Tag : ligegyldige konkurrencer

KONKURRENCE

 

Er der noget der trækker folk til tasterne, så er det konkurrencer , ikke  kun de vilde og store konkurrencer hvor du kan vinde en halv bondegård, næ vi deltager i alt hvad der smager af konkurrence. Det fænomen forsøgte jeg at forfølge BIG TIME!

 

Processed with Snapseed.

Jeg kan normalt godt lide at spille lidt, har haft fantastisk held med skrabelodder og det morer mig. Jeg har også tidligere her på bloggen haft et hav af konkurrencer, men så blev det mere en konkurrence mellem bloggere og konkurrencerne…..det gider jeg ikke. Jeg deltager selv meget sjældent i konkurrencer, men i lyset af at jeg havde forbandet god tid på facebook i december, fik jeg en ide. Nu giver jeg den max gas i december måned og ryddede fra starten et par hylder i skabet til alt det jeg formodentligt ville vinde.

BUMP PÅ VEJEN

Nøj, der er sket meget med konkurrenceregler på facebook siden jeg selv lavede konkurrencer. Nu kan jeg bedre forstå hvorfor jeg normalt aldrig drages af den slags. De fleste konkurrencer er bygget op således:

1.  Først skal du læse an alen lang reklametekst om produktet, hvordan du deltager, hvornår vinder trækkes etc.etc.

2.  Så skal du ind på udbyders egen facebook side og “synes om”

3.  Så skal du “synes om” selve konkurrence opslaget

4.  Så skal du besvarer et eller andet bøvet spørgsmål (fordi det siger loven)  – og ofte vil de gerne lige have dig til at skrive, hvorfor netop du skal gøre dig fortjent til præmien.

5.  Så skal du liiiige “tagge” dem du gerne vil dele denne præmie med,  men”det har ingen indflydelse på hvem der trækkes”. Hmm

Se, nu HAR du faktisk allerede vundet….for hvis du har gjort disse 5 trin et par gange igennem sådan en juletid, så får du langt flere opdateringer end du plejer, du får langt flere åndsvage tilbud i din beskedbakke, din startside er spammet til med forretninger og firmaer du knap kender til…..men du er NØD til at beholde dem “som venner” – ellers får du jo ikke at vide hvem der har vundet. Det rene bondefangeri.

IMG_3626

MÅ JEG PRÆSENTERER DIG FOR MINE FORLISTE DRØMME

I hele december måned, kun på facebook, har jeg deltaget i 52 konkurrencer.  Jeg besluttede mig for ukritisk at springe på alt hvad jeg kom forbi, takker mine Guder for at der ikke var flere i min omkreds. Jeg husker knap alle de præmiemuligheder jeg havde, men du kan da lige på et lille indblik i alt det jeg kunne have vundet.

Smørrebrød til 16 fra Brønderslev, leggins, skjorter, sko, rejse til USA, rejse til Thailand, Lalandia, årskort Tivoli, overnatninger på diverse kroer og badehoteller, smykker, make-up, Bjørn Wiinblad stel, Royal Copenhagen stel, sexet undertøj, flødeboller, vin, champagne, whisky, chokolade, slik etc. etc.

Der var naturligvis en del jeg sådan personligt var mindre interesseret i, og der var bestemt også konkurrencer hvor jeg havde vildt svært ved at tagge nogle mennesker som jeg også synes skulle kunne lide præmien. Der var tale om præmiebeløb fra alt imellem 50 kroner til 10.000 kr.

JEG VANDT GANSKE ENKELT IKKE EN SKID!!!!

Under hele processen var jeg nok mest nervøs for at vinde de 16 stykker smørrebrød fra Brønderslev slagteren, især hvis de skulle sendes via Post Nord.

IMG_3267

OPRYDNING OG UNDSKYLD

Ja sådan gik min december med lidt af hvert. Nu vil jeg så bruge det meste af januar, på at slette alle de vanvittige “synes om” sider jeg har fået rodet mig ud i. Blokkerer mails og beskedbakker for mere spam fra diverse firmaer og så vil jeg sætte lysestager og billeder tilbage på hylden jeg havde ryddet til alle de præmier jeg drømte om at vinde.

Jeg vil benytte lejligheden til at undskylde til alle mine facebook venner, der er blevet tagget i gud ved hvor mange tåbelige konkurrencer – har heller ikke hørt at nogle af dem har vundet så meget som en bøjet hårnål.

Jeg har under hele processen undret mig over hvorfor så mange deltager, men måske mere undret mig over, hvorfor vi som deltagere tillader os selv at gennemgå de 5 trin for at vinde et eller andet.

En ting kan du være sikker på, Gittemor vil fremover stadig IKKE deltage i konkurrencer på facebook. Nu er det prøvet :)

Hvis du som læser af dette, skulle være en af dem der rent faktisk vandt et eller andet på facebook denne december, ja så er det da lige før jeg fristes til at udlodde en konkurrence, til den der i kommentarfeltet kan fortælle om den gave de har vundet. Jeg sætter mit sidste glas hjemmelavede vaniljekranse på højkant, gider alligevel ikke æde flere kager i år…..og de udløber først medio januar.

 

GODT NYTÅR

Kærligst Gittemor

Top