Ledighed er vejen til oprydning

…man siger ellers at “ledighed er vejen til alt ondt” – men sådan behøver det jo ikke at være. Ja, – jeg er dæleme blevet arbejdsledig igen! Årsagen gider jeg ikke at bore i – man må hellere holde “vasketøjet i egen have” som man siger, – men kan da nøjes med at sige at jeg har vundet en sag om en mindre pæn opsigelse. Så hvis nogen derude hører, ser eller lige står og mangler sådan en krudtugle som mig, så hold dig endelig ikke tilbage med at lade mig det vide. Jeg SKAL bare i gang igen og sidder lige her springfuldt med energi og gå-på-mod.

 

MENS VI VENTER

Så benytter jeg mellemtiden med at få styr på bunker og uløste opgaver. Jeg får dyrket fitness, gået ture, og set mennesker der normalt ikke er tid til, så midt i det hele er der da også lidt positivt. Så blev det klædeskabets tur. I guder hvor har man dog meget tøj og skrammel. Jo større skab jo mere ragelse…sådan tror jeg det er. I min barndom havde vi et okay stort klædeskab – sådan et 3 dørs arrangement. Det havde vi snildt 4 menneskers tøj i + sengetøj, håndklæder etc. HVORDAN?????

Nu har jeg et 4 dørs arrangement, indbygget fra loft til gulv – og ret dybt. Det bugner med kluns. Og vi er kun 2!

slut februar 015

 

Ud med det hele – alt røg ud på gulvet. Igang med klud, sæbevand og støvsuger. Hold da lige fest hvor bliver der støvet i sådan et skab – og hold da fest nogle sjove gensyn med ting man ikke huskede man havde. Med hård hånd – MEGET HÅRD hånd, tog jeg styk for styk hvor jeg spurgte mig selv “brugt inden for det sidste halve år”? – Nå ikke – UUUDDDD! – arghhh af sæsonmæssige årsager beholdte jeg dog nogle gode elementer alligevel :)

Fem stive timer tog det…..

 

slut februar 016

 

slut februar 032

 

Men så ligger det hele også snore lige og hænger i overskuelige rækker….!

2 sække røg direkte i affaldscontaineren – og så var der 3 store sække tilbage til forårets loppemarkeder!!! Så er det jeg spekulerer på, – når der stadig er så meget tilbage i skabet…..hvor hulen har indholdet af de 5 sække så gemt sig i skabet. Det er her at jeg oplever jeg er meget dårlig til at regne!

 

slut februar 034

Det sjoveste fund var dog mine Carmen Curles…..anede ikke jeg havde dem stadigvæk. Aldrig brugt, – og hvorfor har jeg egentlig anskaffet mig dem. Med de 5 strå jeg har på hovedet er det vist det, der sorteret under “fejlkøb” – så de skal også afsted til loppen. Tænker om man overhovedet bruger den slags mere??

slut februar 029

Har lovet at hjælpe en veninde i næste uge med at kigge lidt på hendes lejlighed – jeg er faktisk ret god til at organiserer – og især hos andre. Nu kan hun bare vente sig…..jeg er i “smid ud” mood….så hvis hun læser dette kan det være hun skynder sig at gemme en masse i kælderen inden jeg bliver lukket ind, haha.

Således blev der sat endnu et veltilfreds flueben på to-do listen!

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top