Tag : kolonihave

En epoke er slut – farvel til kolonihaven

Efter 12 vidunderlige år i kolonihaven, har jeg taget beslutningen og solgt min lille oase

 

Juli 2015 074

 

Det kan være uhyggeligt svært, at skille sig  af med noget der står ens hjerte nært. Det har jeg prøvet mange gange i mit liv, både når det gælder venskaber, nære man har mistet, jobs der er røget etc. etc. Nu kom turen til min elskede kolonihave, en moden beslutning jeg har gået og rodet med i længere tid. Nogen gange bliver man desværre nød til at tage afsked med noget man elsker højt, fordi man vurderer det er bedst for en selv på den lange bane. Det er der jeg er nået til.

slut maj 068

Og hvorfor gør jeg så det?

Jeg synes faktisk det begyndte at blive et ensomt projekt. Jeg har ikke mand eller kæreste som jeg kan dele arbejdet, glæden og oplevelserne med. De sidste 2 år har jeg oplevet at være fuldstændig ødelagt i muskler og krop, når jeg havde klargjort hele haven i foråret. I år tilbragte jeg 2 måneder med kiropraktorer, smertestillende, svimmelhed og elendighed, fordi jeg ikke kan begrænse mig. Når jeg laver havearbejde skal det være i detaljer…og jeg stopper ikke før jeg er færdig….kroppen er bare færdig før hjernen efterhånden.

Min elskede datter og hendes familie har selv hus og stor have nu og en travl hverdag levner ikke mange besøg i mormors kolonihavehus. Ungerne har nået en alder hvor det ikke lige er det fedeste sted at være ret længe ad gangen, hvilket er fuldt forståeligt. Min søn på 21 er heller ikke vildt interesseret i stedet. Jeg har ikke formået at få inviteret gæster og hygget mig haven sådan som man nok burde, når man har sådan et sted. Jeg har faktisk meget svært ved for meget varme, så på hede dage flygter jeg derfra….og nu kommer hvepsesæsonen, der flygter jeg også.

Jeg kommer til at savne mine blomster, især mine roser og ærteblomster der netop i denne tid springer ud.

Men der blev fint i kolo i år og jeg nød mine ærteblomster

 

Jeg har sluttet fred med beslutningen – og rykket hurtigt på det. Nu er huset solgt og tømt, klar til nye beboere, der heldigvis sætter stor pris på min indretning af både hus og haven. Så hermed et farvel til have 35 og tak for så ufattelig mange gode oplevelser gennem de sidste 12 år, tak for mange frokoster, børn i leg, mine gamle forældre der har nydt det i mange af årene, men nu ikke orker mere. Havefester i regnvejr og høj sol, fodbold, gynger, branderter, solbadning, smukke blomster, god høst af frugt og bær. Timer er gået i den lille have.

Nu skal jeg til at se mig om efter nye fritidssysler, og min datter har givet mig lov til at rodet i hendes have så meget jeg lyster, hvis trangen overmander mig.

Farvel og tak lille kolo

Gittemor

 

 

 

På hat med Gittemor – efterårs update

Hvad går hun dog og laver hende Gittemor, når hun nu er så elendig til at få skrevet på sin blog?

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været SÅ dårlig til at nurse om min blog. Det er nu ikke fordi jeg ikke gerne har villet, men der er sket så meget….og den ene dag snupper jo som bekendt den næste. Elendig undskyldning, men den pure sandhed.

Huer der duer

Huer der duer

ENDELIG I JOB

Det lykkedes mig efter næsten 2½ år – og mange slåskampe med “systemet”, hvilket jeg også har skrevet om, at komme i fast job pr. 1.10.16. Jeg er SUPER lykkelig for det. Paradoksalt nok, er jeg havnet i en virksomhed som håndterer rekruttering, erhvervs psykologi og tests. En virksomhed der hjælper erhvervsfolk i job og uddanner i ledelse etc. Nu har jeg brokket mig i 2½ år over, at ingen kunne bruge en moden og erfaren kvinde, at ens ansøgninger blev elendigt håndteret i HR afdelingerne etc. etc……og så er det lige den slags virksomhed der “opdager” mig – hvor jeg matcher deres profil i mine tests, – og de vælger mig!!!

Jeg er startet, skal sætte mig ind i en masse nyt og det er SUPER spændende…..men overskud til den såkaldte fritid har der ikke været meget af den sidste tid…..man skal sådan lige vænne sig til at arbejde igen. Spørg bare min omgangskreds – har ikke haft overskud til gæster etc….men det kommer venner, det kommer :)

 

Så er man erhvervskvinde igen

Så er man erhvervskvinde igen

TILBAGELÆNEDE SYSLER

Nåhr jo…..lidt har jeg da fået tid til – jeg laver huer. Det lykkedes mig at få hænderne til at udvikle en fantastisk hue. De har den fedeste pasform på de fleste og krydret med lidt mærker, pynt og fantasi har de strøget ud af døren.  Du kan bestille hue er via kommentarfeltet hvis du skulle have interesse. Huerne koster 300 kr ex porto (30 kr). De er i 100% uld og som sagt, utrolig god pasform.

