Til min elskede bror

 

I skrevne stund, er det et halv år siden, vi sad ved din side på Rigshospitalet og mærkede dit liv glide ud af vores hænder. En smuk, smuk tidlig morgen den 28.3. hvor du fredsfyldt blev ”hentet” til et sted, kun Guderne ved.

Aldrig har jeg oplevet så voldsom en smerte, aldrig har jeg mistet så stort, aldrig har jeg savnet så meget, som efter du blev taget fra os.

Et halvt år er gået, – ved knapt hvor det blev af, tiden har været en besynderlig tingest lige siden. På en måde så længe siden, – på andre måder var det lige før.

Vi taler med dig hver eneste dag, vi længes og savner – hver eneste dag. Jeg kan stadig i fuld erindring huske din stemme (næsten høre den) og alt din mimik står heldigvis så soleklar for mig. Heldigvis har jeg kendt dig indgående og intenst i 51 år, det sætter sine spor. Så mange minder, oplevelser, erfaringer, glæder og sorger har vi gået igennem sammen, det kan ingen tage fra mig.

Den morgen på Riget, – og længe efter, kæmpede jeg med de billeder jeg fik af dig i dine sidste timer. Var så bange for at det var sådan jeg ville skulle huske dig. Heldigvis har tiden slettet dette. Nu er det kun dejlige dig, som du var, jeg ser for mig.

Tror ikke der har været en eneste dag siden du forlod os, hvor vi ikke har fældet tårer i savn og afmagt. Hver morgen på vej til arbejdet hører jeg radio – og der er aldrig en melodi eller sang, der ikke lige minder om dig. Du sang og spillede alt. Der er ikke tal på de timer hvor du har spillet til mig, for mig, med mig – og din musikglæde kom til at fylde meget mere i mit liv end jeg egentlig vidste. Nu spilles der ikke mere på samme måde. Du tog på mange måder musikken med dig – og jeg håber du stadig kan frydes med den hvor end du er.

Vi kæmper alle for at holde modet oppe, – hver på vores måder. Jeg ved med sikkerhed, at hvis du kunne give os et godt råd, ville du sige ” giv slip” – og det gør vi også, lidt efter lidt – det er bare endnu så kort tid siden. Vi er ikke igennem første års mærkedage og højtider og alle frygter vi den nærstående jul. Jul er SÅ meget forbundet med dig her i mit hjem og jeg er så lykkelig for, at også vores sidste jul blev så fantastisk skøn, trods du faktisk lige var blevet opereret. Alvoren kendte vi ikke helt på det tidspunkt.

Der er så meget jeg gerne ville fortælle dig og drøfte med dig, – men igen satser jeg på at du ”derfra” ved det hele og er opdateret.

 

Jeg tænder lys for dig i dag – for du var i sandhed et lys i mit liv og det vil jeg bevare.

I kærlighed

søster

Kort efter min brors død, sendte en rigtig god veninde dette digt til mig. Tingene faldt så godt på plads i min afmagt og måske der er andre derude der kunne have glæde af netop disse ord:

 

 

4 Responses

  1. Lene Haumann Jensen siger:

    Hvor er det smukt <3

  2. Susan Aaen siger:

    <3 <3 <3

  3. AL siger:

    SÅ smukt skrevet………………..

  4. Sara siger:

    Snøft – sidder her og fælder nogle tårer. Det er så rigtigt skrevet, søde mor.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top