Min mor giver mig dårlige nerver

….og der er ikke nogen tvivl om, at jeg til tider også har givet hende dårlige nerver. Nu er det bare sådan, at jeg kan ligge nærmest søvnløs sådan ca. en gang hver anden måned.

 

lillemor

Min mor pudser vinduer!!!! – og hun vil IKKE have hjælp. Hun vil heller ikke have en vinduespudser – de kan nemlig ikke gøre det ordentligt. Ser i, – hos min mor vasker man ikke vinduer – her pudses de. Og når der pudses vinduer, så bliver både karme, paneler, blomster, dims og andet pudset og poleret. “En vinduespudser kommer med sin beskidte kost og plasker det hele over, hvorefter han tørrer lidt op med en beskidt klud og efterlader skidt og rander” - ja sådan er dommen fra Fru Christensen!

Det skal være ordentligt og rent udstyr når man pudser vinduer!!!

Det skal være ordentligt og rent udstyr når man pudser vinduer!!!

 

Så hænger hun ud af vinduerne i denne ejendom på 3 sal !!

Så hænger hun ud af vinduerne i denne ejendom på 3 sal !!

 

PROBLEMET ER…..

At min lille mor faktisk næste gang runder 80 år. Mine forældre bor på 3 sal og vinduerne er noget gammelt og slidt træværk. Så hænger fruen der på 3 sal og pudser sine vinduer i 4 rum……Min far er også ved at “skide grønne grise” når hun kommer i det humør – og hun er holdt op med at fortælle mig om det, indtil det er overstået. JEG KAN IKKE HAVE DET…..Man pudser da ikke vinduer selv på 3 sal når man er 80 år MOR.

Hvad skal jeg stille op med hende? – Jeg kan ikke pudse dem for hende – jeg bliver svimmel bare jeg pudser mine egne i en stuelejlighed. Hun nægter en vinduespudser – og selv om vi hyrede en uden hendes viden, ville han blive sendt på døren, eller få læst og påskrevet hvordan det skal gøres.

Nogen der har en godt råd??? – Jeg har de værste mareridt over den stædige – men Åh så dejlige mor.

Gittemor

 

 

One Response

  1. Marlene Høj siger:

    Frisk mor! Inviter hende ud at spise og lad far lukke vinduespudseren ind… Måske vil hun alligevel blive tilfreds?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top