Der er flere der har spurgt til en opskrift……men helt ærligt tøser! For det første er der ingen opskrift, den sidder i mine hænder og i hjernen når jeg tømmer den :) – og, hvis der var en opskrift, så ville det der være liiiiidt tåbeligt at give den fra mig, da det rent faktisk er nogle jeg sælger. Du spørger da heller ikke bageren om opskriften på hans kager, vel?

Min smukke veninde er super model med mine huer

Min smukke veninde er super model med mine huer

 

Masser af huer - alle unikke da mærker og pynt er fundet forskellige steder.

Masser af huer – alle unikke da mærker og pynt er fundet forskellige steder.

EFTERÅRET HAR SAT IND

….og det betyder at jeg i disse dage lukker ned for sæsonen i mit elskede kolonihavehus. Det var en underlig sæson. Jeg startede i marts med en hofteoperation, så jeg kom meget sent i gang. Jeg var ramt af gevaldig nedtur over min jobsituation og var i den forbindelse ikke rigtig i humør til ret meget have – fysikken var heller ikke i top grundet hoften. Det var svært at bukke sig, løfte og knokle for meget.

 

På krykker hele forsommeren

På krykker hele forsommeren

Da der endelig gik i hak med job og hoften artede sig fantastisk…..så blev mit lille hus invaderet af hvepseboer. Det er ingen hemmelighed at Gittemor er mere end ekstremt bange for hvepse…..en slags bifobi. Jeg kom der ikke, synes jeg kunne høre summen og vrede alle steder og måtte have nogle til at sprøjte for mig. Alligevel ødelagde de sidste del af sommeren for mig, de skiderikker. Næste år starter jeg foråret med at plombere samtlige huller i hus og tag med silikone. Ikke om jeg vil have det skravl i mit hus mere.

 

Men der blev fint i kolo i år og jeg nød mine ærteblomster

Men der blev fint i kolo i år og jeg nød mine ærteblomster

JEG LOVER..

..at jeg nu bliver bedre på tasterne. Jeg vil jo så gerne skrive til jer og opdatere på hvad der sker i min lille verden. Nu går vi langsomt mod jul…så måske jeg vågner lidt med hensyn til lidt kreativitet, julebag og andre sysler.  Er straks tilbage ved tasterne.

 

September 2016 109

 

Herfra en kærlig hilsen

Gittemor

 

 

 

Pyt med ferie…jeg holder weekend!

Alle synes at drage på ferie i dag og de næste 3 uger ligger veje og stræder øde hen…..jeg skal ikke have ferie, men er lykkelig gået på weekend i dag fredag.

 

Juni 2016 070

Efter at have været arbejdsledig i temmelig lang tid, har jeg valgt noget nyt, nemlig at lade mig indskrive i nogle vikarbureauer. I dag sidder jeg så, og tænker meget over, hvorfor i alverden jeg ikke gjorde det med det samme, i stedet for at udsætte mig selv for systemet med Fagforeninger, dagpenge, fluebensmøder og ond i maven over afslag efter afslag.

Selv samme dag jeg skrev kontrakt med vikarbureauet, blev jeg i mandags sendt ud i mit første vikariat som receptionist. I dette tilfælde kan det ende med at blive et 2 måneders vikariat….men lige nu er hver uge bare en gave. Jeg er kommet til et velrenommeret og dejligt firma. De tog imod mig med åbne arme, roser og værdsætter min indsats hver dag og det er alle fantastiske mennesker. Jeg ved med sikkerhed at dette vikariat ikke fører til fast arbejde, men det har givet mig mange andre skønne oplevelser bare denne første uge. Jeg er styrket i min viden og tro på, at jeg er en rigtig god receptionist, at jeg er hurtig opfattende, kvik og taknemmelig. Det er ikke noget jeg er blevet styrket i som ledig, da “systemet” men deres regler, deres ansatte og systemer ikke evner at løfte de ledige, tvært imod, de gør os syge og kede.

Fornemmelsen af weekend fri

I to år har mandag eller søndag været samme grød for mig. Når man går hjemme og ingen synes at have brug for en, så flyder dage og tidspunkter sammen i en vælling. Man udsætter en masse ting, daller rundt lidt planløst og venter på at et mirakel vil ske på jobfronten. Nu har jeg så været i fuldtidsarbejde den første hele uge meget længe….og kan se frem til at de næste 4 – 8 uger ser lige sådan ud. Det betyder, at jeg idag havde en følelse af fredag i maven jeg ikke har oplevet længe. Oplevelsen af at have fri i de næste 2 dage og derfor skal økonomiserer lidt med mine planer, for at nå en masse skønne ting, inden jeg igen mandag glad møder på jobbet.

