Og så mærkede jeg den knude…

Nogle dage kan pludseligt tage pippet fuldstændigt fra en og når man så finder en knude i brystet går alle alarmklokker i gang

 

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt.....

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt…..

 

 

Det var bestemt ikke kun alarmklokkerne der gik i gang. Det var frygt, skræk og rædsel. Alle tanker myldrede rundt i knolden på mig, lige fra “argh det er nok ikke noget alvorligt” til “nu har jeg kun få år igen, hvordan klarer jeg en kemokur, hvad skal der dog blive af mig“.

Det var lille juleaften. Jeg modtog et brev i min e-boks, en indkaldelse til den offentlige screening for brystkræft vi kvinder bliver tilbudt hvert andet år. Herligt tænkte jeg, hvor er vi heldige at vi får den slags undersøgelser regelmæssigt og de andre år har der jo aldrig været noget. Jeg laver ofte selvundersøgelse af mine bryster, sådan som man bør, – og jeg kender mit brystvæv som min egen bukselomme. Denne aften undersøger jeg mig selv igen, nok fordi det brev var kommet, og så var der bare noget der ikke plejede at være der. I venstre bryst lidt højt oppe, noget der føltes som en stor mandelformet tingest. Den var øm, lidt blød, men ikke til at tage fejl af. Den havde ikke været der før.

Jeg forsøgte at navigerer i mit tankespind og slå mig til tåls med, at jeg jo havde en tid til mammografi allerede 2. januar. Det var jul og min læge havde ferie mellem jul og nytår, så der var ingen åbenlys chance for at få dette undersøgt og ryddet af vejen før efter jul og nytår alligevel. Jeg talte ikke med nogen om mit fund de første dage, tror jeg sådan tænkte, at hvis jeg ikke siger noget og ikke inddrager nogle andre, så går den nok væk og hvorfor bekymrer andre med min frygt, de kunne jo ikke gøre fra eller til. Det kommer nok ikke bag på nogen, at som dagene gik blev knuden mere og mere øm, da jeg ikke kunne holde fingrene fra den og mine tanker kørte mig langt ud på et sidespor. Hold op jeg var bange.

 

IMG_3695

 

MAMMOGRAFI

2. januar kl. 9:00 så kan man dårligt komme til tidligere efter en juleferie. Jeg stod der på slaget med temmelig meget hjertebanken og små nervøs i min grundvold. De kyndige damer på screeningsklinikken lavede de billeder de skulle. Jeg forklarede dem om mit fund i brystet, og det synes jeg faktisk ikke de tog så seriøst som jeg havde håbet. “Knuden sidder ret højt, kan godt mærke den, men tror ikke den kommer med på billederne” – HVAD!!! Hvad gør man så, der er ingen læger og beskeden var, at resultatet kommer i din e-boks om 3-4 uger. Jeg var ærlig talt målløs og klagede min nød og bekymringer til damen, men de kunne ikke gøre noget. 3 til 4 uger, det var jo grotesk. “Du må kontakte din læge”, faaaarvel!

EGEN LÆGE

Fik fat i egen læge dagen efter og han kender til mit lidt angstfyldte hoved, så jeg fik en sen tid allerede samme eftermiddag. Han kunne klart mærke knuden og sendte en henvisning af sted med det samme. “Vi kører kræftpakken, så går det stærkt Gitte”. Synes ikke lige at sætningen med “krætfpakke” svingede særlig godt med mine biorytmer, det var præcis ordet “kræft” jeg forsøgte at undgå i alle henseender. Det er lidt som om, at ordet i sig selv kan smitte, ja sådan har jeg det desværre. Der ville gå max en uge var beskeden og jeg sjoskede hjem i ingen mands land igen.

Allerede dagen efter, over middag, ringede en meget flink dame fra Hamlet i Søborg. Hun havde fået henvisningen, for da Herlev desværre ikke kunne overholde behandlingsgarantien, blev jeg sendt videre til dem. Kan du komme på mandag kl. 13:20. Jeg var lykkelig for at det gik så hurtigt og takkede naturligvis ja.

VENTETIDEN

Selv om det kun blev små 6 dage jeg skulle vente yderligere, må jeg indrømme, at ventetiden blev uhyggelig lang og fyldt med endnu flere dumme og negative tanker. Tænkte på alle de kære jeg har kendt og som er bukket under for kræften i en eller anden form. Jeg bekymrede mig overhovedet ikke om at skulle miste et bryst, men mere hvordan min krop ville reagerer på den skide kemo og om man overhovedet ville overleve, om det havde bredt sig – og hvor var min Gud blevet af, ham jeg så trofast holder fast i og tror på.

