Tag : indlæg

Mine fødder har lige fået nyt liv

I 4 år har jeg dagligt mærket mine fødder, mine ben, min lænd og min ryg – og jeg kan love dig for, at det ikke har været på den fede måde

 

Jeg er født med de mærkeligste “brædder”. Jeg er uhyggelig platfodet, jeg er som voksen udstyret med en str. 43, for 4 år siden fik jeg nedsunket forfod i ret alvorlig grad, mit knæ er opereret og senest fik jeg ny hofte i marts. Jo tak, fortæl mig om problemer med fødder og bentøjet.

 

IMG_9995

Da min forfod pludselig gav alvorlige problemer, blev jeg anbefalet af en ortopæd, at få nogle rigtig gode og skræddersyede indlæg. Dels for at rette forfoden op ,men også for at stabiliserer min platfodenhed. Jeg blev anbefalet at tage til Snow Sun i Roskilde, hvor Jørgen skulle være specialist i at lave indlæg. Det gjorde jeg og startede med nogle 3/4 indlæg som var bygget specielt op omkring mine fødders udfordringer. De kostede den nette sum af 1500, kr og skal fornyes hvert år – til samme pris.

FullSizeRender

Med min skostørrelse blev det nu ikke meget nemmere at få sko hvor også indlæggene kunne være i. Som I kan se er de ret brede og kan ikke komme i sko med mindre de har en H-læst. Prøv lige at forestille jer scenariet ” Ejjjjj idag skal jeg da ud og købe mig nogle nye fede sko/støvler som passer til min garderobe”…..NOT!!! I str. 43 finder du heldigvis en del mere fodtøj til kvinder end tidligere, men stadig med forbehold. Det der “fikse” fordamper lidt med størrelsen. Af en eller anden årsag synes skofabrikanter (særligt i Tyskland hvor de er bedst til store størrelser) at de nok skal være hudfarvede, meget pædagogisk udført og gerne med noget forfærdeligt pynt. Det bliver sådan nogle mormor sko. Finder jeg så endelig noget bare lidt smart, – så kan de skide indlæg ikke pressen ned i skoen – i alt fald ikke sammen med fødderne.

HVER DAG I SKO ER ET HELVEDE

Resultatet er lidt sådan, – at jeg HVER dag i de sidste 4 år har mødt et problem når jeg står op og skal afsted på job etc. “Hvilke sko/støvler skal jeg vælge idag….eller rettere, hvilken smerte kan jeg bedst tackle i dag” Jeg kan mærke mine fødder hele tiden, døgnets 24 timer. Kun i fodbad kan jeg have et moment hvor jeg nærmest synes det er rart. Når man forkrampes på den måde sætter smerterne sig med tiden i lægmusklerne, i knæene, i len og ryg. De sidste år har jeg faktisk bare måtte accepterer, at sådan skal fødder nok mærkes :(

Jeg har netop i august fået lave nye indlæg igen og forsøgte at forklare Snow Fun at jeg synes det at gå var en lidelse – det ville de da lige rette op på….de sidste indlæg er værre end nogle af de andre og jeg er faldet tilbage til de ældste der nærmest er slidt op, da de smerter mindst.

EN FACEBOOK SIDE TROR JEG BLEV MIN REDNING

Man læser jo så meget – især om de problemer man går og slås med. Således poppede der en side op fra Align Footwear i Ikast. De viste nogle såler som de beskrev som himlen på jord. Jeg læste alle de kommentarer folk havde skrevet og begyndte at tro en lille smule på, at det måske var værd at prøve de der såler til 399 kr. – De lover endda, at man kan returnerer op til 60 dage og få pengene retur hvis man ikke er tilfreds – så hvad er der miste.

IMG_0001

Skeptisk overfor, hvordan en så flad sål skulle kunne rette op på både nedsunket forfod, platfodhed og smerter i ben, hofter og ryg ? – Hvori ligger mon fidusen? Det er jo bare sådan en forproduceret sål, en lagervare – hvordan skulle de kunne gøre en forskel i forhold til en professionel fysioterapeut der former nogle indlæg fuldstændig efter din fod?? Min hjerne forstår det ikke, men nysgerrigheden er vakt – så jeg bestiller.

JEG ER OVENUD FORUNDRET

Sålerne er ankommet. De blev nærmest pakket op som var det en længe ønsket julegave fra himlen. Forundret blev jeg igen da jeg fik dem i hænderne….de ligner mest af alt en almindelig indlægssål fra et bedre par løbesko. De kom direkte ned i mine sko og gled let og ubesværet ned – det gør de så faktisk i alle de sko/støvler jeg har og de fylder meget mindre end de gamle indlæg.