Alle i andre skal på ferie…..til de varme lande, sommerhuse, hygge med ungerne etc. og jeg under jer alle en fantastisk god ferie, for den trænger i sikkert til efter mange måneders arbejde og skole.

Jeg har med min ledighed fjumset rundt i 2 år…..så det at skulle på weekend er et sus og en skøn fornemmelse, så ingen skal have ondt at mig, tvært imod.

Min weekend er planlagt

Hele min lørdag skal der hygges i min elskede kolonihave – alt det vand har efterladt en masse langt græs, ukrudt og så skal der plukkes ribs, rabarber og hindbær. Jeg skal bevæge min krop, der ikke har været vant med at sidde ved et skrivebord 7 timer om dagen. Jeg skal slappe af, hygge mig, besøge mine forældre, ønske mine unger god ferie …..og glædes over, at der på mandag igen er nogen der kan bruge min indsats.

 

Juli 2015 037

 

Juli 2015 059

Vejret er ikke det skønneste i Dannevang for tiden, men til mit hormonelle indre passer temperaturen mig udemærket….kunne nu godt bruge lidt mindre vand. Uanset hvor i skal hen på ferie, så håber jeg at i får et skønt vejr, badestrande, lækkert mad og nyder det og hinanden. Jeg skal nok passe på Danmark imens i er væk……og så kan jeg jo glæde mig til næste weekend igen meget snart…..det er så alt rigeligt for mig…..bare det, at få lov til at arbejde, er himmerige.

God sommer derude og pas på hinanden!

Kærlig hilsen Gittemor

Juni 2016 071

Fantastisk weekend med pileflet kursus

Når man er en kreativ sjæl, så er det sjovt at prøve noget nyt og tillære sig nogle nye færdigheder. At man så har det sjovt samtidig og får noget brugbart med hjem, det forstærker oplevelsen yderligere.

 

Pileflet januar 2016 023

Min dejlige veninde Charlotte, der bor i Fakse, repræsenterer en ny landlig interesse og nydelse i mit liv. Da jeg hørte, at hun skulle på kursus i pileflet var jeg ikke længe om at springe på den ide. Når man så samtidig kunne overnatte i hendes skønne idyl af et hus, så var det bare afsted.

PILEFLET

Jeg har altid været fascineret af kurve og andre lækre ting i pileflet, men aldrig prøvet at flette selv. Så det var noget helt nyt da dette kursus over 2 dage startede og jeg var heldigvis med, som –  ABSOLUT den eneste “blanke” nybegynder. De andre havde prøvet det før, så de var mere selvkørende i teknikkerne. Derfor var jeg jo heldig, at kunne få en masse hjælp fra vores skønne kursusleder Susanne Stanley Jensen, der er en garvet kvinde udi faget. Mine ambitioner om et foderbræt til pipperne i kolonihaven kom til at holde stik – omend med nogen hjælp. Jeg kom desuden også hjem med en lille opsats, som jeg vil bruge til mine ærteblomster i kolonihaven til sommer.

Pileflet januar 2016 047

NYE TEKNIKKER

Der er ikke grænser for kreativitet indenfor pileflet – og der var faktisk ikke nogen af os der lavede det samme. Alle havde vi ideer med og alle kom faktisk i mål med det ønskede. Der opstod nye ideer undervejs, blandt andet med at flette gamle cykelslanger med ind i kurvene. Prøv blot at se nogle af de færdige resultater fra denne weekend.

 

Charlotte lavede en kæmpe bold også med cykelslange som skal pryde i hendes have

Charlotte lavede en kæmpe bold også med cykelslange som skal pryde i hendes have

Heidi fik lavet en skøn kurv - og var meget overrasket over at hun fik noget brugbart med hjem :)

Heidi fik lavet en skøn kurv – og var meget overrasket over at hun fik noget brugbart med hjem :)

Charlotte lavede også denne skønne engel

Charlotte lavede også denne skønne engel

Omgivelserne for dette skønne kursus, var en gammel staldbygning der var renoveret og super hyggelig og praktisk at være i. Susanne Stanley som afholder kurserne har flettet selv i over 20 år. Desuden har hun i St. Heddinge “Bondehuset – Det kreative værksted”, hvor hun tryller de mest fantastiske ting frem – i ALLE materialer. Hun er fantastisk til at få skønne ting ud af ting fra naturen og farver og former får nyt liv i hendes hænder. Foruden kurser i pileflet, afholder hun også kurser i Fiber beton og filtning. Check hendes side og informationer på Facebook under “Susanne Stanley Jensen – Det kreative værksted Bondehuset” - eller ring til hende på 56 50 40 14, hvis du vil vide mere om kurser etc.

