Det er så en af de første dage efter mit trafikuheld i mandags, at jeg føler det går lidt fremad. Nej hvor har jeg haft ondt af mig selv og ondt i samtlige muskler og led i hele kroppen. Et bøjet ribben er altså noget der gør nas og man har svært ved at trække vejret ordentligt igennem. Alle slagene er efterhånden ved at skifte fra blå til gule mærker, men der er vist et stykke vej endnu før jeg er helt på lakridserne igen
Men er der noget der altid kan få smilet frem hos mig, er det mine børnebørn. Sebastian på snart 5, er blevet rigtig glad for at tegne, så jeg fik lige hans portræt-version af deres kat Gininie:
Og ligheden er jo slående
Fik nydt kolonihaven i dette pragtfulde vejr der pludselig kom til os. Nu planter vi på livet løs og det hele står i flor:
Nu håber jeg så bare på, at det gode vejr bliver hos os i en rum tid – trænger sådan til de skønne sommeraftener hvor man kan sidde ude og nyde haven og fordybe sig. Jeg ønsker jer alle en fantastisk uge !
Kærligst
Gittemor
This entry was posted on søndag, maj 20th, 2012 at 7:17 pm
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Tags: børnebørn, børnetegninger, Gittemor, jordbær, kolonihave, mormor, purløg, selectedbloggers, smil, søndag, tegning af kat, udplantning, ærteblomster
Posted in: Uncategorized
7:17 pm , maj 20, 2012
0