Jeg inddraget nu 2 personer i disse forfærdeligheder, kunne ikke klare at rode alene med det mere, men ville jo heller ikke forskrække flere end højst nødvendigt, hvis det nu ikke var noget alvorligt. Jeg vælger at fortælle min datter det, – hun er min sjæleven og den der støtter mig enormt uden at overdramatisere tingene. Det var bare kedelig,t at hun stod foran at skulle rejse i 14 dage til Thailand og det nagede mig hun skulle have denne bekymring med på afrejsen…og tænk hvis jeg var nødt til at skrive til hende derude, at de havde fundet noget grimt. Min søn inddragede jeg ikke for han læser til eksamen og mine forældre ville dø af skræk bare de hørte om en knude, da vi jo også har mistet min bror til kræften. Åhh, alle de hensyn jeg tager i sådan en situation, måske jeg egentlig glemte mest af alt, at tage hensyn til mig selv.

 

IMG_3694

KRÆFTPAKKEN

I dag tog jeg til Hamlet. Dum morgen. Hovedpine, appetitløs, rastløs, ja for at sige det mildt rigtig, rigtig bange, men også lidt lettet over at jeg nu var nået til det tidspunkt, hvor jeg fik en afklaring. Spekulerede som en gal over hvad jeg dog lavede alene der, hvorfor jeg ikke havde en med til at gribe mig hvis jeg fik en dum besked, men vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle og om jeg overhovedet havde lyst til at dele det med nogen i så fald.

Endnu en mammografi skulle jeg igennem og kom så ind til en ufattelig sød læge, der gav udtryk for at han havde alt den tid i verden jeg havde brug for. Jeg bliver lagt på briksen og han indleder en ultralydsscanning ret hurtigt, ikke noget med at trække tiden i langdrag med snak (ret godt fanget faktisk). Han fortæller at knuden ikke optræder på mammografibillederne, hvilket er et godt tegn, – til gengæld fandt han knuden med ultralyd med det samme og fortalte at den var 2,5 x 3 cm stor og bestod alene af fedt. “Jamen hvordan kan du være sikker på det?” – Han forklarede roligt, at han var så sikker, at han end ikke ville lave en biopsi. Deres kyndige øjne og forståelse af billederne gjorde at han ikke var i tvivl.

Jeg mærkede lettelsen helt ned i tæerne – kroppen gav slip i lettelse og sjældent har jeg været SÅ taknemmelig. En fedtknude! Det kan jeg håndtere, jeg har ikke brystkræft, jeg er ikke syg. Tak min Gud, at du passer på mig.

EFTERSPIL

Vel ude i bilen igen, skriver jeg naturligvis straks til min datter, at de roligt kan holde ferie uden bekymring. Det var vigtigt for mig, at jeg ikke fik ødelagt hendes ferie. Jeg var også ret glad for, at jeg ikke havde involveret en masse mennesker i denne skrækkelige historie, så jeg skulle sidde og ringe en masse op.

På vejen hjem i bilen tænkte jeg mange taknemmelige tanker, men sendte også en masse kærlig energi til alle de stakkels kvinder der ikke kommer ud af døren med besked om en fedtknude. Fornemmede jo selv den forfærdelige skræk der kommer i en når noget så alvorligt stikker næsen frem. Jeg beder og håber på at kræftforskningen snart får kål på den sygdom, men er også taknemmelig for at vi i Danmark har et maskineri der så hurtigt går i gang når mistanken viser sig. Jeg gik fra 23.12.17 til 8.1.18 -  16 dage i en karrusel af rædsel, fra jeg mærkede knuden til den var gennem undersøgt og udredt. Det er hurtigt – og havde det ikke været jul der imellem, var det gået endnu hurtigere.

Jeg bliver nødt til at skrive, at jeg læste mig gal på nettet om knuder i brystet og en vigtig information som jeg holdt fast i var, at vor hver ti knuder der bliver undersøgt, finder man kun kræft i en. Det er en ringe trøst når man lige står midt i det, men ikke desto mindre så får vi kvinder mange knuder i brystet som heldigvis ikke er alvorligt, – men det skal undersøges, HVER GANG!

Til alle jer der har haft eller kæmper med kræften, jeg sender jer mine kærligste og mest medfølende tanker. At gå den slags igennem, kræver intet mindre end en helt. Gud være med jer.

I taknemmelighed

Gittemor

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top