Det mest overskyggende var fornemmelsen da jeg stod der i mine sko med de nye såler – og bare ikke kunne mærke mine fødder. Der er ikke noget der trykker, der er ikke noget der gør ondt, der er ikke noget der synes ikke at passe…..det er en fuldstændig ny fornemmelse.

Jeg kastede mig hovedkuls ud i en længere gåtur ved stranden – min telefon beviste faktisk at jeg gik 4 kilometer – og jeg mærkede INTET – andet en det faktum, at jeg overhovedet ikke mærkede mine fødder. Det var som at gå på skyer.

 

IMG_0002

Nuvel – den næste periode skal så forhåbentlig overbevise mig om, at det er min redning. Skulle det være tilfældet, så takker jeg Guderne for at have fundet en løsning hvor mine fødder og jeg kan leve sammen i et ordentligt forhold igen. Måske jeg endda som lovet også får det bedre i ben, lægge, hofter og ryg. Hvis det virkeligt er tilfældet, så skal jeg have et lager hjem og gemme dem som var det guld. Min forskruede hjerne kan jo godt tænke tanken “tænk hvis de hold op med at producerer dem, gik konkurs eller andet”….det ville jo være skrækkeligt!

ET GODT RÅD

Hvis du som jeg har problemer med fødder, ben, ryg – så gør som jeg, prøv lige de her såler. Du kan returnerer dem indenfor 2 mdr og få pengene retur hvis ikke det fungerer. Det er altså en rigtig god ide – modsat hvad jeg har gjort de sidste 4 år, autoritært fået lavet specielle indlæg der har kostet kassen…og faktisk aldrig følt de har hjulpet. Jeg har virkeligt ikke haft EN dag de sidste 4 år hvor jeg har haft dem som om jeg passede i de sko jeg gik i…..det har været rædselsfuldt.

Efter jeg bestilte dem på nettet, har jeg nu erfaret, at sålerne også forhandles hos Skomageriet, Ulrikkenborg Plads 10A, 2800 Lyngby tlf. 45872331.

Håber du kan blive godt hjulpet også, hvis du som jeg kunne tænke dig at blive dus med din krop og fødder igen.

Kærligst

Gittemor

These boots are made for walking……

Åhhhh, jeg er så glad, så glad!!

Efter siden august måned,  at have været plaget af den forbandede nedsunkne forfod, ortopæder, indlæg, blokader, smertestillende piller og en haltene gang, er jeg ENDELIG begyndt at gå normalt. Endelig kan jeg få fødderne ned i nogle støvler jeg kan have på i flere timer uden at skrige af smerte og føle jeg går på en gaffel. Alle tidligere sko/støvler har jeg måtte kasserer fordi de ikke rummer plads til mine nye indlæg også – det har været en sur proces på mange måder.

NU HAR JEG FUNDET MINE NYE YNDLINGS STØVLER

 

Igen blev det min special butik GIANT SHOES på Søborghovedgade der havde løsningen. De er specialister i sko og støvler til sådan nogle som mig, der har enorme fødder. Super sexet emne!!!!! Men jeg synes altså jeg må fortælle igen og igen, hvordan vi kan løser vores problemer, når vi nu ikke kan ændre på virkeligheden!!!

Gittemor bruger en fiks lille str. 44 – sådan indrømmet!!!!

 

Bum…en fiks lille str. 44

Det kan godt være det ikke er de mest moderne, sexede eller fikse støvler jeg har haft, men HOLD NU OP hvor er de gode at gå i!!!!! Når man har lidt under hver et skridt i 5 måneder – så begynder man at se lidt mindre på det ydre og mere på det praktiske.

Som almindelig forbruger information, kan jeg oplyse at GIANT SHOES har damesko fra 42 til 46 og herresko fra 46 til 58. Det er nogle ret pæne, moderne og smarte sko og indehaveren gør en dyd ud af at skaffe de smarte hjem. Det er ikke en gang priser der er dyrere bare fordi de er gigantiske :) – Mine støvler mener jeg at jeg gav 1100,- kr. for – Lige nu har de udsalg med op til 70% – så har du store plader som jeg – så afsted!!!

De har også en hjemmeside og nethandel!!!!

Nu går jeg tur igen og fløjter ” these boots are made for walking,,,”!

 

Knus Gittemor

 

 

 

 

 

 

Jeg længes efter de dage……

….hvor jeg uden at tænke over det, hoppede ned i de sko/støvler jeg havde lyst til og susede afsted. Jeg længes efter de lange traveture og dage uden fornemmelsen af at gå på en gaffel. Jeg har forsøgt ikke at udgyde mine irritationer og frustrationer i et stykke tid over min højre fod – men nu må jeg altså lige af men lidt øvl igen.

