Steen tog musikken med sig….

Det er en tung dag i dag.

Den 10. marts sidste år, havde jeg inviteret til fætter/kusine middag. En herlig tradition, som vi har haft nogle år. En aften, hvor der blevspist, drukket, spillet guitar, sunget og fortalt røver historer. Denne aften, sidste år,  var en af de rigtig gode af slagsen. Vi fik dejlig mad og vin – og masser af det. Vi var alle i særligt godt humør – og aftenen forløb derfor fantastisk for alle parter. Steen, min bror, – var lidt træt efter en operation i december, men vi tillagde det ikke det store.

Efter middagen blev der som sædvanligt spillet af hjertets lyst. Hele 3 guitarer var på banen, da min søn også var kommet med på strengene. Hans onkel Steen fik rost ham en masse, og det viste sig at få en særlig betydning også. Os der ikke spillede,  sang og trallede – og der er altid et sådan fast repatoir, vi lige skal igennem. Cornelius Wreesvik, Kim Larsen, og alle klassikerne fra vores grønne ungdom. Sådan har det altid været når vi er samlet i familien – altid!!!! Altid var guitarspillet båret af Steen og han var igangsætteren – hver gang!!!

 

IMG_0078

Et temmelig dårligt billede – men det eneste jeg har fra den aften :) Louie min dreng, fætter Hans Henrik og brormand Steen – indleder aftenens mange timers spil!

Trods træthed, – blev klokken alligevel henad 2, hvor nogle var gået – og jeg begynder at rydde lidt af. Steen tog mig i ærmet og satte mig ned igen. “Vi skal lige have en sidste sang søster”! – og det blev det! Bare 18 dage efter var han død!  Den aften betyder derfor SÅ meget for mig, og savnet af hans strofer og sang er ubærligt. Han tog på mange måder musikken med sig – han var den eneste der kunne få mig til at synge og turde synge. Han kendte mit toneleje, han kunne melodierne – jeg oftest teksten. Vi havde lavet så mange 2. stemmer og siden jeg var 8 – 10 år, har Steens musik været min musik. Alle kendte Steen med sin guitar under armen! Ingen familiefester, komsammener, højskoler, strand, middage etc. har undgået familiens trang til guitar og sang. Steen var altid den der satte festen i gang!

 

Da jeg var 14 fik jeg en guitar af mine forældre i fødselsdagsgave. Jeg lærte det aldrig – men guitaren har jeg endnu. Altid kom den frem når Steen var her. Det blev ligesom hans guitar hos mig. Den er elendig :) – men han fik den til at lyde som englesang. Nu står den her i hjørnet. Jeg er meget øm om den – den rummer så meget musik, der nu er forstummet.

 

10.3 018

 

Hvor ville jeg i dog ønske, at man havde indspillet og gemt nogle af alle hans sange. Hvor ville jeg ønske, at jeg selv havde det flair for musik, så jeg kunne sætte mig ned og spille de “velkendte” melodier. Hvor ville jeg gerne skrue tiden tilbage, og sanse og føle den aften for et år siden – bare een gang til.

 

Udklip steen 2010

 

Kæreste Steen, – jeg håber inderligt, at der er musik i himlen!

 

Din sista

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2 Responses

  1. Sonja sørensen siger:

    Kæreste Gittemor. Jeg har fulgt dig , i din smerte/savn….af en elskelig bror. Minder i form af musik, er til at tude over. Tanker til dig, og din skønne familie nu, og ikke mindst den 28 marts. Kærligst Sonja.

    • gittemor siger:

      Kære søde Sonja, – Tusinde tak for dine ord og tanker. Nu må sorgen til at holde op her på bloggen – vi SKAL videre. Heldigvis har jeg SÅ mange vidundrlige minder og oplevelser i mit hjerte og de bliver taget frem hver eneste dag. Men jeg kan også fornemme – at kunne Steen sige en ting til mig fra himlen – ville det nok være “Tak sista, elsker også dig, men nu må i videre – jeg har det godt”!!

      Knus Gittemor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top