ØH NEJ, JEG ER IKKE SPONSERET

..selv om det god kan se sådan ud – og her er beviset, – jeg er blot blevet rigtig begejstret for mine nye produkter.

 

ja, jeg skulle jo ikke købe noget..!!

 

For en tid siden ringede min datter – helt oppe og ringe over hendes ny fundne ”must have” produkter til ansigtet. Hun har lige som jeg været Dior fanatisk i mange år, sikkert godt farvet af mine vaner. Jeg er bare kommet til konklusion – ad åre, at Dior ikke længere lever op til mine forventninger. Nu havde det skønne barn været i Matas og fået en fantastisk vejledning i brugen af Origins produkter – og der var altså ikke grænser for hvor skønne de var – og DEM skal du altså prøve mor. 

Jeg gik så i Matas for nogen tid siden og snusede lidt til disse Origins produkter. En skøn ung pige kom mig i møde og fortalte, at de lige i uge 12 ville have et særligt tema omkring netop Origins og at jeg så kunne komme og få en behandling og gennemgang – helt uden købetvang!

Sart er man jo…

….og jeg bryder mig normalt ikke om at få ansigtsbehandlinger. Jeg bryder mig faktisk slet ikke om, at fremmede mennesker piller i mit ansigt og kommer tæt på mine øjne etc., men den søde Lisa kunne jeg altså ikke stå for, så jeg sagde ja tak og fik en tid.

 

søde Lisa fra Matas i Hellerup

Tirsdag ankom jeg så, ganske uden make-up, – heller ikke noget jeg ynder i offentligheden, – og der stod Lisa i et flor af produkter, balloner og små skåle.  Jeg fik en gennemgang af hele paletten og det var lidt svært at forholde sig til hvilken serie i Origins sortiment der ville være den rette. Jeg prøvede først en serie (som jeg har glemt navnet på), – men den duftede for mig, alt for meget af urter og helsegejl, så den var dømt ude med det samme.

 

jeg gennemgik hele paletten

 Perfect World serien fra Origins ramte til gengæld plet hos mig – både i konsistent, duft, sortiment og hvad den kunne gøre for min hud. Jeg har en fin hud, men lidt tendens til tørhed ved næsefløje og øjenbryn og så har jeg desværre disse yderliggende blodkar på kinderne der gør at mine kinder er meget røde. Derfor bruger jeg normalt en del foundation og dækcreme og synes det er så tidskrævende og bøvlet med denne proces hver eneste morgen. Lisa bildte mig ind, at det behøvede jeg slet ikke, for hun havde da lige en pudder som ville dække uden problemer – skeptisk, jeps, men Lisa fik ret – så var jeg jo igen solgt.

 

Jeg blev også top-motiveret over en dagcreme fra A Perfect World – dels absorberer den fantastisk på min hud, men at den også indeholder faktor 25 – det er noget jeg kan bruge, jeg er jo ikke soldyrker og slet ikke men mine røde kinder. Så var der den der fantastiske skrubbecreme med abrikosskaller…..og så var der lige den der HELT vidunderlige natcreme der dufter af orange, på en sådan måde, at den burde serveres med ske, sammen med min chokolademousse. – og så var der…., og så var der……., – ja, jeg blev solgt. Jeg gik til behandlingen med intentioner om at skrive eventuelle produkter ned som kunne være interessante, for jeg ejer ikke en krone pt. – og slet ikke til en ny produktserie. 

 

Dagens indkøb

 Men der er altså liiiiige det der tilbud her i uge 12 – hvor du får et gratis produkt med hvis du køber 2 produkter – og så blev jeg jo NØD til at købe 2 produkter……som så altså blev til 4, for hvad skulle man dog vælge frem for noget andet.

Nå, men nu har jeg altså en ny fantastisk serie i skabet og det ser altså også pænt ud når tingene sådan passer sammen (nøjjjjj en kvindeagtig bemærkning).

Jeg fik købt dagcremen, Skrubbecremen, den fantastiske pudder og en øjenbryns-pen Blonde 01.

 

og bonusprodukterne

Så fik jeg til gengæld 2 af den fantastiske natcreme som led i deres tilbud denne uge. Jeg fik også nogle små ansigtsmasker med – sikker fordi jeg var så sød (eller også giver de dem til alle, men jeg bliver i troen).

