Røvrendt hos tandlægen

Jeg skulle til tandlægen og have, hvad jeg bestilte en helt almindelig undersøgelse og tandrensning….men sådan gik det ikke!

tand

 

Som den fornuftige kvinde man jo er, passer jeg mine bisser med at få regelmæssige tandeftersyn og tandrensning. Det har jeg gjort så langt tilbage jeg husker og har altid ment, at tandlæger er en dyr omgang i forhold til hvad man føler man får med sig ud af døren. Nuvel, det skal gøres. Denne gang gik det bare fuldstændig galt og trods protester og stadig manglende fornuftig forklaring, blev jeg 1716 kr. fattigere på 20 minutter uden forvarsel! Det vil jeg da lige advarer mine læsere om inden du stikker til tandlægen næste gang! Du risikerer en bagholdsangreb som mit.

1716,- kr. - 20 minutter for noget camoufleret behandling!

1716,- kr. – 20 minutter for noget camoufleret behandling!

 

HER ER FORLØBET KORT (næsten)

Træder ind til min søde og dygtige tandlæge og sætter mig i stolen. “Vi skal lige have tager 4 obligatoriske billeder af dine tænder” – “Hvad!! det fik du også sidste gang – som i for 4 måneder siden” – “Jaaaa men jeg kan kun se eventuelle skjulte huller på den måde” – inden jeg fik brokket mig færdig over den udgift, var kæften gennemfotograferet og hang foran mig på en skærm…..sørme godt med den teknologi tænker jeg, det er nok os patienter der betaler det udstyr!

Uden forvarsel, begynder tandlægen at stikke en pind ned i mit tandkød og refererer til klinikassistenten en hel masse numre og tal, som hun så indtaster i min journal. Undervejs får jeg “spyttet hende ud” og spørger “hvad er det egentlig du har gang i, det er da frygtelig ubehageligt at blive stukket igennem på den måde”.  Bliver belært om, at Sygesikringen ved lov pr. 1.4.2015, skal undersøge alle patienter for paradentose og klassificerer dem i en rangorden som grøn, gul eller rød – afhængig af om du har paradentose eller i hvilken kategori. Hvor hulan skulle jeg vide det fra – og hvorfor bliver man ikke informeret inden man sætter sig i stolen, eller endnu bedre, når man bestiller tid. Havde jeg fået den information inden jeg kom, ville jeg vide allerede her, at jeg som dagpengemodtager IKKE har 1700 kr til at blive prikket i fordi en Sygesikring har lavet en “overgrebs-lov”.

Det forlyder således:

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svaret på, næste gang du er til tjek hos tandlægen – hvis det vel at mærke sker efter den 31. marts.
Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det sker ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet

Jeg ender med at få kategori gul – altså forstadiet til paradentose i nogle få tænder. “Det er derfor de bløder når du børster tænder!” – Øh, der er ikke noget der bløder hos mig….men nu stikker jeg jo så heller ikke hul i mit tandkød med en syl, for så kunne jeg da også få alt til at bløde.

SÅ KOMMER DEN STORE BEHANDLING

Behandlingen der på regningen koster 500,50 kr – “Tandrodsrensning/paradentosebehandling”. Tandlægen tager de velkendte piberensere frem, hvilke jeg selv anvender hver eneste dag hjemme. Stikker den ind mellem to tænder imens jeg med et spejl bliver belært om hvordan jeg hård børster mit tandkød med den………………………….DET VAR BEHANDLINGEN!!!!!!!!!!

 

Paradentose våbnet

Paradentose våbnet

Herefter checkede hun mine tænder…..altså det jeg egentlig var kommet efter. De bliver børstet med lidt pimpsten på boremaskinen, og må skylle i et meget lunkent glas vand….argh det var kun et halvt glas vand, faktisk!

“Gitte, jeg må sige at du holder dine tænder meget flot, der er intet at udsætte på det. Du danner i øvrigt slet ikke tandsten (det har jeg aldrig gjort). Hermed konstateret, at jeg måske knapt havde behøver det 1/2 årlige tandeftersyn, når nu jeg er så dygtig.

