Visse rangler er livsfarlige….for voksne!

Voldsomme og ubehagelige minder, kan med tiden blive af den karakter hvor man omkommer af grin når man tænker tilbage på situationen. En af de situationer kan stadig få min datter og jeg til at grine så tårene triller……men det var faktisk temmelig kritisk da det stod på :(

Da min dreng Louie var en lille mus og knap kunne kravle var der dagligt en stund hvor vi tumlede på gulvet. Kilde, slås, flyve over mor, sanglege etc. det gav en masse spas….men det kender du jo sagtens som mor – de gudelige små stunder, man ville ønske man kunne opleve igen og igen.

Gittemor og Louie i leg på gulvet 1997

Gittemor og Louie i leg på gulvet 1997

Louie havde nogle små instrumenter…….der iblandt en rangle med en masse små bjælder på – fantastisk stykke legetøj….altså lige indtil den skæbnesvangre dag!

Pas på....meget farlig rangle....for voksne!

Pas på….meget farlig rangle….for voksne!

Louie og jeg ligger og leger på gulvet som vi plejer – Sara på dengang 16 år laver mad i køkkenet. Louie har fat i den skønne rangle og han slår takten an på min mave imens vi synger højlydt. SÅ GØR JEG DET DUMMESTE MAN KAN GØRE….. jeg tager skaftet af ranglen i munden og holder den mellem tænderne. Så ryster jeg på hovedet, så alle bjælderne rasler og ungen jubler af fryd. Han kravler længere op mod mit hoved – og PLUDSELIG knalder han hånden ned på ranglens top. – Skaften ryger direkte ned i halsen og sidder fast!!!!!!!!!

Jeg panikker totalt….hiver i ranglen og får den op, – men føj hvor gjorde det ONDT!!!!!. Hele ganen og halsen var revet op og jeg sagde nogle ganske underlige lyde alt imens jeg kvækkede “Saaa rraaaa” – da Sara kom ind i stuen grinede Louie stadig, – sikken en festlig lyd hende mor kunne lave…..Der var heller ikke megen medlidenhed fra min datter, – hun spruttede af grin og sagde selvfølgelig ” hvordan pokker kunne du dog finde på at holde sådan en tingest med munden?”…..Ja hvorfor gør man den slags, – mener ikke emballagen havde oplyst mig om at jeg ikke måtte!!!!

IMG

Herefter blev leg på gulvet uden genstande i munden!!!!!!

Og måske det overhovedet ikke er morsomt for jer der ikke var til stede……men det er stadig en af de ting vi kan grine af!!!!!!

God søndag aften

Gittemor

One Response

  1. Marlene Høj siger:

    Sådan noget legetøj kan være farligt i de forkerte hænder :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top