….og så sad min røv fast i en spand!

En ellers helt almindelig dag i det skønne kolonihavehus, viste sig at blive en temmelig pudsig affære !

I et primitivt kolonihavehus er der ikke træk og slip – og der er stadig lukket for vandet og de offentlige toiletter. Det skal nu ikke afholde en glad havedame fra, at skulle op og rode i jorden og nyde det gode vejr. – Men det sker jo, efter adskillige kopper kaffe og godt med vand, at man sådan bliver tissetrængende. Intet problem, for man er vel praktisk og klog !

Jeg trækker ind i vores lille kammer, – mere så naboen ikke pludselig overrasker mig i mit gøremål. Har fundet en tæt og fin, orange gulvspand, lidt toiletpapir, en pose til at putte dette i efterfølgende samt vandflaske så jeg kan skylle spanden. Med spanden på gulvet, hanker jeg henholdsvis op og ned i de forskellige lag kluns jeg har fået iført mig. Endelig, – sætter mig på spanden og “tåren” klares.

Synes pludselig, at jeg sådan er sunket lidt rigeligt ned i spanden – tænker der nok er lidt undertryk efter den “varme tår” – og vil rejse mig…..DET KAN JEG IKKE, – min røv sidder fast, MEGET FAST !! Halvt foroverbøjet i et panikagtigt forsøg på at rejse mig, ser jeg mig selv i spejlet, meget underligt påklædt, iført en orange spand der stikker lige ud fra rumpen og gummistøvler. Forsøger ihærdigt at få en arm bagud for at få en finger listet ind ved nedre ryg, i håber om at udligne trykket, – men er også bange for at spanden skal falde til jorden i et skvulpene brag (og tanken om hvad det ville efterlade af svineri).

Mine damer og herrer, – det er altså ikke nemt at stå foroverbøjet, og “opererer “på bagsiden af ryggen med begge hænder, når man i forvejen har dårlig ryg og ikke er særlig smidig anlagt. Synet af mig selv i spejlet, gjorde selvfølgelig også, at jeg samtidig hulkede af grin og bibeholdt min sygelige skræk for, at en nabo pludselig ville stå i døren og råbe “tit tit – er du her”

Nuvel, alt endte lykkeligt……men jeg skal altså have anskaffet mig en anden spand!

Beklager, at dette indlæg ikke er med fotoreportage….havde ikke flere hænder at gøre godt med.

12 Responses

  1. Charlotte siger:

    Meget morsomt indslag…. ærgerligt med billedet :o )))))

  2. Charlotte Frydendall siger:

    Hahaha Gitte, DET er simpelthen for morsomt, ser hele situationen klart for mig :-) Skønt med et søndagsgrin – tak!

  3. Bente R. Nielsen siger:

    Åh nej da, sikken en historie. Tak for et godt grin :)

  4. Claus siger:

    Det er muligvis en kvindeblog du har kørende, men din overskrift fristede altså også en herre. En rigtig sjov historie, altid sjovest med historier fra det virkelige liv, og jeg må sige din beskrivelse gjorde det let at danne sine egne billeder af situationen HA HA .
    Mvh Claus

    • gittemor siger:

      Ha ha, Claus – dette er ikke bare en kvindeblog – her er alle velkomne. Tak for din kommentar – og ja, jeg synes faktisk også selv at billeder var overflødige hvis man har en god fantasi.
      Gittemor

  5. Sara siger:

    HA HA HA HA – ja jeg klukker af grin så tårerne triller hver gang jeg læser det. Det er simpelthen de mest komiske billeder jeg får i hovedet. Og når man så kender dig – sådan rigtig godt mor – så er det endnu sjovere!!!!!!!!!! Åhr, ja – jeg undrer mig faktisk lidt over hvorfor det nu var du syntes du var nødt til rent faktisk at sætte dig med hele din vægt på spanden?? Det havde jeg ikke engang turdet :-) Men du FALDT måske ned i spanden. HA HA HA endnu flere morsomme billeder på nethinden :-)

    • gittemor siger:

      Så er det godt Saramus….ikke grine af moar :) – Selvfølgelig satte jeg mig ordentligt på spanden – man kan jo lige så godt gøre sig det mageligt, når nu man alligevel skal holde “pause”. Jamen dejligt at du kan morer dig på min bekostning,,,,,du grinede da også bravt da jeg fortalte dig historien í telefonen. Altid godt at grine med dig min skat :)

  6. Susan Aaen siger:

    Hej du dejlige kusine – ihh altså hvor jeg følger med i dine skønne fortællinger – du er så dejlig skide skør at man kun kan holde af dig…… glæder mig til næste afsnit.
    Knus fra kusinen <3

    • gittemor siger:

      Tak skønne kusine……glad for at du er underholdt !!! – Hvor udsendte reporter er ud og jage nyt indlæg – kommer snart !!!
      Knus og hils Aaen :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top