Totalt rundforvirret Gittemor

Nu har jeg på mandag, boet 2 uger hos min datter, – der heldigvis (for nogle ting flasker sig jo så bekvemt) har haft dejlig ferie med mand og børn på Cypern. Louiedrengen var den første uge på Island med skolen – ja, så sad jeg altså her.

Mit hus er under renovering – der skal fjernvarme ind…og alt der der så lige medfølger, – så som nye rør, toiletter, vindueskarme, isolering  etc. etc. – Og så lige det faktum at en tidsplan aldrig holder fordi der altid opstår nogle problemer undervejs der rykker tingene. Og så det faktum, at de håndværkere der render rundt er Polakker – De fatter ikke en lyd engelsk og kun småt tysk – ret svært med kommunikationen – og den store malermesteruddannelse tror jeg godt nok heller ikke de er i besiddelse af – Magen til makværk skal man lede længe efter, SUK!!!

Her er mit liv :)

Her er mit liv :)

 

Jeg bor i en IKEApose og det er faktisk ikke nemt. Der er hele tiden et eller andet man lige mangler. Samtidig skal jeg opereres for en meniskskade på tirsdag og skal så være sygemeldt i 14 dage på krykker :) . Dæleme ikke nemt. Heldigvis kan jeg få lov til at blive “passet” hos datteren selv om de kommer hjem fra ferie – så det er jeg jo taknemmelig for. Louiedrengen må bo hos en kammerat så han kan passe sin skole og sit liv, indtil vores hus er beboeligt.

 

Jamen det jeg egentlig bare lige ville sige med det er – at jeg er lidt rundforvirret – og faktisk gerne bare vil have lidt medlidenhed :)

Kan i have en dejlig uge :) – SÅ vender jeg tilbage efter operationen, forhåbentlig med en masse godt nye om både det ene og det andet.

 

Knus Gittemor

 

 

 

 

4 Responses

  1. ønsker dig god bedring og håber alt snart ordner sig, ikke sjovt

  2. Ruth G. Nielsen siger:

    Kære Gittemor

    Du kan tro jeg har medlidenhed med dig, jeg har det på samme måde.
    Har været hjemme et par gange og giver dig fuldstændig ret, sikke noget lo.. de laver, vindueskarme så store som spiseborde…grimme.. grimme… grimme kan jeg kun sige. Og rør som stadig ikke er fjernet, er spændt på om de bliver det.
    Nå, dette var også et surt opstød fra mig, så nu vil jeg ønske dig pøj pøj med knæet, alt bliver vel godt til sidst. :-)

    Knus Ruth

  3. Ilse siger:

    Jeg har også ondt af dig, alle de dumme ting på samme tid, øv. Men når det er overstået og du er installeret i din forhåbentlig fine lejlighed igen, kan du godt klappe dig selv på skulderen, du er nemlig sej, Gittemor. Knus herfra :)

  4. Marlene Høj siger:

    God bedring, når du når dertil :) Det bliver da dejligt at slippe for en del af det huslige, når du nu bliver nyopereret… Selvom det jo altid er rarest at være hjemme hos sig selv, så må datterens hjem være næstbedst.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top