Loppemarkedhistorie del 2

Hejsa igen – lettere forsinket kommer her sidste del af mine loppemarkeds-oplevelser. Forsinkelsen skyldes, at det blogger-forum jeg er i “familie” med Selectedbloggers har været hacket. Det betyder, at vi alle gik i sort !!!! Det er simpelthen så irriterende – og så ubegribeligt at nogen finder det morsomt. Ja, jeg har jo mine egne teorier om hvem der muntrer sig med den slags i denne blogger verden….men må hellere tie min mund:)

 

DA JEG SÅ SKULLE HJEM FRA LOPPEMARKEDET…..

..og faktisk syntes at det var en oplevelse i lavt gear……støder jeg i bogstaveligste forstand, ind i denne uge mand. Vi fik øjenkontakt lige på stedet…..og han stillede op med det sødeste smil, der straks indbød til en længere dialog.

Sig lige goddag til Daniel og Bella

Jeg har INTET imod hjemløse, – jeg hjælper normalt gerne mennesker i nød og giver penge til både det ene og det andet, -men er mange gange i tvivl om, hvorvidt pengene overhovedet når frem, før de drukner i et eller administrativt helvede.  Jeg bliver bare ret tit sur på de hjemløse, – speielt dem der står helt oppe i ansigtet på mig hver gang jeg skal ind i et supermarked. Jeg vil ikke tigges om penge og påduttes en eller anden samvittigheds-kval hver gang jeg skal handle. – Bevares, de ønsker mig altid venligt en god dag…..men det gør kassedamen i supermarkedet jo også. Det er sådan en standard-sætning alle kan i dag – også selv om man tit oplever, at den ligger på harddisken og spyttes ud, lige så automatisk som bonrullen.

Men, med Daniel var det bare lidt anderledes denne søndag. Han tiggede ikke, – han gav mig ikke følelsen af, at jeg burde give ham noget……han dragede mig lidt. Vi talte lidt om min blog – det anede han vist ikke hvad var, men han synes det lød interessant og følte sig sådan lidt “udvalgt” sagde han. Derfor fik jeg lov til at tage nogle billeder og han svarede beredvilligt på alle mine nysgerrige spørgsmål.

Daniel er kun 21 år og har allerede levet på gaden nogle år. Han har sit faste sovested et sted i Kalmpenborg, som jeg ikke vil oplyse her. Her kan han være i fred og i læ med sin elskede følgesvend, hunden Bella. Han har med tiden skrabet sammen til en Christianiscykel så de sammen kan komme rundt med de ting han ikke kan efterlade på sit sovested. “Det er skide dyrt at bo på gaden” fortæller han. Bevares jeg får kontanthjælp, men de rækker altså ikke langt. Daniels fortænder bar præg af, at det heller ikke er tandlæger han ligefrem har råd til.

Bella får sin gode og økologiske hundemad – og selv lever han af færdigretter. Han har været skrevet op i Gentofte Kommune til en akut-lejlighed i 3/4 år – men der kommer aldrig nogen – samme besked hver 14 dag siger han opgivende. – Jeg anede ikke hvordan dette “Hus forbi” system fungerede, – men rent faktisk skal de hjemløse selv rundt på angivne steder og købe aviserne for 12 kr stk. – De må sælge dem for 20 kr. – så fortjenesten er altså ikke stor. “Ofte har jeg heller ikke penge til at købe aviserne for” siger Daniel.

Daniel har aldrig kendt sine forældre. Det var begge junkier der døde af en overdosis. Siden hans fødsel har han været en brik i institutions-systemet – et system der tilsyneladende ikke helt har fungeret. Daniel fortæller, at han er imod stoffer og han drikker heller ikke. En sjældent gang i mellem ryger han lidt hash – men ikke noget han er afhængig af. Han har aldrig fået den hjælp der skulle til, for at holde ham fast – eller den familie der tog sig kærligt af ham og fik ham videre. “Bella er min kærlighed”, siger han og giver vovse et kærligt klap.

Med den blå kaffekande i hånden, kan du møde ham ved indgangen til loppemarkedet på bagsiden af Charlottenlund Station. Her sidder han og Bella udenfor og håber at skaffe til et måltid mad eller 2. Han må ikke opholde sig på pladsen – så han sidder pænt udenfor. Han tigger ikke – han er der bare…..og jeg bemærkede, at mange af de faste loppegæster kender ham. De kom hen af sig selv – dagde “Hej Daniel” – og smed en 20ér i kaffekanden.

Personligt havde jeg aller mest lyst til at tage ham med hjem. Give ham noget af alt det kluns som min søn ikke gider at gå med, et rigtigt hjemmelavet måltid mad, et dejligt bad og putte ham i en ren seng med dyne, pude – og lade ham falde i søvn til lidt DVD-film og trygge rammer. ……..men det gør man så alligevel ikke, – for hvem er han egentlig….denne Daniel??!!!!!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top