 

Susanne hjælper os godt i gang - hele tiden :)

Susanne hjælper os godt i gang – hele tiden :)

 

Susan lavede denne skønne kurv med hank af fletter cykelslange - fed kombi

Susan lavede denne skønne kurv med hank af fletter cykelslange – fed kombi

Kurserne starter kl. 9:30 og kører til kl. 16:00 – og på sådan 2 dage kommer man altså ret godt i mål med nogle super anvendelige ting – også uden stress. Der er skam både tid til frokost, kaffepauser, sludder…….og skønne indslag med kager :)

 

Denne herlighed kom Heidi med.....den smagte fantastisk.

Denne herlighed kom Heidi med…..den smagte fantastisk.

 

PI LEFLET I PRIVATEN ?

Jeg synes pileflet er skønt og det er et lækkert materiale at arbejde med….især når man begynder at forstå teknikkerne og materialets formåen. Jeg vil 100% sikkert afsted på flere af den slags kurser og lave meget mere. Om det er noget jeg ville give mig i kast med i “privaten” – det tror jeg ikke. Pil skal holdes vådt, opbevares korrekt og fylder en del at arbejde med. For dem men eget værksted og mulighed for at opbevarer det – eller ligefrem dyrke pil, må det være skønt. Herfra den lille lejlighed vil jeg med glæde og fryd, nok bare se frem til næste kursus hos Susanne….nu man kan kalde sig “let øvet”.

Denne kurv blev også lavet af Susan - med cykelslange flettet med.

Denne kurv blev også lavet af Susan – med cykelslange flettet med.

 

Overalt i Susannes have ved bondehuset, hænger der små pile ting med fuglekugler i. De er gode ved dyrene der på landet. Og det ser skønt ud. Det må være næste projekt i næste kursus :)

 

Pileflet januar 2016 049

 

Blev du inspireret……selv er jeg glad for at jeg endelig i mit 55 årige liv er nået til pileflet – i love it.

Kærligst Gittemor

 

Et nyt bekendskab indledes…

…og måske med en slet skepsis, en forventning, en lille angst og alligevel et fornyet håb.

 

Mere oktober 2015 030

I dag tager vi fat i et nyt bekendskab – 2016. Nytår!

Og hvad er nu det for en størrelse vi skal angribe og med hvilke redskaber i bagagen? Jeg fejrede nytårsaften i mit eget selskab, helt efter eget ønske. Jeg har aldrig brudt mig om nytårsaften. Jeg bliver lidt melankolsk og reflekterende. Jeg hader fyrværkeri og den larm det medfølger. Når man er single er der sådan lidt “den 13 til bords” over middage og mange mennesker….så det passer mig rigtig fint at være alene. Glædes dog over, at følge husets unge mennesker gøre sig klar til den store aften og høre om deres forventninger til den store aften. Jeg har også været ung og haft de samme lyster…så fred med det.

2015

Det var på mange måder et okay år. I vores egne små cirkler var der store ting der indtraf. Jeg fejrede med min datter min mors 80 års fødselsdag. Et surprise-arrangement med 3 retters menu og en fødselar der trods hun ikke ville fejres, endte med at være glad, lettet og overrasket.

Den fineste surpricefest for min mor hvor Sara og jeg var i køkkenet

Den fineste surpricefest for min mor hvor Sara og jeg var i køkkenet

 

Min dejlige datter og svigersøn fik endeligt det længe ønskede hus og flyttede i sommeren. Hele familien stod på pinde og malede og ordnede, så den lille familie nu er i nye og trygge rammer. De fik oven i hatten her i december deres lille nye hund Cody, så der er lykke under det nye tag.

 

Min datter blev den lykkeligste pige da hun fik sit hus

Min datter blev den lykkeligste pige da hun fik sit hus

Jeg nød min kolonihave til fulde. Nuvel var vejret ikke den bedste sommer, men det betød ikke noget. Have vejr var det til fulde og jeg nød alle de afgrøder jeg fik ud af det. Mange timer blev brugt med rumpen i vejret, hvor der blev luget og ordnet. Haven er eliksir for min sjæl og længtes allerede efter marts og den næste sæson.

 

Kolonihaven gav resultater

Kolonihaven gav resultater

Studenterfest blev der også klaret, da yngstemanden Louie fik sin hue på i sommeren. Det var en usigelig glæde at opleve, at begge ens børn er kommet afsted med en studentereksamen. Selv har jeg aldrig fået en sådan og det har jeg fortrudt mange gange, så glæden er stor når begge børn er kommet det igennem. samtidig har de jo haft en fantastisk periode på de 3 år – mange nye venner og en krop der har ligger i sprit hele vejen igennem.

