Tag : weekend

Pyt med ferie…jeg holder weekend!

Alle synes at drage på ferie i dag og de næste 3 uger ligger veje og stræder øde hen…..jeg skal ikke have ferie, men er lykkelig gået på weekend i dag fredag.

 

Juni 2016 070

Efter at have været arbejdsledig i temmelig lang tid, har jeg valgt noget nyt, nemlig at lade mig indskrive i nogle vikarbureauer. I dag sidder jeg så, og tænker meget over, hvorfor i alverden jeg ikke gjorde det med det samme, i stedet for at udsætte mig selv for systemet med Fagforeninger, dagpenge, fluebensmøder og ond i maven over afslag efter afslag.

Selv samme dag jeg skrev kontrakt med vikarbureauet, blev jeg i mandags sendt ud i mit første vikariat som receptionist. I dette tilfælde kan det ende med at blive et 2 måneders vikariat….men lige nu er hver uge bare en gave. Jeg er kommet til et velrenommeret og dejligt firma. De tog imod mig med åbne arme, roser og værdsætter min indsats hver dag og det er alle fantastiske mennesker. Jeg ved med sikkerhed at dette vikariat ikke fører til fast arbejde, men det har givet mig mange andre skønne oplevelser bare denne første uge. Jeg er styrket i min viden og tro på, at jeg er en rigtig god receptionist, at jeg er hurtig opfattende, kvik og taknemmelig. Det er ikke noget jeg er blevet styrket i som ledig, da “systemet” men deres regler, deres ansatte og systemer ikke evner at løfte de ledige, tvært imod, de gør os syge og kede.

Fornemmelsen af weekend fri

I to år har mandag eller søndag været samme grød for mig. Når man går hjemme og ingen synes at have brug for en, så flyder dage og tidspunkter sammen i en vælling. Man udsætter en masse ting, daller rundt lidt planløst og venter på at et mirakel vil ske på jobfronten. Nu har jeg så været i fuldtidsarbejde den første hele uge meget længe….og kan se frem til at de næste 4 – 8 uger ser lige sådan ud. Det betyder, at jeg idag havde en følelse af fredag i maven jeg ikke har oplevet længe. Oplevelsen af at have fri i de næste 2 dage og derfor skal økonomiserer lidt med mine planer, for at nå en masse skønne ting, inden jeg igen mandag glad møder på jobbet.

Alle i andre skal på ferie…..til de varme lande, sommerhuse, hygge med ungerne etc. og jeg under jer alle en fantastisk god ferie, for den trænger i sikkert til efter mange måneders arbejde og skole.

Jeg har med min ledighed fjumset rundt i 2 år…..så det at skulle på weekend er et sus og en skøn fornemmelse, så ingen skal have ondt at mig, tvært imod.

Min weekend er planlagt

Hele min lørdag skal der hygges i min elskede kolonihave – alt det vand har efterladt en masse langt græs, ukrudt og så skal der plukkes ribs, rabarber og hindbær. Jeg skal bevæge min krop, der ikke har været vant med at sidde ved et skrivebord 7 timer om dagen. Jeg skal slappe af, hygge mig, besøge mine forældre, ønske mine unger god ferie …..og glædes over, at der på mandag igen er nogen der kan bruge min indsats.

 

Juli 2015 037

 

Juli 2015 059

Vejret er ikke det skønneste i Dannevang for tiden, men til mit hormonelle indre passer temperaturen mig udemærket….kunne nu godt bruge lidt mindre vand. Uanset hvor i skal hen på ferie, så håber jeg at i får et skønt vejr, badestrande, lækkert mad og nyder det og hinanden. Jeg skal nok passe på Danmark imens i er væk……og så kan jeg jo glæde mig til næste weekend igen meget snart…..det er så alt rigeligt for mig…..bare det, at få lov til at arbejde, er himmerige.

God sommer derude og pas på hinanden!

Kærlig hilsen Gittemor

Juni 2016 071

Travl og dejlig weekend

Det blev ikke denne weekend hvor jeg fik slappet af – og dog. Jeg fik bare, sådan set i bakspejlet lavet og oplevet en hulens masse ting :)

Fredag efter jobbet kom jeg hjem – og blev mødt i døren af min skønne overbo, – der lige havde købt den skønneste buket roser til mig – bare fordi jeg er så sød…..sagde hun :) – er man så lige heldig? Var da lige forbi mine dejlige forældre et smut til en kop eftermiddagskaffe og en hjemmebagt småkage :) – Altid hyggeligt.

 

hid og did 003

Fredag falder jeg vanen tro omkuld i sofaen – den nærmest angriber min ryg og bider sig fast. Teenageren var – også vanen tro – til party, så hvorfor ikke bare lade sig henfalde til tv og lidt småsnorken i divaneseren :)

Lørdag morgen kl. 8:30 – stod jeg i døren hos min søde frisør – det var tid til at få fletningerne trimmet. Kl. 10:15 stod jeg i døren hos Perfect sko i Nærum. Skulle altså finde noget overgangs fodtøj til de der fjollede fødder. Heldigvis gør de ikke ondt mere – men det forbandede indlæg fylder altså en del, – når man nu skal have en diskret str. 44. Fandt dog alligevel et par fede læder-sneakers som jeg måtte eje……men så har jeg stadig problemet med en egentlig forårs/sommer sko, men det kunne de ikke klare i Perfect Sko. Hold da kæft hvor er de grimme i str. 44!!!!

