Tag : send mig et brev

Sociale medier …skal, skal ikke…og hvorfor?

Hvad er det egentlig med os og de der sociale medier? Hvorfor er gamle skikke erstattet og forsvundet? Hvornår har du sidst skrevet er brev i hånden til en du holder af?

Jeg har været på Facebook siden 2009, hold op hvor var det spændende i starten og langsomt fik man kontakt med gamle skolekammerater, gamle kollegaer, venner fra barndommen og familiemedlemmer i det mørke Jylland, man sjældent så. En ny verden åbnede sig langsomt. Kreativt skal man finde på emner at lægge på sin væg og i spænding venter man på hvor mange “likes” det indslag så kunne give.

download (1)

Jeg har faktisk været ret glad for Facebook på mange måder, men kan også mærke at mætheden begynder at indfinde sig langsomt. Når jeg åbner min profil vælter det ind med mærkelige sider om verdens ulykker, politiske debatter, køb/salg-grupper, religiøse sider der vil værge nye etc. etc. Jeg synes min facebook langsomt er blevet et kulørt ugeblad som jeg ikke længere kan styre, værre end Se & Hør og Ekstrabladet tilsammen – meget af det jeg får kastet i hovedet, er emner og sider man ikke kan vælge fra fordi de kommer via links fra “venner”. Det resultere i, at jeg kun meget hurtigt skimmer min side igennem, ryster lidt på hovedet og kun nogle gange kommer der budskaber og “samtaler” med de personer som jeg egentlig har på fb som venner.

Forført af de nye trends får jeg rodet mig ind i debatter – ligesom så mange andre, men bemærker også at tonen på dette medie er blevet uhyggelig rå. Man taler grimt til og om hinanden. Man gemmer sig bag sin profil og sviner upåagtet hinanden til, vidende om at man jo bare kan blokkere folk hvis man ikke vil “tale” med dem mere. Kommunerne er begyndt at jagte borgerne i svage situationer, får at granske i, om de har bagt småkager med børnene….og måske så alligevel godt kunne arbejde lidt mere end de gør – etc. etc.

Kort sagt – Facebook er i mine øjne ved at være et beskidt medie – og jeg må dagligt sorterer firmaer, personer og links til underlige forretninger fra fordi jeg ikke gider, at blive orienteret om deres gøren og laden.

“Jamen Gitte – så slet da din konto på fb og kom videre!!!” – Tja, det ender nok med det, med mindre tonen bliver bedre….og det gør den nok ikke.

 

Anderledes er det på Instagram

Inastagram har jeg beskæftiget mig med i snart 2 år. Nysgerrigheden drev mig derhen…”smart med de unge” tænkte jeg – og valgte Instagram. Nogle prøvede at få mig på Twitter – men det blev for meget, så det har jeg aldrig haft.

download

Instagram er meget mere i min tråd. Ikke lange historier og budskaber. Lidt nyt fra dagen, – et billede af noget man laver, holder af og gerne lige kort vil dele med andre. Har med tiden bemærket, at det er en helt anden gruppe mennesker jeg følger på Instagram end på facebook. De fleste af dem der følger mig, aner jeg faktisk ikke hvem er – eller hvor de er kommet fra. De må have fattet interesse i mine historier eller fotos.

Tonen er varm og kærlig – aldrig nogle slag over nakken – hvis man ikke kan lide mine opslag – så er der bare ikke nogle “likes” – og så er den ikke længere. Små hjerter, ønsker om en god dag, udveksling af opskrifter og erfaringer om julepynt etc. Hygge og nærhed (uden det bliver for nært).

Jeg er klart meget mere til Instagram som tiden går.

LinkedIn – også et medie jeg måtte forholde sig til….det er sådan noget man bare BØR når man er på arbejdsmarkedet – eller gerne vil tilbage til det. Connections med en masse mennesker man parifært er stødt på i et firma – eller en arbejdsplads. Det ser godt ud at have en masse connections fra forskellige brancher…..så er man noget, – man har en stor berøringsflade. Virkeligheden for mig er, at LinkedIn er død kedeligt. Jeg har virkelig aldrig rigtig forstået det medie – har aldrig draget nytte af det og kommer sikkert heller ikke til det.

Man kan se hvem der besøger ens profil…..og det jeg bemærker er, at det ikke er andet en tidligere kollegaer eller lignende, der lige skal spotte hvor man er blevet af….om man arbejder et nyt sted etc. – men jo ikke noget der fører til noget som helst brugbart i min optik…….men man skal være der!!!!!

imagesDet skrevne ord

Denne jul var den FØRSTE nogensinde, hvor jeg ikke modtog et eneste håndskrevet julekort – heller ikke med posten. Min dertil indrettede snor i stuen hvor de ellers altid bliver hængt var gabene tom. Selv skrev jeg heller ikke et eneste julekort….men sendte en velmenende mail rundt, som alle de andre også gjorde.

Elektroniske, upersonlige og røvsyge julekort fra firmaer (hvor man ved de er sammenflettet med 680 andre personer, for det har man selv gjort i firmaet for chefen) væltede ind i postkassen. Gad end ikke åbne dem for der er ingen af dem der personligt har taget stilling til og de ville sende netop MIG en kærlig hilsen……så lad os da lade være, det er ligegyldigt, budskabet er rendt fra os, det er ødelagt, det er slut!

Jeg savner inderligt håndskrevne kort og breve….har gemt mange gennem årene og værner om dem som guld. Tænk at man skulle opleve det i sin tid, at denne tradition, denne gave, den stund man brugte på at skrive fra hjertet – pludselig er forgangen. Det er jeg oprigtigt ked af.

……men jeg fik mange julehilsner på Facebook og Instagram…..og så kunne man jo bare nøjes med at “like” dem.

 

Januar 2016 Pennefotos 023

Se, det er lige sådan noget Gittemor går og spekulerer i for tiden, hvordan har du det med de sociale medier?

 

Kærligst Gittemor……og rigtig godt nytår til alle.

Top