Bror og søster lige inden vognturen starter

Bror og søster lige inden vognturen starter

 

Stress blev hovedoverskriften i mit liv dette år. Det meste af et halvt år, måtte jeg føle i krop og sjæl hvad stress kan gøre af ondsindet ravage i en krop, ganske uden man lige opdager den sniger sig ind på en. Det var en blanding af frustration over at være arbejdsledig og ikke trods alverdens tiltag kunne finde et job. Alderen har fået en betydning, arbejdspladserne sætter ikke den største pris på en kvinde +55. Det vil min moral bare ikke accepterer. Jeg kan heller ikke accepterer hvordan vores fagforeninger/jobcentre håndterer arbejdsledige i vores situationer. “Systemer” blev noget jeg ikke kunne håndterer.

Ydermere kom der en ubearbejdet sorg i kølvandet af den stress….selvom det er 4 år siden vi måtte tage afsked med min bror, opdagede jeg at jeg nok havde taget mig mere af andres sorg og savn end min egen. Den skulle også bearbejdes – igen!

øv perioden skulle bare overståes

øv perioden skulle bare overståes

 

Mine forældres diamantbryllup i november skulle også fejres. En stor begivenhed og en stolthed over at se hvordan mine forældre klarer sig i hverdagen og hvordan de har holdt sammen i nu over 60 år.

Mine forældre ved diamantbryllup...godt nok et flot par <3

Mine forældre ved diamantbryllup…godt nok et flot par <3

Jeg fralagde mig julen i år. For første gang i 25 år blev der ikke jul på sædvanligvis hos Gittemor. Da jeg endelig havde taget beslutningen viste det sig at være en større lettelse end jeg egentlig anede. I stedet blev den nu overdraget til min datter og svigersøn i deres nye hus…og selvfølgelig blev det en fantastisk og dejlig aften. Den lille familie var glade for “stafetten” og jeg var lykkelig over bare at kunne være til stede uden at stå for andet end desserten.

 

2016

Jeg har ingen nytårforsæt…..de holder alligevel aldrig. MEN…jeg har planer, ønsker, håb og bekymringer!

Det bliver året hvor jeg SKAL i arbejde…..Gud forbyde at jeg ikke kan få lov til at arbejde i et firma der værdsætter alt det jeg kan! Jeg skal blive bedre til at skubbe alle mine bekymringer fra mig og leve mere i nuet….men med alt det der sker i verden omkring os – og det vi skal rumme i vores land i kølvandet af det, bliver det med en bekymring som følgesvend. Vi har en regering der ikke magter konsekvenserne af det og jeg tror desværre ikke det bliver bedre. Vi har terrortruslerne over hovedet og jeg er desværre temmelig sikker på at Danmark smager dem i større grad i fremtiden. Der er mange onde mennesker i verden og deres grådighed og magtliderlighed vil også strømme over vores grænser – både de geografiske, men i sandhed også de religiøse, politiske og ikke mindst de moralske. I det forum er Danmark et meget lille land….med meget lille forstand!

Jeg er et rigt menneske når det kommer til familie, børn, bolig og venner, men et fattigt menneske i formåen af at kunne gøre ret meget ved alt det der sker omkring os. Jeg synes at vores ældre og vores børn bliver svigtet. Vores sociale status med et  godt sundhedsystem, tryghed i alderdom og hjælp til børn og unge i et stresset skolesystem bliver negligeret. Med vores klima styrter vores regering i stik modsatte retning af hvad der er godt for vores miljø og tidligere planer og resultaterne ses allerede tydeligt med vores vejr, storme og vandmasser.

Det er det glade vanvid at tro, vi kan redde en masse flygtninge her i landet. Pengene skulle bruges på at hjælpe dem der hvor de kommer fra. De kommer kun til at føle sig hjemme her, hvis de får lov til at ændre vores land i retning af deres tro og kultur…..og hvad bliver der så af Danmark? De er fra meget fremmede lande og deres kultur er så fremmed og anderledes. Nej, – jeg er ikke racist, men jeg er bekymret og ikke begejstret over at se hvordan mange af vores migranter og flygtninge er landet her. Vi kan ikke rumme det antal af nye mennesker i vores land…..og det kan vores nabolande jo for den sags skyld heller ikke!

 

GODT ORD IGEN

Det er svært at diskuterer disse emner og på de sociale medier er vi nærmest opdelt i 2 grupper. Man kan ikke bevæge sig nogen steder hen uden der indsamles til folk i nød og hvis man ikke bidrager er man nærmest sat i bås som racist, kynisk eller nærig.

Hvis man ikke har samlet et flygtning op af vandet i Grækenland, haft en fremmed familie til juleaften, doneret halvdelen af sin garderobe og sendt 25 girokort afsted, så har man ingen status som et godt menneske. Det er jo stukket helt af!!!

Nå, jeg trasker nu ind i det nye år som alle i andre. Håber det bedste, frygter der værste men ruller ærmerne op. Det kan kun blive bedre! Det SKAL blive bedre.

