Selv store faste klipper falder sammen

Jeg har brugt den sidste måneds tid på at finde min egen kerne igen. På denne tænksomme vej har jeg mødt flere kvinder i min alder – i samme situation, der også er gået ned med flaget……….hvordan hejser man lige det igen?

 

images

Vi er mødre, vi er ekstroverte, vi har meninger og skarpe tunger, vi arrangerer, vi hjælper, vi støtter, vi fikser, vi elsker, vi er flittige, arbejdsomme….vi er enlige (ikke ensomme), vi er klipperne i vores familie og omgangskreds!

Sådan vil jeg beskrive mig selv og flere af mine veninder på egen alder eller lidt ældre. Fælles for os er hvad jeg beskriver ovenfor – og fælles for os lige nu er, at vi af flere forskellige årsager er endt i ledighed på arbejdsmarkedet.

Når den situation opstår, bliver man lige handlingslammet et øjeblik, man hvirvles ind i fagforeninger, dagpengesystemet, jobcenter, regler, love og gejsten over at “jeg skal fandme vise dem at jeg lige finder et nyt job og kommer igen”! Det gør vi så bare ikke……vi er ramt…..af alderen!

Efter at have gået ledig i snart halvandet år, – skrevet et utal af ansøgninger, tæsket sit netværk – og andres igennem på kryds og tværs, fået langt flere afslag, stillet op til fluebensmøder på kommune, jobcenter og fagforeninger, været på kurser, søgt praktikpladser etc. etc. – så rammer man altså muren. Vi skønne kvinder….os der normalt er familiens og vennernes faste klipper….vi smuldre, stykker af klippen river sig løs og styrter i havet. Selvtilliden svinder, økonomien skrider helt, fysikken bliver ramt, tankerne bliver mørkere……og lige pludseligt er nok bare nok!

 

STRESS  KALDER DE DET

……efter at man i en periode oplever at man bliver sprød og har let til gråd, at selv et bad kan virke som en præstation, at computeren begynder at bide efter en og den eneste post man ser i postkassen er regninger og breve fra jobcentre og fagforeninger. Når man ikke kontakter venner eller familie fordi man ikke synes man kan bidrage med noget humørfyldt og ens eget selskab pludseligt er alt rigeligt, SÅ er der fandme noget galt!!

Så er det “klippen” begynder at svare på “Hvordan går det Gitte ?” – “Jo tak, det går ad helvede til….nu skal du høre………” – så sker der noget i den anden ende af røret. Samtalen drejer rundt til “Det skal nok gå…du har jo så mange ressourcer, op på hesten igen, – har du prøvet…?” og så lige til sidst “sig til hvis vi kan gøre noget”…….og så går der pludseligt rigtig, rigtig lang tid før man hører fra dem igen. Det er der ikke noget galt i….jeg forstår dem godt….for hvordan pokker hjælper man en “klippe” der er ved at skride i vandet?

 

Juli 2015 025

 

Jeg gik til lægen….hmmm depression er det nok ikke…“du står jo op, kan smile og synes jo også solen skinner lidt” – “du er ramt af stress”!

Så taler man lidt om hvad vi kan gøre ved det og det eneste en læge egentlig kan gøre her er at lægge hovedet på sned og sygemelde en og tilbyde lidt samtaler – evt. psykolog, men det har man altså ikke råd til på dagpenge!

SÅ STARTER LAVINEN DER VIRKELIG GIVER STRESS

Da jeg blev sygemeldt tænkte jeg “pyhhhh, endelig et frirum, tid til at samle tanker uden at skal registrerer mig selv konstant og stå til regnskab” jeg var ikke i tvivl om, at det der var bedst for mig var FRED….fuldstændig fred!!

Den “medicin” kan man så ikke få…..nu hvirvles man ind i sygemeldinger, Sygedagpengekontoret, samtaler og møder om hvorfor man er syg, hvor længe man er syg, hvad man har tænkt sig når man bliver rask, om man kunne forestille sig at søge eller uddanne sig i anden retning etc. etc. Nu blev jeg for alvor stresset, humørforladt, grådlabil og rasende…….så lyt dog til hvad jeg siger. Giv mig fred….bare lige lidt fred!!!!!

Jeg kan da ikke svare på om jeg er rask før 8 uger – eller efter 8 uger (det skal man) – så jeg satte kryds i begge rubrikker!“Kunne du tænle dig en stress coach eller måske en sorgruppe” – Neeeej, bare fred…helt fred! - Efter lang tids snak og ævl blev jeg så lovet “fred” i en måned…….men det holder slet ikke. Aldrig var jeg kommet ud af døren før det tikker breve ind fra kommunen om den nye plan. Flere opringninger fra andre personer der lige vil spørge om jeg har det bedre, om jeg er klar til at melde mig rask. Jeg ender med at sige “for hver gang i kontakter mig kan i lægge en uge ekstra på min sygemelding” – i presser mig i en sådan grad, at jeg slet ikke kan se noget lys forude……SÅ HOLD DA OP!!!!!