Tænker også…jeg er kommet til tandlæge jævnligt, først nu når Sygesikringen har stillet lovkrav om undersøgelse af Paradentose finder hun at jeg er i kategorien gul – hvorfor har man ikke opdaget det før???

GRÆNSER FOR LOVGIVNINGER

Jeg er faktisk temmelig irriteret over, at den slags lovgivninger bliver trukket ned over borgerne og at man rent faktisk ikke kan komme til tandlæge første gang efter lovgivningen trådte i kraft, uden at skulle gennemgå den undersøgelse. I forvejen koster tandlæger spidsen af en jetjager og der er ingen tilskud…….og dog!! Fandt dette på nettet:

Fra 2012 har regeringen vedtaget, at patienter med 39 udvalgte medfødte tand-sygdomme som giver alvorlige problemer med tænderne får et loft på 1.725 kr./år som deres egen maksimale andel af tandlægeregningen. Udgifter til tandlæge over 1.725 kroner/år betales efter nærmere regler af det offentlige. Dermed vil der fremover være sat en grænse for, hvor stor tandlægeregningen kan blive, som følge af disse 39 udvalgte sygdomme. En alvorlig tandsygdom som aggressiv paradentose, er dog ikke dækket af ordningen

……synes jo så faktisk det er lidt sjovt at min regning liiiiige er på 1716,58 kr

 

Anyway……jeg føler mig røvrendt!!!! Jeg forstår ikke tandlægeregninger. Undersøgelse og diagnostik af paradentose koster 445,75 kr.

Behandlingen for det (altså oplæring i at bruge noget jeg bruger i forvejen vist foran spejl) 500,50 kr.

??????????????????????????????????????????????????????

Statusundersøgelse 154,56 kr – øhm det var altså billigt for at få børstet tænder med boremaskine – set i forhold til vejledning i piberenser.

“Farvel og tak for i dag Gitte, husk du er kategori GUL, så du bør komme hver 1/2 år til paradentosecheck!!!!

 

Det tror jeg så nok ikke lige jeg har råd til. Nu skal jeg hjem og lave en indsamling på nettet til opretholdelse af Gittemors tandlæge og hendes fine udstyr. Hmphfff!

 

 (billedet af tandlægen med boremaskinen er “lånt” af BT via google)

 

 

 

4 Responses

  1. Sonja sørensen siger:

    Samme tjek….samme regning, var jeg ude for. Og ja, man føler sig snydt Gittemor. Øv.
    K.Zimsen.

  2. Trille siger:

    Ej Gitte!
    Jeg var udsat for det samme og blev virkelig uvenner med min tandlæge.
    Syntes det er så groft man ikke informeres inden, som om de godt ved at vi vil duge fra hvis vi kendte sandheden. Nu ser jeg at både du og en anden læser oplever det samme. Æv
    Godt du skælder ud Gitte

  3. nellieann crump siger:

    Hvert kvartal får jeg en dejlig forfriskende tandrensning. Jeg aftaler altid før behandlingen hvad der skal foregå og hvad prisen er! For over 6 mdr. siden fik jeg taget et billede af en revnet fyldning mellem to tænder. Sidst jeg var afsted for at få slebet pløkkerne, blev begyndende paradentose nævnt og jeg indvilgede i en behandling af dette efter at have fået en pris!

    Jeg spurgte også på prisen på udbedring af den revnede fyldning og fik den! De lå inde med billedet. Jeg fik lavet det hele indenfor 12 dage og regningen var ca. 1800,- deri var så også 2 prik med bedøvelse ( som jeg normalt ikke ynder at få ) – Jeg bad om at få delt regningen i 3…og det fik jeg ;-) allerede små 3 uger efter kunne jeg betale det resterende beløb!
    Så find en anden tandlæge….eller aftal på forhånd forløbet og pris så der ikke dukker overraskelser op…!! SMIL

    • gittemor siger:

      Ja det har jeg også altid gjort – og denne gang bestilte jeg tid til eftersyn/tandrensning……det gik så ikke lige helt efter bogen :(

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top