Skide skøn Selina dag :)

Først lige en tak til Anette, “Mulle” og Eva <3 – Der har sendt mig mails og “brokket” sig over der ikke har været nye indlæg i et par dage :) Ja, det er dybt beklageligt, men har haft travlt med at holde lidt ferie, – skal næsten aldrig ske igen :) – Men glad for at man sådan er savnet når der ikke er indlæg!

 

MINI FERIE MED BARNEBARNET I KULTURENS TEGN

Seline på 9 blev hentet af mig torsdag formiddag. Hun vidste ikke helt hvad min plan for dagen var, men jeg havde besluttet mig for at hun skulle opleve noget ganske andet end hun er vant med. Første udfordring var togturen :)

16.2 selina 009

Selina på 9, tilhører generationen af børn, der bliver kørt, hentet og bragt til alt, så det med tog og bus er ikke hverdag her.

Afsted vi drog mod Arbejdermuseet. Nu skulle vi altså være kulturelle og jeg kunne endelig komme til at fortælle og forklarer (forestillede jeg mig) om alt hvad jeg vidste om arbejderklassen i de glade 50ére og 60ére.  Det er et ret spændende sted og sjovt at gå rundt i lejligheder der er opført og overtaget fra familien af den tid. Sjovt at genkende en masse ting som man igennem sin barndom havde stiftet bekendskab med – men som jeg sagde til Seline – særligt det, man lod sig nøje med, da man jo ikke anede hvor udviklingen ville føre os hen.

16.2 selina 011

I et køkken fra starten af 50érne, stod denne pige og udførte sine pligter. Spurgte Selina hvad hun tænkte om det? “Det er noget virkelig grimt tøj” – det var hvad der sprang hende mest i øjnene.

16.2 selina 013

Hun var nu heller ikke synderligt imponeret over datidens underbenklæder :) Men det er et sjovt sted at tage hen med børn fordi det giver en god anledning til en lidt dybere snak om, hvor godt vi egentlig har det i dag og hvor vi egentlig stammer fra. Alle familier har jo prøvet at tage afsæt i den tid, på den ene eller den anden måde.

Til sidst endte vi i afdelingen der var fra starten af 60érne – Her kunne jeg virkelig mærke genkendelsen. Det var et hjem jeg nærmest følte jeg havde været i – lige fra lamper, tapet, radio etc. ren nostalgi!!!

16.2 selina 024

VALLENTINs DAG

Torsdag stod også i kørlighedens tegn – og Selina var ikke i tvivl om, at vores dag under alle omstændigheder også skulle handle om, at hun skulle lave noget til sine forældre. Ved ikke lige hvor det kom fra – og ville ikke begynde at gradbøje begrebet om den der kærlighed mellem et par – som ikke liiiige omhandlede børnene.

Vi futtede over i Torvehallerne hvor der var et større udbud af festlige Vallentinskager – og andre mærværdige kager med indbyggede dukker!

16.2 selina 035

 

16.2 selina 038

Videre det gik, men dejlig frokost hos Joe and the Juice. Op og ned af Strøget – købe fine Disco-støvler i H&M og  så overfalde den der helt vidunderlige MEGA CANDY STORE (det var i alt fald Selinas mening) – Der blev købt ind:

16.2 selina 048

 

16.2 selina 043

Trætte kom vi hjem – og så gik diskutionen lidt på middagsmaden. Da ingen andre havde noget at byde ind med, tænkte jeg “hvorfor ikke køre linen helt ud”? – Så det blev aftensmad i stemning af “arbejderklassen” – STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS – og en kande vand!!!! – Der blev faktisk spist op!! Og det hele blev serveret i gryder….jo jo, ingen fine fornemmelser her!! – Problemet er lidt, at jeg faktisk var den eneste der mente dette tema var morsomt – hverken Selina eller Louie fattede helt min morskab – de åd bare!!

16.2 selina 052

 

SELINAs FINE VALLENTIN GAVER

Selina sov her hos mormor og hele fredagen var vi kreative med forskellige ting. Selina arbejdede hårdt med at lave fine hjerter til sin mor. De blev lavet med spyrocort hjerter, knappenåle, perler og pallietter.

16.2 selina 054

 

16.2 selina 062

Der blev også lavet nogle meget fine kort, både til far og mor – og slutteligt en fin flagranke til at hænge over deres seng – i det fineste hjerte og kærligheds-papir. Jow, – det er nogle meget heldige forældre Selina har, – hun er TOP god til at producerer gaver til hele familien.

Tak for 2 vidunderlige dage Selina – også selvom mormor hang lidt vel rigeligt i “de gode gamle dage”!!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

One Response

  1. Sara siger:

    Hun havde bestemt nogle dejlige dage! Hun har godt at at komme ud og opleve noget andet, hi hi.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top