VI ER MANGE

….og specielt os der er 50+ – vi er faldet for aldersgrænsen på arbejdsmarkedet. Lad være med at fortælle mig at det “grå guld” er der masser af plads til og selvfølgelig kommer der gode jobs til jer også….det hele er ved at vende. Det er ikke sandheden. Vi bliver sorteret fra….”Til ungt team søges…” – søgemaskinerne (for det der med at søge job er absolut ikke et sted man møder mennesker, kun frasorteringsmaskiner) sorterer os fra. Det der med at være autodidakt og faktisk har bestridt nogle fede og gode jobs tæller ikke. Hvis ikke du kan “hakke af” i kolonnen med “uddannelser” – så kan du end ikke komme videre på søgemaskinen i en jobsøgning.

Jeg blev på et tidspunkt sendt til en coach der skulle se på mine ansøgninger med “nye øjne” – det endte med at hun trak den sidste selvtillid ud af mig – magen til inkompetent båtnakke skal man lede længe efter. Samme coach har flere af mine bekendte været hos…..med nøjagtig samme resultat, så det er altså ikke bare mig der er negativ her……har klaget over hende…..intet svar. Kommunerne hælder gerne 60.000 i sådan en kvinde pr “tilfælde” – de lytter ikke til klagerne…de “parkerer” os! Måske man skulle blive selvlært coach og tjene fede penge på at være negativ og vælte folks humør?

 

EN LYSNING ANES VEL FORUDE

…for sådan er jeg heldigvis indrettet. Nej, jeg er ikke helt på mit gamle niveau, “klippen” har mistet lidt af styrken, men skal nok finde en lysning.

 

images (1)

Har talt med flere af mine lidelsesfæller….nogle har det langt værre end jeg – nogle er ved at komme sig lidt igen, men det er ved egen hjælp……der er ikke hjælp eller forståelse at hente. Man ved simpelthen ikke hvordan man håndterer personer i systemet med stress. Tro mig, det ligger i luften, at vi bare sygemelder os og får sygedagpenge, mens vi går og “lopper” den. Stress kan ikke forklares med en røntgenfoto der beviser et brud, stress er noget man får når man har travlt og for meget at se til…….Øh nej, det er det så ikke. Stress er en symptom på at man er drattet ned af hylden hvor man hørte hjemme…..at “trøjen” ikke passer – og at det ikke går væk ved at man presses yderligere eller får piller.

HVORDAN KOMMER MAN VIDERE – ELLER TILBAGE

Lige nu ved jeg det ikke…..jeg kan ikke ændre på mit CV og at jeg ikke fik en stor fin uddannelse for 40 år siden, jeg kan ikke ændre på min indtægt så længe jeg er ledig, jeg kan ikke lave om på min alder og jeg kan ikke købe et nyt netværk. På et tidspunkt bliver man presset nok igen af systemet til at raskmelde sig – og så får man nok tildelt en eller anden “lam” praktikplads i Brugsen hvor man kan fylde hylder op i 3 måneder, for så har man berettiget sig til et flueben og lidt fred igen.

….og måske holder min vrede og frustration op igen som et trylleslag – og så er jeg den gode gamle klippe igen!

Man har jo lov til at håbe…….

Knus

Gittemor

 

 

 

 

 

6 Responses

  1. nellieann crump siger:

    LÆST….! Det er SÅ imponerende uforskammet, ofte kynisk og himmelråbende usmidigt, det som sagsbehandlere og konsulenter sidder og skal administrere i diverse styrelser, væsener samt kasser, som vi medlemmer har valgt at tilknytte os og betale til! Jeg er 60+ og været ledig ca. 17 mdr.!
    I 5-6 mdr. bruger jeg tanker, tid og tillid på at overtale mig selv til at ville starte selvstændigt bierhverv! Jeg MÅ simpelthen satse alt, og gøre det som jeg er bedst til og komme i arbejde igen, og denne gang med noget som jeg brænder for. Jeg gør fuldstændigt som foreskrevet når jeg henvender mig for at få assistance til udfyldning af formularer og papirer, fremskaffer dokumentation uddannelses og eksamensbeviser, f.eks til Skat og søger dispensation på områder, hvor det kræves. Standardsvaret er ofte, at jeg ikke opfylder kravene, da reglerne er blevet skærpet indenfor de seneste 3-4 år! Det er unødigt at nævne hvor irrelevante spørgsmål A-kassen har brugt ca. små 3 uger på, det vil bare gøre mig dårlig igen, så det undlader jeg. Hovedpiner og manglende god nattesøvn har været faste følgesvende, og ofte ledt til tanken, skal jeg ikke bare opgive det hele, hvis systemets kringlede paragraffer og faldgruber er så uigennemskuelige at selv de som sidder med dem til dagligt, ikke kan hitte rundt i dem!
    Jeg har kørt i to spor! Det ene udmarvende og hovedrystende opgivende grundet benspænd og kæppe i hjulet, fra instanser som skal motivere og assistere en med, at komme på arbejdsmarkedet igen! Det andet spor har haft svært ved at holde mig til ilden, dog er det lykkedes ved jeg har fastholdt denne tanke: ” Nobody is going to rain on my parade!!!”
    Det har holdt hårdt og jeg har været rædselsslagen for at ende i en angst eller depression – der har jeg været! Min skønne datter sagde på et tidspunkt:” Mor – du må gøre det, din psyke er ikke til kontanthjæp”!
    Det kan være en meget sårbar proces og der kræves styrke mod og balance i det indre! Det kan A-kasser og jobcentre være de første til at gøre forsøg på at pille ned….hvis man lader dem gøre det! Jeg er der ikke helt endnu men er på vej, Sisyfosbjerget er næsten forceret! Så Gitte – jeg ser dig og forstår hvert ord du så klogt har nedskrevet!! Alle uanset alder er GULD….
    P.s. Jeg valgte at overhøre en sætning fra en ansat jeg talte med fra Erhvervsstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen…What ever…”Er det ikke lidt sent at starte selvstændigt som 60 årig?” – Vi lader den stå et øjeblik!!

