Netdoktor er skyld i unødig angst

Åhh hvor kan jeg blive irriteret og bekymret over det fænomen “Netdoktor” man finder på nettet. Desværre en fantastisk populær side og meget besøgt, – bekymrende meget besøgt faktisk!

Man finder lige en dims på kroppen, – har ondt et eller andet sted – og så søger man på nettet under de ord der falder en først for, i relation til den lidelse man føler man har. Vupti….så har du alverdens muligheder for at diagnosticerer dig selv…..og det er ikke småting en lille knop eller kvalme kan udvikle sig til efter et par minutter på nettet. Hvad enten du søger på hævelse på foden, ondt i skulder, ondt i maven eller blod fra endetarmen…så ledes du direkte i armene på KRÆFT….og læser du godt på “lektien” og alle de sygdomme der indeholder netop disse symptomer, – ja så kan du faktisk på ganske få sekunder tillægge din lidelse alverdens ulykker…..og angsten stiger! – Man glemmer bare lige…..at det oftest er helt uskyldige ting som ex. nedgroet negl, en muskel der er forstrukket eller en lille hæmoride.

 

download (3)

 

download (4)

 

ET KLASSISK EKSEMPEL I MIN VENNEKREDS

En skøn pige der i forvejen er meget opmærksom på sin krop og rigtig angst for at komme til at fejle noget. Grundlæggende tror jeg at det skyldes en dybere dødsangst. Jeg kender det uhyggeligt godt fra mig selv fra de mange år hvor jeg levede med panikangsten som fast følgesvend. Når man er angst for sygdom og død så har vi også en fantastisk evne til at tiltrække personer omkring os der kommer til at fejle alverdens grimme sygdomme.

Lad os bare være ærlige her…..den sygdom vi alle er rigtig bange for er kræft. Vi kender alle en der har haft det – eller får det. Nogle af os har mistet nogle kære eller fulgt et langt og sejt forløb med kræften…..det er bestemt ikke let at være tilskuer til, når vi selv er skrækslagen for at få kræft. Vores sunde fornuft ved også, at den kan ramme os alle uanset hvor sundt vi lever, om det er genetisk, børn, gamle, unge, – kræften har ramt alle grupper og vores system i Danmark er bare ikke gode nok til at håndterer den sygdom…..langt fra gode nok endnu. Det faktum kan vi desværre ikke komme udenom.

NETDOKTER VILDLEDTE IGEN

Min veninde (54 år) – vågner pludseligt en morgen med et meget ømt, rødt og hårdt bryst. Brystet er varm og tydeligt irriteret. Panikken breder sig – og der er ikke nogle mellemtanker der siger hende, – at det da nok er en inflammation og sikkert ganske harmløs. Hun går direkte i panik!!! -

Sådan nogenlunde ser et bryst ud når det har en inflammation

Sådan nogenlunde ser et bryst ud når det har en inflammation

SELVFØLGELIG drøner hun direkte på nettet og Googler: “rødt bryst”, “inflammeret bryst”, “varmt bryst”, “hævet bryst”, “hårdt bryst” etc. (det er jo ikke altid man lige ved hvilket søgeord der leder en i rigtig retning). Der sker vanen tro det, at hun ledes direkte i kløerne på Netdoktor og videre til Kræftens Bekæmpelse.…..eneste mulighed på disse søgeord er “brystbetændelse i forbindelse med amning” – hvilket jo i sagens natur kunne udelukkes……og det næste er “Inflammatorisk brystkræft” – matitis carcinomatosa! – BUM værsgo….Så steg angsten til uanede højder. OG, – når man først er nået hertil…..så læser man teksten som fanden læser biblen. Under denne sygdom står der nemlig at den kun rammer meget unge kvinder, typisk sorte kvinder og kun rammer 0.1 – 0,2%……hvilket er meget, meget lidt..men så langt kom hun ikke i teksten…dommen var givet!

