Uhyggeligt hvad Cola kan

Vi ved det jo godt – at Cola måske ikke lige er det sundeste. Vi ved det kan opløse tænder og indeholder tonsvis af sukker. Men vi ved jo også at det er uundværligt når vi har tømmermænd eller mavepine, at det smager skide godt med lidt is og en lille citronskive, at det hører til i enhver danskers husholdning og – at der vist ikke på denne klode er et eneste menneske over 5 år, der ikke ved hvad Cola er – Wauuu et brand, hva!!!

 

Wrap mm 004

MEN COLA KAN MEGET ANDET

Jeg så for en tid siden en video på Facebook, hvor et ældre ægtepar i et Østeuropæisk land, klargjorde deres gamle biler med Cola! En total rusten koganger på bilen blev skuret i Cola – og vupti var den rustfri, blank og fin igen. De rensede cykler – rust på styr og eger forsvandt som dug fra solen. Ja, ja – det findes mange fup videoer og skrøner på nettet……men nogle af dem får jeg alligevel lyst til at afprøve.

Vi bor i Gentofte Kommune – en Kommune hvor der er så meget kalk i vandet. Derfor må jeg ofte anvende skrappe kalkmidler i toilet, brusekabine, kedler, vandhaner etc. Mit foretrukne middel er normalt eddike. Jeg er ikke så vild med for meget kemi – og mange af de smarte flasker i reklamerne synes jeg faktisk har en ringe virkning.

KALK I TOILET

Mit toilet (kun et år gammelt) bære ofte præg af kalkaflejringer – og jeg skal være over dem ret ofte.

 

Ja undskyld at jeg lige inviterer mit lokum indenfor sådan en onsdag morgen!

Ja undskyld at jeg lige inviterer mit lokum indenfor sådan en onsdag morgen!

Jeg greb vores Cola og en almindelig skumgummisvamp (sådan en med grøn skureside) – Overdængede svamp og toilet med Cola, lod sidde lidt og begyndte så at skure, med almindelig grundig husmoderligt knofedt. – Hold da op, det sydede som var det kemi jeg havde hældt i. Efter kort tid opløste kalken sig – Så lige en almindelig tur med skurepulver og rent vand (det søde stads skal jo vaskes væk igen) – og VUPTI – Toilettet var så fint som nyt igen.

Vatrondel indikerer hvad "hvidt" er :)

Vatrondellen indikerer hvad “hvidt” er :)

Nu ser det på foto ud som om, der stadig er lidt kalk i bunden, men det skyldes altså skygge på foto. Jeg har ikke dagslys på toilettet og min telefon tager ikke altid optimale fotos – men jeg kan garanterer dig…..toilettet var kalkfrit!

Måske jeg lige skulle snuppe den gamle cykel ude i skuret nu jeg er i gang……..Cola skal jeg i alt fald ikke drikke foreløbigt!!

 

One Response

  1. Marlene Høj siger:

    Smart! Men jeg tror at min kæreste ville kalde det for helligbrøde – Han er afhængig og har været på afvænning flere gange. Altid med drønende hovedpine i en uges tid til følge og efter nogen tid hopper han på cola-vognen igen. Men det smager jo også godt…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top