 

Godt nytår og tak til alle jer der læser med….uanset hvilket humør Gittemor byder jer.

 

 

 

 

Tillykke til verdens bedste far – 85 år

Tænk at min lille far bliver 85 år i dag – still going strong og med en masse historie bag sig. Farmand skal hyldes og jeg vil gerne fortælle lidt om hvorfor. For, med 85 år på bagen, så er der udrettet en del gennem livet.

 

Familiedag kolo 25. august 2013 008

Den 23. april 1930, kom denne flotte fyr til verden, nummer 13 i rækken af i alt 14 søskende. Han var lillebror og elsket i en elskelig familie fra Jylland – opdraget kærligt og lærte også at stå på egne ben. I dag er de kun 2 tilbage.

 

jh 038

Lille Carl Emil sidder lige der i midten på forreste række.

 

Min far blev mejerist, senere arbejdede han for Falck Zonen som redder og senere igen tjente han Københavns Sporveje som verdens venligste buschauffør i over 35 år, inden han blev pensioneret som 65 årig. Men det var ikke nok..i sin fritid ordnede han haver for de fine damer i Hellerup, pudsede vinduer og gjorde sig som handyman. Altid kunne man få hjælp af Hr. Christensen – og det var der ikke så få der fik.

Der blev bygget hus i kolonihave, der blev senere fikset en prydhave i sommerhuset i Smidstrup….for så at starte en ny kolonihave op for kun 6 år siden. Der er blevet renoveret lejligheder, bygget møbler, malet, tapetseret, lavet biler, cykler, passet børnebørn……han kan lave alt!!!!! Han er desuden fantastisk til at tegne og fortælle – og aldrig bleg for en god historie.

Far blev gift med min mor Lillian i 1955 – og har således fejret diamantbryllup med sin skønne. Sammen fik de først min bror Steen i 1956 og senere lille Gittemor i 1960. Farman har alle dage været far med stort “F”.

 

Far og mor 19.11.55

Men årene er familien vokset lidt om ørene på mine forældre – det er blevet til 4 børnebørn, 3 oldebørn og lidt sviger halløj er også blevet budt velkommen under vejs.

Far elsker sin familie og det er de nærmeste han ønsker at fejrer dagen med.

Far elsker sin familie og det er de nærmeste han ønsker at fejre dagen med.

 

HVAD GØR EN FAR FANTASTISK?

At han er der! Og det har han alle dage været. Så mange minder har jeg i bagagen, om en vidunderlig barndom, hvor især min far var fantastisk til at lege med os børn. Han elskede at opfinde de særeste ting. Vi hamrede og bankede alt muligt sammen – og alt hvad jeg kan i dag af praktiske ting i hus og hjem, kan jeg takke min far for. Han har alle dage været fantastisk til at lære fra sig og forklare ting på en helt jordnær og forståelig måde. Vi har altid selv fået lov til at eksperimenterer og han har altid troet på at vi børn kunne…og hvad man vil, det kan man!

Altid har jeg kunne komme til min far med alverdens problemer…og roligt og sagligt har han hjulpet og lyttet – til de selv mest vanvittige situationer jeg har budt dem, og tro mig – jeg har budt dem en del!

 

MEN LIVET GØR OGSÅ ONDT

Min far har været igennem nogle rigtig alvorlige sygdomme. En aorta anorisme, 6 dobbelt by-pas, blodpropper og en hjerneblødning – det er ikke småting. Men, min far ER en badeand. Hver gang han har ligget på det yderste, har han rejst sig med fornyet styrke – taknemmelig, fyldt med livsmod og troen på at det nok skal gå. Han er stadig syg med hjertesvigt……men det er lige som om han overhører den diagnose…han padler videre og lever stadig sammen med min mor på 80 år. På 3 sal uden elevator, uden hjemmehjælp og et hjem der bare er i orden! Det er så prisværdigt og jeg er SÅ stolt af mine forældre.

Det frygteligste slag overhovedet kom i marts 2012 – da vi mistede min bror kun 56 år gammel. Det gjorde mine forældre 10 år ældre med et trylleslag. Det er nok den værste katastrofe der kan ramme nogle forældre, at miste sit barn.

 

ET KÆMPE TILLYKKE MED DAGEN FARMAND

I dag den 23. april, bliver du så 85 år. Vi glæder os til at fejre dig – og i weekenden holde lidt festivitas omkring dig i vores elskede kolonihave.

Rigtig hjertelig tillykke..og TUSINDE tak for alt det du giver, har givet og lært mig gennem livet. Du er en sej herre, en flot fyr og håber du vil passe godt på dig selv, så vi kan have dig rigtig mange år endnu.

