Sådan laver du mine ballarinaer!

 

 

BALLARINAER, DANSERINDER, ENGLE…..kært barn mange navne!

Flere der har læst artiklen om min blog i SØNDAG, har skrevet og spurgt mig hvordan jeg laver dem. Nogen godt kunne tænke sig at sysle med den slags i sommerens regnvejrsdage. Derfor kommer der her en lille forklaring på hvordan jeg gør. Dog er det kun grund-skabelonen der er væsentlig – og vigtigt at den er på karton, ellers er der ikke substans nok i dem. Selve udtrykket og hvordan det færdige resultat bliver er ganske frit – og afhængigt af hvilke materialer du ligger inde med. Jeg bruger tyl, bånd, blonder, perler, dobbeltklæbende tape, saks til papirklip, limstift og fri fantasi!!

De vedhæftede skabeloner burde du kunne kopierer direkte ud. Tegn dem efter på karton – helst hudfarvet og klip ud!

 

Læg en blonde over hendes overkrop og klip ud – limes derefter på med limstift. Du kan også tegne hele kroppen af med blonde så hun på den måde også får underbukser/corsage på og bliver lidt mere anstændig :) . Herefter laver jeg et ca. 10 cm langt stykke tyl – evt. to forskellige lag. Trækker en tråd igennem på nål med risting og trækker snoren sammen, så det danner et skørt der passer om hendes liv. Træk godt til så skørtet bliver der og sy det sammen ned langs siden så skørtet lukkes som en nederdel. Du behøver ikke lime skørtet fast, da det hviler fint på hendes hofter.

Du kan evt. som her, tegne netstrømper og sko på hende – og et ansigt som du lyster. Nogle tegner jeg hår på og bruger knapper, perler eller tyl til at lave små hatte med. Sørg også for at dekorerer hende på bagsiden så hun er lige smuk fra alle sider når hun hænger.

 

Hvis det skal være en engel, kan du lave vingerne af lidt tyl som du med et par sting syr sammen på midten og klipper til. Jeg har også brugt hvide fjer fra Panduro Hobby til at lave vinger med. Som sagt, kun fantasien sætter sine grænser.

Hvis ikke det lykkes at printe skabelonerne ud herfra bloggen, er du velkommen til at skrive en mail eller kommentar til mig. Så sender jeg dem gerne på en mail til dig.

Rigtig god fornøjelse!!!

Gittemor

 

 

One Response

  1. Hanne siger:

    Tusind tak :) Hun skal da blive til engle her på Falster.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top