Små dyr – store skader!

Jeg er ikke typen, der er bange for edderkopper og den slags. Jeg har respekt for rotter fordi de er nogle farlige bæster – og jeg er faktisk heller ikke bange for mus. Jeg er træt af mus – og synes de er nogle irriterende skabninger, når de først har fået smag for mine ejendele. Jeg har været alt for flink for længe og min far har advaret mig mod mit til tider for gode hjerte, for jeg bryder mig i princippet ikke om at slå dyr ihjel. – Det har altså lige ændret sig lidt over Påsken.

 

idag 007

 

Vi havde mus inde i kolonihavehuset i vinters hvor de åd alle vores æbler – men så fik de mussekorn – og så blev der ro. Vi finder nok nogle vindtørre døde skabninger i huset når vi skal lave forårsrengøring. Nu er de gået i krig i vores redskabsskur – savsmuld ligger i dynger rundt omkring. De har gnavet hul i alle vores poser med gødning og græskorn – så det ligger spredt ud over det hele.

idag 008

Selv bøtten med sæbebobler er der snasket hus i!!!! Og selvfølgelig også vores tæppebanker!!

 

idag 006

Jeg tænker…….er der næring i en tæppebanker????

 

Nu har jeg smidt en ny dosis mussekorn – og håber vi kan få taget livtag på de krapyler. Jeg er altså ikke glad for fælder – det der “knald” det giver når den klasker sammen om hovedet på de små kravl. Hvad værre er, at man så skal have dem ud af fælden – bvarddd!

 

Vi har faktisk en fælde, sådan en af trådnet, hvor vi ligger mad ind i – og så bliver musen fanget når den træder på pladen i bunden. Der sker ikke musen noget – andet en den får fred til at spise sig mæt :) Min far tager så buret og sænker det i en spand vand, indtil musen er død. Jeg kan ikke gøre det – eller jeg kunne ikke – men tror altså jeg er ved at være klar!!

 

En dag sidste sommer kom jeg op i haven med barnebarnet Sebastian – og i fælden sad der den sødeste lille brune mus og rystede af skræk.

“Må jeg få den med hjem”, sagde Sebastian – “Øh nej, – den skal hjem til sin familie” – siger den konfliktsky mormor. Ungen i den ene hånd, buret i den anden – og så blev den sat fri over i naboens have. Man kan da ikke slå dyr ihjel foran børn!!!! Min far grinede af historien – og sagde, “ja og i morgen sidder den i fælden igen sammen med hele familien, da den ved der er mad.” Nå nå, det troede jeg nu ikke på. Jeg har en barnetro, og tænkte, at når jeg nu var så sød at slippe den fri så ville den naturligvis lade os være og angribe naboen i stedet for. SÅDAN TÆNKER MUS ALTSÅ IKKE…skulle jeg hilse at sige – og farmand fik selvfølgelig ret.

Jeg HADER mus nu – de er nogle ødelæggende små, lede kryb – så nu går jeg til kamp. Er faktisk en anelse usikker på hvem der vinder kampen!!

Gode råd modtages med kyshånd

 

Knus Gittemor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top