Så blev det min tur – ny hofte i vente

Det bliver da vist ikke lige i det spæde forår, at Gittemor løber raskt gennem skovbunden. Jeg skal desværre have en ny hofte i nær fremtid.

 

Dejlig maj 2013 051

Der er jo rigtig mange mennesker der efterhånden har fået nye hofter, og heldigvis erfarer jeg fra deres beretninger, at det ikke er noget særligt! Ved nu ikke lige om jeg føler “det ikke er noget særligt” – det kommer ikke til mig på det mest belejlige tidspunkt må jeg sige.

Jeg fik faktisk allerede en ny hofteskål allerede som 3 årig. Det gik der rigtig meget af min tidlige barndom med, hvor jeg blandt andet var fastbundet i gibs på begge ben i næsten en år – og endda et par gange. Fejlen i hoften blev opdaget for sent, så det var noget omstændigt at udfører en operation dengang i tresserne. Ikke desto mindre, kom det til sidst til at fungerer rigtig godt – og i de sidste 52 år, har jeg faktisk ikke haft gener eller problemer med hoftebasserne.

Her sidder jeg på armen af min moster med gibs på benene

Her sidder jeg på armen af min moster med gibs på benene

DET KOM PLUDSELIGT

Sådan ligtefra den ene dag til den anden, begyndte jeg at have problemer med at få mit ben ud til siden – de sædvanlige rygøvelser hvor benet er med kunne jeg ikke gennemfører uden det gjorde ondt. Kort tid efter blev der en hvinende smerte i lysken, på ydersiden af låret – og efter nogle uger kunne jeg ikke gå ordentligt. Det føles som om en syl presses op i lysken og at hoftepartiet “låser”. Nu er jeg på krykker og en hulans masse piller – og så må det bare hutle mig igennem til operationen kommer. Jeg er jo ikke syg….bare voldsomt plaget :(

 

hofte

Efter et hav af røntgen og scanninger, må jeg erkende, at hoften ikke længere dutter. Den er fuldstændig nedslidt. – Egentlig kan man jo godt være lidt imponeret over, at den har holdt i 53 år – og specielt i alle de år hvor jeg er vokset og udviklet mig meget. Nu skal der så en ny dippedut ind – og jeg glæder mig som et barn til, at jeg får en forhåbentlig snarlig dato….den smerte er ikke rar og jeg vil gerne af med alle de smertestillende piller jeg fylder mig med.

Prøver tappert at overbevise mig selv om, at 55 år stadig er ungt til en ny hofte, så mon ikke jeg kommer mig hurtigt ovenpå operationen og snart er i vigør igen. Det huer mig ikke at min kolonihave skal forsømmes lidt fra starten af foråret, – der skal nok bruges mere tid på genoptræning end lugning.

Hvis nogle af jer har nogle opmuntrende, positive og glædelige historier om emner “ny hofte”, så har jeg rigtig meget brug for lidt positive heps:)

 

hofte 2

Jeg har heller aldrig prøvet en operation i rygmarvbedøvelse – det er faktisk det jeg frygter mest. Tanken om at kunne følge med i det hele, giver nogle ubehageligt flash back til min barndom, hvor jeg rent faktisk var så “heldig” at vågne under operationen……og der gik en rum tid før de opdagede det. Den smerte og frygt sidder ret dybt. – men det klarer jeg vel også.

Her fra ventepositionen ønskes en god weekend

Knus Gittemor

10 Responses

  1. Lene Haumann Jensen siger:

    Kære Gitte

    Uha, sikke da noget.
    Ønsker dig rigtig god og hurtig bedring.

    Jeg er sikker på, du kender skønne folk, der gerne hjælper med at Forårs-starte din kolonihave. Selvfølgelig vil man jo helst selv… man kender jo selv hver eneste lille spirer, der pipler frem <3

  2. AL siger:

    Held og lykke med operationen, jeg har fået lavet knæ, og derfor været indlagt med hofteopererede, de kom faktisk hjem dagen efter operationen, og I Silkeborg startede de faktisk med at sende hofteopererede hjem samme dag. Jeg har været opereret i rygmarvsbrdøvelse 4 gange, jeg synes faktisk ikke det er ubehageligt, og lidt sjovt man kan samtale med lægen under operationen, om hverdagsting

    • gittemor siger:

      Tak AL – ja det begynder at gå op for mig, at det nok ikke er så slemt….til gengæld underholder mange med, at det med nyt knæ skulle være langt værre. Håber dine er blevet gode og fine.
      Knus Gittemor

  3. Trille siger:

    Hej Gitte,
    Sikke noget, men frygt ej. Har ser så mange få hofter og de siger alle at det ikkfcrgbd noget at snakke om. Tror du bliver glad for st slippe for smerterne. Med din alder går det hurtigt.
    Knus Trille

  4. Jette E siger:

    Hej Gitte
    Lykke og held med hofte OP, det skal nok gå, men lyt til din krop og sig fra hvis det ikke føles rigtigt

    • gittemor siger:

      Hej Jette,
      Tak for gode ønsker…..ja, det skal nok gå, har talt med mange efterhånden, der ikke regner en hofteoperation for noget særligt og de siger man er hurtigt på “stikkerne” igen. Nu skal det bare snart overståes….ventetiden er smertefuld.
      KH Gitte

  5. Jette siger:

    Hej Gitte
    Var der noget galt i det jeg skrev til dig i går vedr min hofteoperation og hvad du kan undgå, som jeg desværre ikke var “vågen” nok til??????
    Mvh
    Jette E

  6. Kirsten B siger:

    Kære Gitte M, hvis du selv kan bestemme, må du aldrig gå andre steder end Gentofte Hospital, det findes ikke bedre, og hvis du er bange for bedøvelsen, beder du om at få en lokalbedøvelse før de stikker med “den lange nål”, det gør de gladelig. Jeg har prøvet meget, men aldrig oplevet et hospital der som Gentofte kører næsten det hele på patientens præmisser.
    pøj pøj

    • gittemor siger:

      Kære Kirsten,
      Tak – det er Gentofte Hospital jeg skal opereres på og har hørt fra andre end dig, at de er fantastiske. Lige nu skal det bare overståes…føj hvor gør det bare ondt i denne ventetid.
      Kærligst Gittemor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top