 

narhhhh, jeg afstår, men tak

Jeg fik sågar tilbudt en grøn Origins ballon, men der afstod jeg altså fra gaveregnen!

 

Gittemor med den søde Lisa fra Matas

 

Dejlig oplevelse – rigtig glad for mine nye produkter og temmelig fattig – mon man får penge retur fra Skat snart?

Ej, glemte altså lige at fortælle jer om Body Cremen fra A Perfect World – jeg formåede at bruge det meste af en test-krukke under mit besøg – hold da fest hvor er den lækker – og igen den der orange-duft som jeg er helt pjattet med. Den står altså HØJT på Gittemors ønskeseddel, såfremt nogen derude får lyst til at begave fruen!

 

Body Cremen der er HØJT på ønskelisten

6 Responses

  1. Lisa siger:

    Kære Gitte..
    super artikel du har fået skrevet!
    Det var en fornøjelse at møde dig.
    sikke en skøn hjemmeside du har.. den vil jeg i fremtiden følge med i!
    Mange knus til dig

    • gittemor siger:

      Ha ha Lisa, – tak skal du have. Sandelig også en fornøjelse at møde dig – og tak for god behandling.
      Du skal være så hjertelig velkommen her på siden.

      Knus
      Gittemor

  2. Sara siger:

    Aaahr ja det er nogle dejlige produkter. Får hver aften lyst til at smage på den natcreme… Næste køb må være en bodycreme eller en bodyscrub….

    • gittemor siger:

      Ja søde Saramus – og nu er det jo faktisk din skyld at din mor er blevet fattig. – Så husk mor ønsker sig Body Cremen :)

  3. Bente R. Nielsen siger:

    Hej Gittemor,

    Kan godt forstå at du er faldet for Origns produkterne. Jeg har selv brugt dem i et par år og er så glad for dem. Jeg har fulgt din blog gennem nogen tid, og synes lige jeg ville skrive, at jeg synes du er SKØN. Du skriver virkelig så jeg kan mærke dig og fornemmer at du selv synes det er sjovt at skrive.

    Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvorfor i bloggere egentlig gør det, er det noget i tjener penge på, eller er det ren og skær bare som interesse? Jeg håber der kommer flere af dine personlige historier med tiden. Du har er sjov måde at se tingene på ex med dine børn og børnebørn.

    Med venlig hilsen
    Bente

    • gittemor siger:

      Hej Bente,

      Tak for din søde kommentar – dejligt at høre du er en af de faste læsere, det er jeg da virkelig glad for. Håber så jeg indfrier dine forventninger til indlæg i fremtiden – jeg går jo ikke altid sådan lie og planlægger hvad jeg skal skrive om, – det kommer sådan til mig afhængig af hvad jeg oplever og hvad der dukker op fra gemmerne.

      Personligt blogger jeg, fordi jeg frygtelig godt kan lide at skrive – og at jeg i dette forum, – helt selv kan beslutte hvad jeg vil skrive om, hvordan jeg vil skrive og ikke mindst hvornår. Jeg elsker at lege med ord – og jeg har intet problem med at dele mine meninger og oplevelser med dem der gerne vil høre om dem. Jeg tror som blogger skal du være rimelig cool med at dele dit liv og tanker med alt og alle :)

      Nogle blogge er der bannerreklamer på – og lur mig om ikke de bloggere også tjener penge på at blogge om nogle ganske bestemte ting. Personligt har jeg ikke noget imod at blogge om produkter, tøj etc. – men det er ikke det der skal fylde min blog. Desuden VIL jeg ikke skrive om og forherlige ting jeg ikke kan stå inde for og/eller selv bruger. Jeg synes det virker utroværdigt at skrive om produkter jeg ikke bruger, blot for at tjene penge på det.

      Men omvendt – hvis jeg virkelig er begejstret for noget – eller nogen gerne vil have netop min mening eller omtale af noget – hvorfor så ikke – de skal bare vide at de får min ærlige mening – haha.

      Vi ses her igen – lige pludselig, håber du kan bruge mine svar til noget – ellers kom endelig tilbage
      bedste hilsner
      Gittemor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top