Det lykkedes mig fra sidelinjen at berolige hende en anelse….men anbefaler at tage til vagtlægen og lige få kigget på det…..jeg vidste hun ikke ville få ro i sjælen uden en lægelig vurdering. Vagtlægen bekræftede mine anelser, – det var en inflammation – måske en begyndende infektion (hun kunne nemlig ikke holde poterne fra brystet, mærkede konstant på det hvilket irriterer området yderligere) – det var tilrådeligt at starte en antibiotika kur…og så skulle det nok falde på plads igen om et par dage. MEN….trods mine og lægens beroliggende ord, så havde hendes studie udi Netdoktor etc. sat sig grundigt fast i baghovedet. Hun spurgte lægen adskillige gange “Er du 100% sikker på det ikke er den der hurtigt voksende kræft”??? Hertil svarer en fornuftig læge..”Ja, det er jeg ret sikker på”.…..de svarer nemlig ALDRIG “ja det er jeg 100% sikker på” – og det fangede veninden med det samme og spørger igen…..og igen – og får samme svar!

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt.....

Vi beder til vores højere magter, at det ikke må være slemt…..

……men det svar var ikke nok…….panikangsten havde taget i hende!

Hun får fat i en privat onkolog pr. telefon og fortæller hele historien….og undlader selvfølgelig heller ikke at beskrive hendes “Netdoktor diagnose”. Denne kvindelige læge kan berolige hende….endeligt! – Det er en inflammation/infektion og det er den rigtige behandling du har fået. Hun bekræfter også at den omtalte “hurtigt voksende brystkræft” overhovedet ikke er i tale – og at det faktisk bestemt ikke er ualmindeligt at en moden kvinde kan få en infektion i brystet, det sker faktisk hyppigt. Brystvorten er en “indgang” såvel som en “udgang” – ergo kan der komme noget “snavs” ind af den vej. En anden klassisk mulighed er at man efter barbering af armhuler kan få en lille rift eller lignende og således skabes der vej for infektion direkte ind til alle de lymfer der ligger ved armhulen og tæt ved brystet. Det er ubehageligt…..det skal behandles…..men det er altså ganske ufarligt!

Lægen her bekræfter yderligere, at det ikke er sjældent at patienter kommer til hende med nøjagtig den samme problematik, da nettet KUN tillader, at det er ammende kvinder der kan få brystbetændelse.

HUSK DERFOR LIGE……at fordi du ikke kan google det, – er det ikke ensbetydende med at det ikke eksisterer!

 

LÆGER HADER NETDOKTOR

….og det kan jeg godt forstå. Tror ikke der går en dag i en praktiserende klinik, uden at patienten selv kommer med sin diagnose fordi de har Googlet sig frem til den. Jeg har talt med min egen læge om det og han siger også, at det faktisk tager længere tid med en patient at afkræfte en diagnose….inden han så selv, med sin lægefaglighed kan komme frem med sin egen vurdering, der oftest er en ganske anden.

Måske du også selv har prøvet at forklare en vagtlæge, læge eller 1813 sygeplejersken hvad du tror du fejler – og hurtigt møder modstand og en sur hjælper i telefonen…..de er så belastede at vores hjemmesøgte diagnoser og det skaber så meget unødigt panik!

Jeg vil på det kraftigste anbefale at du holder nallerne fra tasterne….bruger din sunde fornuft, din egen læge og boykotter Netdoktor. Den anbefaling fjerner naturligvis ikke sygdomme, men den kan godt nok forhindrer at vi sætter “ild” til vores angst og bliver vildledt unødigt. Skulle vi være ramt af noget alvorligt….er det alligevel ikke Netdoktor der kan fikse problemet…..der skal altså noget mere ekspertise til.

Bedste hilsner

“doktor” Gittemor

 

PS – Jeg håber efter dette indlæg er kommet ud, at man fremover kan Google inflameret bryst og brystbetændelse på modne kvinder – uden at du ryger ind i alle de grimme, grimme diagnoser :)

 

 

5 Responses

  1. Anne Hansen siger:

    Åh Gittemor, hvor har du ret. Bliver også skræmt fra vid og sans når jeg har slået noget op. Man burde lade være.
    Kh Anne

  2. Tobias siger:

    Spot on Gitte, ikke at jeg har ledt under brystbetændelse, men jeg havde dn kammerat der havde ondt i skulderen….. Det blev hurtigt til lungekræft….på Netdoktor altså. Heldigvis var det bare noget muskulært….men han nåede da at blive skide bange.

  3. Sanne Laursen siger:

    Jeg har haft kræft op til fire gange i følge netdoktor. Aldrig stol på internettet!

    • gittemor siger:

      Tak for dit “indspark” Sanne – Ja, vi kan komme rigtig galt afsted ved at “studerer” på nettet…..det avler så meget angst :)
      KH Gittemor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top