Nostalgi…er det noget der følger alder?

Ej, det minder mig om dengang…..en sætning jeg oftere siger eller tænker.” Memory-lane” har taget rigtig godt fat i mig det seneste år.

Det er næsten dagligt, at jeg støder på en situation, hvor en episode fra min barndom eller ungdom dukker op. Det kan inspireres af noget nogen siger, en melodi i radioen, en duft….hvad som helst – og bum, så er jeg tilbage i 60érne eller 70érne  og jeg elsker det. På Facebook er der en gruppe der hedder “Vi der var børn eller unge i 70érne”. Her lægges næsten dagligt billeder op af ting, brugsgenstande, legetøj, tøj og andet som nogen har liggende. Næsten alle billeder vækker et sjovt minde eller en forundring og jeg synes det er skægt at følge med i.

Jeg er en 1960′er, så min glade ungdom udspillede sig bestemt i 70′erne. Havde man dog bare gemt nogle af alle de sjove ting man havde dengang, tænker jeg tit – ex min bordeaux rejsegrammofon, kassebukserne, afganerpelsen, kassettebåndoptageren, jægertasken etc. etc. Min barndom i 60′erne står også lysende klar for mig og jeg tænker tit tilbage på alle ungerne i gården, forretningerne i Hellerup og alle de lege, der faktisk aldrig bliver  leget mere.

Mit legetøjs komfur fra 60'erne hvor spritterninger kunne varme maden

Mit legetøjs komfur fra 60′erne hvor spritterninger kunne varme maden

DE SKØNNE MINDER SKAL GEMMES

Jeg er faktisk for en tid siden, startet på at skrive en bog, netop om barndommen i Hellerup – den er ved at blive mere omfangsrig end jeg først forestillede mig, – for hold da fest hvor er den sjov at skrive. Jeg har endda været på bibliotekets Lokalhistoriske afdeling og fundet gamle lokalaviser, telefonbøger etc. så jeg får alle navne, forretninger etc. helt korrekt placeret. Jeg fik dage til at gå på det bibliotek, da lokalaviser beskrev hændelser om folk man har kendt i lokalområdet og endnu flere minder stod i kø for at blive beskrevet. Også skønne billeder er dukket op.

Hvem ved om man fortsætter med bog nummer 2 – “Ungdommen i 70′erne”…..den bliver nok endnu værre at skrive, da det jo er her man bliver teenager og ung, kønsmoden, forelsket, ryger, drikker og laver ting man svor ALDRIG kunne tåle dagens lys.

 

Min bror og jeg i 1964, vi har fanget en fugleunge

Min bror og jeg i 1964, vi har fanget en fugleunge

 

HVORFOR FYLDER NOSTALGIEN SÅ MEGET

Man siger altid, at ældre husker deres barndom og ungdom langt bedre end hvad der skete i går. Så gammel synes jeg nu heller ikke jeg er, men jeg undres da over hvorfor det er vigtigt at beskrive disse minder og følelser af dengang. Jeg har også de seneste år mødt gamle kærester og efter så mange år er det da vildt sjovt at mødes og snakke sammen igen….og dog. Faktisk er det slet ikke SÅ interessant som først antaget. Der er jo grunde til at man ikke forblev kærester og det dukker så også op når man mødes igen. Man er vokset hver sin vej. Selvfølgelig er det vildt sjovt at høre hvor den anden part er kommet hen i sit liv….men der er måske slet ikke plads til dem i ens liv mere. Sådan kan det også gå med gamle veninder eller skolekammerater. Hold da op tænker man lige. “vi hang jo sammen som ærtehalm i alle de år” – men når man så mødes 40 år senere. ja så er der faktisk slet ingen fællesnævnere  og måske de slet ikke husker “vores ærtehalm” helt så fantastisk som jeg gjorde!?

 

Musikken på værelset kom ud af denne tingest!

Musikken på værelset kom ud af denne tingest!

 

Måske det bare handler om, at man nu er nået en alder på 55 år, så der rent faktisk har dannet sig noget historie og nogle erfaringer som man gerne vil dele med andre. At beskrive dem og svælge i historierne er jo også en måde at komme “tilbage” og nyde det igen. Det giver så også et skræmmende billede af, hvor stærkt livet kører forbi os og hvordan udviklingen de seneste 40 år, bare har kvalt og bortskaffet alt det vi dengang synes var værdier og revolutioner. For pokker da, – jeg er opvokset med sort/hvid tv, spolebåndoptager, duplikator, IBM skrivemaskine med kuglehoved, telex, hjemmelavet legetøj, hjemmelavet mad etc. etc. – det er jo alt sammen en saga blot i 2015.

 

DET KØRER FOR STÆRKT

Jeg synes faktisk at udviklingen kører for stærkt og jeg er tilbøjelig til at tro, at det slet ikke er godt for os – og slet ikke for vores børn og børnebørn. Aldrig har vi haft så travlt, oplevet så meget stress, været så oplyste med nyheder og medier, set så mange børn med OCD, AHD og hvad de ellers har af bogstaver. Aldrig har vores børn været passet så meget på institutioner og haft så lidt fritid og hjemmeliv i familiens skød. Aldrig har vi købt så meget ligegyldigt præfabrikeret lort og legetøj og brugt vores sparsomme familieliv til vigtigt og egentligt samvær.

Vi ræser derud af og vores børn tæsker efter os og lærer samme mønster ….hvordan skal det gå deres børn?

Hvor er “gårdens unger” der leger dåse skjul, bygger deres egen sæbekassebil af gamle brædder, æblerov, sidde og drikke te med veninder og hører plader, spare sammen til noget man virkelig ønsker sig. Alt foregår med en smart-phone eller iPad i hånden. Vi kan ikke leve uden de sociale medier end ikke børn helt ned til 8 – 9 års alderen. Det er da skrækkeligt!

 

Gittemor 9 år  1969...glade dage

Gittemor 9 år 1969…glade dage

 

 

MON HISTORIERNE FRA SVUNDEN TID ER PASSÈ

Jeg håber at jeg får skrevet min barndoms historier ned inden tiden kommer, hvor en “god gammel historie” ikke kan trænge igennem. Jeg håber det går hen og bliver moderne at man vægter samvær og time out uden telefoner og sociale medier igen. Jeg tror vores sjæl og legeme ville have rigtig godt af det. Jeg kan mærke det lave gear jeg kommer ned i når jeg tænker tilbage og nyder minder og nostalgi -

Hold da op hvor var vi rige….dengang i 60′erne og 70′erne…..hvor vi kom hinanden ved face-to-face.

 

Knus

Gittemor

 

 

 

5 Responses

  1. Tina Seier siger:

    S…. godt Gittemor! Endnu engang…. Ja, det går for stærkt. Børn eksisterer ikke mere – de er minivoksne idag. Og os såkaldte voksne, er ved at skabe en verden hvor vi overflødiggør os selv.
    Hvor blev de gamle værdier af?

    • gittemor siger:

      Præcis Tina….jeg leder efter dem til stadighed, og begræder den udvikling vi ukritisk lukker ind i vores liv – en udvikling der gøre det hele mere indviklet!
      Det er vores magelighed der gør vi “hopper på vognen” – SUK

  2. Trille siger:

    Åh Gitte, du har så evigt ret. Hvad skal der blive af os med den fart og stress.
    Den bog du skriver om vil jeg gerne læse … så hvor langt er du ned den?
    Kh Trille

  3. Pia siger:

    Så sandt, så sandt – du rammer helt plet, har det på samme måde. Glæder mig så meget til at læse din bog.
    Pia

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top