 

hid og did 019

Min dejlige veninde Helle, havde budt “tanterne” til formiddagskaffe og hjemmebagte boller, frugtfade etc. – så endelig var der tid til et par timer med de skønne tøser, hvor løst og fast fra de sidste måneder lige skulle opdateres. Lindas dejlige datter Louise var der også med hendes lille datter Siri – og så var jeg solgt. Bliver lidt skruk når jeg ser babyer…….godt man er kommet over den alder hvor man kan lave flere af dem selv :) – men altid hyggeligt at “låne” :)

hid og did 008

 

Lørdag aften oprandt og sønniken trængte til forkælelse. Vores gode gamle yndlings restaurant Taormina i Slagelsegade på Østerbro måtte besøges. Rigtig god italiensk mad!!! Gode priser. Vi fik begge en 3-retters menu til 179,- kr. – det er godt nok rimeligt. Bruschetta, Cabonare og chokolademousse :) Betjeningen er vanvittig sød – så et godt tip herfra, hvis du vil prøve et godt sted hvor også børn og unge mennesker føler sig godt tilpas.

hid og did 029

 

hid og did 036

 

Så lige hjem og skrive en konfirmationssang, blogge lidt og det var så den dag :)

 

Søndag stod i kolonihavens tegn. Det var i dag man åbnede for vores vand og toiletter, så nu er det lidt lettere og skønnere at være der. Der blev rodet i bedene og det skønne solskinsvejr blev nydt. Hyggeligt at møde kolo-naboerne igen efter en meget lang vinter. Redskabsskuret bød dog på gæster!!!!! Jeg har jo lagt tonsvis af musekorn og fælder ud – jeg vil meget gerne de der mus til livs – men er også lidt en kujon.

 

Da jeg åbnede redskabsskuret mødte jeg denne lille fyr i en fælde hvor den har spist mindst en halv kop musekorn :(

hid og did 039

 

….og hvad gør man så??? Jeg er en forbandet kylling. Kan ikke slå dyr ihjel – vil heller ikke leve sammen med dem og de splitter det hele ad…………….Du vil ikke vide hvad jeg gjorde.!!!!

 

Men ude i bedene er alt godt og det pibler op af jorden……jeg kan mærke at jeg virkelig har glædet mig til foråret :)

idag 016

 

Dejlig uge til jer derude

Knus Gittemor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afslappet weekend……NOT!!!!!

Weekenden er jo der hvor vi skal lade op, men nogen gange er det bare som, at de 2 dage forsvinder lige for næsen af en og intet af det man skulle have gjort, blev gjort……til gengæld fik man så lavet så meget andet……hos andre.

Juni måned er en måned der er yderst belastet af fødelsdage i vores familie :) . På tirsdag er det barnebarnet Selina der bliver 9 år, men det var i dag søndag at familiedelen skulle holdes. Min datter havde vist i løbet af lørdagen gabt over lidt rigeligt med opgaver til dette arrangement, så jeg trådte beredvilligt til og hjalp om lørdagen. Jeg er imponeret over hvad Sara når i hverdagen med fuldtidsjob, 2 børn, kat, mand og alt det der følger med. Men det der med at organiserer hjemmet op til familiebesøg, det er ikke nogen nem opgave.:)

 

Gittemor i aktion hos datteren – bordforlængelse :)

 
Hele lørdag aften gik med at gøre rent, rydde op, smører sandwiches, dække op og selvfølgelig hygge!. Vi grinede en del af det der med Saras manglende organisationsevne – men hun erkendte, at det gik bedst når mor kom og satte hende i sving :)
 
 
 

 

Søndag oprandt og Selinas fødselsdagsfest var så hyggelig. Vi er flere generationer der er med, mine forældrer der jo således er deres oldeforældre deltager gerne i den slags arrangementer. Dejlige boller og kager havde Sara også fået lavet og det var alt sammen så fint og hyggeligt.

 

Fødselsdagsbarnet Selina 9 år

 

Fineste frugtlagkage

 
 
Vi leger også når vi er sammen – og i dag var det den berømte “snørebåndsleg” -  det gav godt med latter………
 

SNørebåndsleg blandt børn og voksne

 
……….og oldemor, hun holdt sig altså heller ikke tilbage :)
 

olsemor i aktion….hun tabte :)

 
Så blev det søndag aften…..mit hus ligner noget der er løgn, men min datters blev fint, haha. Næste weekend er fyldt med næste omgang fødselsdag, det skal til gengæld holdes her….så måske jeg så får gjort rent i den anledning:).
 
Håber i derude har haft en skøn weekend. Jeg tror jeg skrubber tidligt i seng med lidt læsestof – så kan i andre beholde jeres fodbold i fred:)
 
 
 

Top