Min barndoms madpakker var fantastiske

….og hvorfor kommer jeg så lige i tanke om det!

Til aften, – alene hjemme, gad jeg ikke lave varm mad. Jeg kan faktisk godt lide at hygge mig med et par madder og en kop te, når jeg bare skal hygge alene…..jeg smører derfor en god gammeldags leverpostejmad med rødbeder…..

diverse 022

og så slår det mig “hvorfor dælen står du og sviner rundt med at skære rødbederne ud i sådan nogle strimler”?….Det gør jeg fordi, – og det har jeg ALTID gjort, for sådan gjorde min mor på vores madder!!!  Og nu bilder jeg mig selv ind, at det smager langt bedre, end at få nogle store grove skiver klasket på maden som her!

 

leverstohej

 

Herefter kom jeg i “mindernes lune” og begynde at tænke over hvilke madder vi egentlig fik med i skole – som blev smurt sirligt af min mor….helt til og med 10. klasse. Snot forkælede var vi.

madkasse

Vi unger sad ved morgenbordet og spiste, imens min mor stod ved køkkenbordet og smurte madpakkerne, hver morgen. Her stod hun i sin postkasse røde hjemmedragt, der var SÅ syntetisk, at hun slog gnistre:) – Men hun elskede den. For lige at blive ved leverpostejen, så blev rødbede strimlerne lagt til at suge på et stykke køkkenrulle, inden de kom på madderne. De skulle jo ikke gøre maden våd og ulækker! 2 stimler på en leverpostejmad!

Så havde vi opfundet noget VIRKELIG ULÆKKERT – remulademadder. De bestod af en lag remulade og ovenpå et godt lag ristede løg. Måske det i virkeligheden var sådan en slags “fattigmands roastbeefmad”? Her skal det tilføjes, at løgene naturligvis ikke lå ovenpå remuladen, – de blev pakket ind i en lille pakke stanniol og lagt ved siden af, så blev de nemlig ikke bløde!

Chokolademadder var som altid et hit – også hos os, men i julemåneden skete der noget fantastisk, – vi fik blød nougat på madderne i stedet for pålægschokolade, – men KUN til jul :)

nougatmad

Om sommeren fik vi jordbærmadder…det var der sgu ikke mange andre der havde med dengang. Jordbærskiverne, lå naturligvis også i stanniol for ikke at væde brødet!

jordbærmad

Ak ja, hvor var man dog forkælet…..og hvor har jeg med mine unger, hadet at smøre madpakker. De blev også ret tidligt sat til at gøre det selv :) Tænker bare på, hvor svært det er at være opfindsom med disse madpakker. Nu hvor man også tænker SÅ meget over hvad børn må spise og især ikke spise. Kræsenhed er også et stort fænomen, – det ved jeg da fra mine børnebørn. Det blev der ikke lyttet meget til i 60érne – der skulle man spise hvad der var!!!! Ellers var næste måltid i morgen tidlig!.

Det jeg husker mest fra disse madpakker…..var den der specielle duft der kom op af den der metal madkasse…for slet ikke at glemme den hørm der spredte sig i klasselokalet med efterfølgende mobning, når der sad nogen med en makrelmad eller ostemad der bare stank. Fænomenet at bytte madder……den var jeg sgu ikke til – havde heller ikke tid. For i min madpakke var der altid en hel masse små stanniol pakker der skulle åbnes og arrangeres med tilbehør…..det var faktisk vildt hyggeligt og meget omsorgsfuldt af lille mor.

Tak for hundredevis af skønne madpakker lille mor!

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top