4 måneder er der snart gået. En nedsunket forfod (altså sådan noget gamle koner får, troede jeg) startede hele balladen. Så til ortopæd, så til specialist og få indlæg. Foden synes ikke det var sjovt at komme op på den slags brædder, så efter kort tid udviklede jeg en nerveknude mellem de to mindste tæer. Her kom fornemmelsen af “at gå på en gaffel”. Så afsted til ortopæd igen og få en blokade……SKRIVER, EN KANYLE JAGET IND I EN TÅ…….Nøj det gør nas. !!

 

Så afsted til nye indlæg, for de første var måske skyld i nerveknuden. Nu skal jeg så til ortopæd igen i morgen – nu har jeg nemlig fået en ny nerveknude, så jeg forventer endnu EN KANYLE JAGET IND I EN TÅ – bare en anden tå!!!! – Mon det så virker. Tænker – man har jo fem tæer, så hvis jeg skal igennem nerveknuder i alle fem tæer, så ved jeg snart ikke hvor min tålmodighed havner.

Jeg har i 4 måneder kun haft kondisko på – kan så vælge mellem 2 par, men det er godt nok ufikst!. Tænker lidt – den forestående julefrokost med dans…….hvilken kondisko går mon bedst til et fest-outfit???? – Troe i alt fald jeg skal vælge en meeeeget lang kjole, suk!!!!!

Glæder mig til (for jeg har da troen på at det må ske) at jeg kan gå en lang søndagstur eller løbe om kap med børnebørnene!!!

 

Nogle diagnoser er bare ikke sexede!!!

Arghhh, lige midt på dagen – midt i min arbejdsdag, fik jeg pludselig forfærdelig ondt i min fod og ben. På meget kort tid hævede foden, blev brændende, stikkende og rigtig dum. Smerten bevægede sig opad i benet og skoen føltes pludselig 4 numre for små. HVAD ER NU DET FOR NOGET!!!!!. Da arbejdsdagen var slut var foden rigtig hævet og jeg temmelig bekymret. Jeg har jo ikke vrikket om på foden, ikke slået den, ikke blevet stukket af noget – det var og blev et mysterium.

Efter en tid hjemme kom pylderrøven for alvor op i mig – jeg ringede til den der enormt udskældte linje “1813″ for at få et godt råd. Fik en sygeplejerske i røret, – der på et splitsekund, fik ledt samtalen hen imod – at det skam sagtens kunne være en blodprop i foden !!!! HVAD SIGER KVINDEN TIL MIG!!!! – Hun stillede om til vagtlægen – og så måtte jeg afsted. Blodprop, – det er det sgu da ikke, overbeviste jeg mig selv om – blev faktisk lidt fornærmet over, at hun satte den mulighed op.

AVS – foden hæver og dunker…..

Røg lige igennem til vagtlægen – der var ikke nogen kø – folk gider ikke gå til vagtlæge når det er 31 grader udenfor og de skal grille, tænkte jeg. Her var en YDERST kompetent doktormand – af den støbning der lige ved hvordan man skal tage Gittemor :)   “Op på briksen unge dame” – allerede her havde han scoret et par point :) – Han vrikkede rundt med fødderne, – trak og hev i tæerne bankede på foden……..og så kom det ” DU LIDER AF FORFODS PLATFODHED” – og din forfod er nu helt nedsunket!!!!!!!  Der er ingen blodpropper – OG TAK FOR DET…….men FORFODS PLATFODHED – arghhhh, det var da den mest usexede diagnose man kunne få!!!

Så nu skal jeg have taget røntgen, til en ortopæd, – og udsigten til nogle skønne indlæg – måske specialsko -(bare den sætning giver mig kuldegysninger) – i forvejen er det dæleme ikke nemt at få fodtøj når man bruger str. 43 som kvinde.

Men hvorfor så lige en mandag eftermiddag ??? – Fordi, lige præcis i dag efter 51 år, gider mine fødder ikke længere at gå i klip klapper, flade ballerinaer etc. NU vil de rettes op – ellers bliver det vist værst for mig selv. Skal hilse at sige det gør avs – !!!!!

Åh, ispose gør godtt !!!

Nu er jeg så spændt på hvor længe man kan vente i systemet på røntgen, ortopæd og indlæg – GIDER IKKE………kan man få lidt medlidenhed fra jer???

FORFODS PLATFOD – rend mig i Pedersen!!! 

 

 

Top