  2. Lone siger:

    hold da op hvor kan jeg nikke genkendende til rigtig meget af det du skriver, jeg får helt ondt i maven, når jeg tænker tilbage på min egen lange arbejdsløshedsperiode.
    Den historie vil jeg spare dig for, kun ville jeg hvis jeg kunne give dig et stort knus og håber at du snart kan ses lidt lys forude.

  3. hanne siger:

    Ja det er et lorte system, intet mindre, at være i . Jeg har været så heldig at få 15 timer fast pr uge og kommentaren fra a-kassen…. pas nu på ikke at få for mange timer for så supplerer vi ikke op og du skal stadig søge andre jobs og du må ikke vide på forhånd om du har vikartimer næste dag, nej de skal ringe hver morgen osv osv, på vej ud af døren nåede den venlige mand dog lige at sige tillykke med……jeg hørte ikke mere jeg havde lukket døren. Og hvis man så som dig bliver sygemeldt ja så er den da helt gal. Man skal dælme ha et godt helbred for at være syg.

    God bedring til dig og alle andre der er i din situation

  4. Hej Gittemor.
    Vil bare lade dig vide, at selvom du måske lige nu føler dig “nede”, så har du været en inspiration for mig, der har betydet, at jeg har turde starte min egen blog. Jeg har altid synes, at jeg har haft meninger om alting, og har også ytret mig på forskellige måder – facebook, stand-up osv. Men jeg har aldrig følt at andre kunne bruge mine meninger til noget særligt, og jeg mente, at jeg var temmelig indbildsk hvis jeg troede at andre kunne få glæde af mine skriblerier.
    Så faldt jeg over din blog – tror det var en henvisning på facebook. Jeg kan huske dig fra min barndom. Jeg var nabo til Isa, Kaj og børnene i Thisted, og jeg var altid så imponeret når du om sommeren kom helt fra København, og når du havde været på besøg, så legede Mia og jeg “fin dame” fra København :-) .
    Da jeg så pludselig fandt din blog, skulle jeg selvfølgelig nærstudere, og jeg fandt ud af, at selv ganske almindelige mennesker som du og jeg kan bidrage med noget værdifuldt til andre. Jeg har fulgt dig regelmæssigt siden, og for ca. 1½ måned siden, prøvede jeg så at starte min egen blog. Et projekt jeg tror, jeg bliver meget glad for, når først jeg “finder mig selv” i det hele.

    Alt dette skriver jeg, fordi jeg gerne vil lade dig vide, at selvom du måske føler at “klippen vakler”, så er der stadig mennesker der gør brug af dine erfaringer – både dem du høster lige nu, og dem du har gjort dig tidligere, og jeg håber at du bliver ved med at dele dine oplevelser og tanker om dette og hint, for udover at hjælpe andre, så kan du også hjælpe dig selv.

    Du er velkommen til at tjekke min blog annettes-blog.dk, og hvis du har noget feedback, er du mere end velkommen.

    Men du skal under alle omstændigheder have held og lykke fremover – jeg er overbevist om, at mange snart kravler rundt på klippen igen…..

    • gittemor siger:

      Kæreste Annette,
      Tusinde tak for dit dejlige “brev” i kommentarfeltet. Hvor er det dejligt at høre, at jeg har været til inspiration for dig – og jeg vil bestemt checke din blog ud….rigtig godt du er i gang. Også dejligt lige at “mærke” hvem der egentlig læser med her på bloggen. Jeg kender jo normalt kun antallet – som heldigvis er mange, – men hvem i er og hvor i kender mig fra, eller hvordan i er faldet over min blog….se det ved jeg jo kun, – når i som du nu gjorde, skriver til mig i kommentarfeltet.

      Jeg kan bestemt også huske dig Annette – dine forældre og din bror. Vi legede jo trods alt sammen mange af de somre jeg tilbragte i Thisted….huset dit meget lyse og krøllede hår :) – og ja Mia, – hende savner jeg til stadighed. Der er mange der er væk efterhånden, desværre.

      Klippen skal nok rejse sig igen….men det er et “lorte system” at hænge i……54 år og arbejdsløs, – det er der sgu ikke de store fremtidsvisisoner omkring….så jeg må finde på noget.

      Kæmpe knus til dig <3
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top