Carl Emil - 17 år :)

Carl Emil – 17 år :)

HIP HIP HURRA

Din Gitte

 

Har svært ved afslutninger

Den sidste uge har været brugt til at lukke ned for vores elskede lille kolonihavehus. Jeg bliver aldrig god til at erkende, at en sæson går på held. Alt det man byggede op over hele foråret og sommeren, det der blev plantet, sået, revet, nippet, nydt og frydet sig over, ligner nu ingen verdens ting. […]

Til angreb mod ligusterhækkens problemer

Jeg er jo langsomt ved at udvikle mig til sådan et rigtigt have mennesker – synes jeg i alt fald selv. Det er som om jeg denne sommer sådan “sprang rigtigt ud” – når det kommer til at få haven til at fremstå fin og frodig. Jeg vil så gerne kunne leve op til alt det som mine dygtige forældre har lært mig – for de er i sandhed have mennesker om en hals. Nu har jeg overtaget ansvaret for kolonihaven, da de “gamle” desværre ikke magter helt så meget mere, andet end at nyde den…..og så skal der dæleme også være noget at nyde synes jeg.

NATUREN GIVER SINE UDFORDRINGER

 

id af hvert 019

Ligusterhækken – som er min pryd, er 4 år gammel. Den er tæt, grøn, velpasset og studset. Der er lagt 80 liter jord om rødderne, der er fjernet ukrudt, jeg taler med den, vandet den (det må vi ikke, men det gør jeg i smug), shyyys – og så tillader den sig pludselig at give problemer!!!!!!

Lige i midten – over ca 2 meter, får den krøllede, brune og kedelige blade der falder af. Den ser trist og sørgelig ud og jeg panikker. Hvorfor gør den det??? Hvorfor kun lige i et begrænset område, – hvorfor kun min hæk??? -Spekulerer på om det er hundene i området der tisser op ad hækken??? – Er der andre der tisser op ad hækken?? – Er det insekter – men hvorfor så kun i et område og ikke hele hækken?.

juli 2014 083

 

juli 2014 086

 

juli 2014 081

Kloge mennesker omkring mig mener bestemt, at der er tale om ligusterlus – nu har jeg hørt det med!!! – Jeg bryder mig ikke om gift og sprøjtemidler, så jeg er gået til modangreb med mors bedste råd – En blanding af brun sæbe, sprit og vand – sprøjtes over hele det angrebede område – flere gange over en periode.

 

juli 2014 080

 

Det gør jeg så…….og nåde og trøste det “skab” om det ikke forsvinder fra min lille hæk…….

Er der nogle af jer derude, der har haft samme eller lignende problem? Så hører jeg hjertens gerne om jeres erfaringer eller gode råd mon disse fænomener. Kan i have en dejlig sommer.

Knus

Gittemor

Smilet sidder fast efter sådan en weekend

Der er så mange skønne måder at bruge weekenderne på….og igen har jeg bare haft en sådan weekend, hvor der kun er skabt glæde, set dejlige mennesker og grinet. Har skam også været lidt praktisk – men selv det var nu behageligt med den sol vi har haft.

Fredagen startede dog med lidt dårlige nerver – 6 årige Sebastian skulle sidde bag på min svigersøns motorcykel og åbne Bakken…GISP – 6 år – motorcykel, – klokken sent! – Sara kom og spiste her hos mig med Selina og Louie og så stillede vi op på Strandvejen og heppede da de 7000 motorcykler passerede. Hold nu op hvor var den lille dreng sej og meget stolt!!

marts 14 002

 

Lørdag var en fantastisk dag. Solen bragede ned fra morgenstunden, hvor min skønne veninde Sonja (Penne) kom kl. 9 – sammen drog vi Nordsjælland tynd, for at udforske alle de der såkaldte FANTASTISKE loppemarkeder og “antik”-markeder der skulle være. Vi startede i høj forventning på Blistrup Kræmmermarked. Aldrig i mine dage har vi oplevet nogen lignende. Her vil jeg godt lige indsparke en fodnote – vi er altså nogle temmelig garvede tanter ud i loppemarkeder og det er ikke så få vi får nedlagt på en sæson. Det var i sandhed det arveste lort. 800 m2 skrammel fra guld til loft – også udendørs. Når det så var sagt, så var det så dyrt og ublu i priser og der var ikke den store kræmmer stemning – der var ikke forhandlings villighed overhovedet.

 

marts 14 009

 

marts 14 011

Der var godt nok en fed kirkebænk fra Norge – 4 meter lang til 4000 kr. – Men både lejligheden og min Suziki Splash kunne ikke rumme den :( – Videre gik det til Græsted Loppeparked – endnu værre end det første. Dernæst den Røde Hal i Horserød. Her var der rigtig mange skønne ting – fantastiske borde, lysestager, møbler og flot sat op……men priserne var sky høje….nærmest utilnærmelige. Der var ikke nogen “loppestemning” der. Vi slutter i Helsingør på Industrivej……jamen, jamen…….Container loppemarked vil jeg kalde det. Igen vanvittige priser på ting der havde ingen værdi – alt sammen 80′er lort, der var så tarveligt sat op, at man undre sig over at de overhovedet kan sælge så meget som en knappenål.

Det sjoveste var en udstoppet papegøje (de er ret populært med udstoppede fugle for tiden) – Den var så mølædt og “levende” og i øvrigt sat sammen om vingerne med en elastik…..!!! Hvem er det lige man tror køber sådan en sag?

HUMØRET STADIG I TOP

Nu er Penne og jeg jo ikke sådan nogle damer man lige slår ud…..vi er såmænd glade, bare vi har hinandens selskab. En hel lørdag i Nordsjælland – incl. gåtur, brunch og almen hygge – så går sådan 9 timer temmelig hurtigt.

Rundede lige vores gamle sommerhus i Smidstrup – denne prydhave som mine forældre fik præmier for. Et sommerhus med så mange dejlige minder og hvor der blev lagt så mange timer og penge i jord og hus, for at danne de skønneste rammer. Da det blev solgt, ville vi sikre os at det gik til en køber der ville sætte pris på dette skønne sted og ikke mindst haven – det garanterede han os!!!!!!

 

marts 14 023

Nu ligner det en slagmark. Alt er nedbrudt, intet er gjort siden vi forlod stedet – det er til at tude over. Dette var den smukkeste og mest plane græsplæne man kunne tænke sig – med flere velafrettede bede alle steder.

 

marts 14 024

Her sov vi alle middagssøvn på de fineste havehynder under det skønne træ!! Jeg var grædefærdig og jeg er fly forbandet. Hvorfor køber et menneske et smukt og veltrimmet sommerhus med alle faciliteter til 1 mill. – for så at gøre INTET – kommer der ikke, – lader alt stå til???? Nej han er ikke død, – nej han er ikke syg (kun lidt i hovedet måske) – der er tilsyneladende ingen forklaring!!

 

SØNDAG – strøg jeg i kolonihaven….her kunne jeg endelig sammen med ungerne og forældre komme i vores fine bede og få lavet lidt havearbejde. Sikken dog et vejr. Jeg tør ALDRIG sælge dette kolonihavehus……tænk hvis det skulle overgå samme skæbne som vores sommerhus, hulk!!

 

marts 14 035

 

Gittemor og Sara på havearbejde i høj sol.

Gittemor og Sara på havearbejde i høj sol.

 

Kan i have en forrygende uge alle sammen.

Kys fra Gittemor

Så fik Gittemor “baghjul”

Her går man rundt og tror at man er en pokkers karl. Når jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk sådan en ret habil  handy-woman. Jeg kaster mig også glad og gerne ud i projekter uden egentlig helt at vide om jeg kommer i mål..men hvis man ikke prøver, så ved man jo ikke om man kan, vel?? – Jeg har også det motto “man kan hvad man vil” - og det hjælper lidt på selvtilliden, – for det meste.

Således fortæller jeg nogle skønne venner, at jeg til sommer har lovet barnebarnet Sebastian, at vi sammen skal bygge verdens fedeste sæbekassebil i mormors kolonihavehus. Han har ikke talt om andet siden den dreng, – så hans forventninger er i alt fald store!!!! Jeg har fortalt Sebastian om, hvordan min far byggede sæbekassebiler til mig og min bror da vi var børn, af gamle barnevogne og træ ølkasser, så det var jo sådan en sag jeg tænkte……den banker jeg da lige sammen!!!

Så barndomsbillederne for mig

Så barndomsbillederne for mig

 

Nå, – det der vennepar som jeg fortalte min ide til….var sjovt nok lige i starten af samme projekt med deres børnebørn…….og så var det lige at der blev skruet en hel del op for min præstationsangst!!!!!!

 

Så laver de lige sådan en sag....

Så laver de lige sådan en sag….

Arghhhh. Det er jo ikke en sæbekassebil, tænker jeg så – det der er jo en Rolls Royce model – den kan da ikke interessere en rask knægt?

 

sæbebil 2

Selvfølgelig har den da både instrumentbræt, baglygter, sidespejl og ens hjul …..!!

Ej den er virkelig flot, men her sætter jeg alligevel mine begrænsninger…..sådan bliver vores nok aldrig :(

Jeg tænker, at hvis jeg virkelig lægger mig i selen, så bliver det højst en model som denne + lidt maling :)

 

Gitte bil

 

Ja ja, jeg har jo også den holdning, at det er processen og ikke resultatet der er vigtigt (den holdning fik jeg i alt fald lige pludseligt) :)

Gittemor fik baghjul  - men det er ok, trods alt :) Sebastian…..vi skal nok klare det sammen os to:)

 

KH

Gittemor

 

Top