Lav din egen skønne vinterhat

Denne skønne hat kan du lave på en aften…..okay en god lang aften godt nok, det afhænger blot af hvor hurtigt du er på strikkepindene.

 

hatte 007

Hatten er strikket og siden filtet ved at give den god kogevask. Resultatet er en god varm hat med en god pasform, klar til at dekorerer med hattebånd etc. hvis man ønsker det – og selvfølgelig kan du lave den i nøjagtig den farve du ønsker.

 

SÅDAN GØR DU

Garn: 100% uld – køb noget der skal strikkes på pinde 6 1/2 – du skal bruge ca. 250 meter (2 1/2 nøgle)

Strikkepinde: rundpind ( 40 cm) i str. 6 1/2 samt strømpepinde i samme str.

Når du strikker den, vil du undres over at den bliver kæmpe stor – den minder mest af alt om en barne nederdel – men fortvivl ikke og følg opskriften – resultatet bliver godt.

 

hatte 002

OPSKRIFTEN

Slå 140 masker op på rundpinden.

Første pind strikkes i vrang – herefter strikker du 4 pinde i ret.

Strik * 12 ret, 2 ret sammen * gentag omgangen ud

Strik herefter 4 pinde ret

Strik * 11 ret, 2 ret sammen * gentag omgangen ud

Strik herefter 4 pinde ret

Strik * 4 ret, to ret sammen * gentag omgangen ud – men i sidste indtagning er der kun 3 masker!

Næste pind strikkes 2 ret sammen midt for – dette er nu fronten af huen. Der er nu 98 masker tilbage.

Strik nu 20 cm ret lige op.

Indtagninger til pullen: Når du ikke længere kan få det til at nå, skal du over på strømpepinde!

5 ret, 2 ret sammen – omgangen ud – herefter 5 pinde i ret.

4 ret, 2 ret sammen – omgangen ud, herefter 4 pinde ret

3 ret, 2 ret sammen – omgangen ud, herefter 3 pinde ret

2 ret sammen på hele omgangen – herefter 2 pinde ret

2 ret sammen hele omgangen – herefter 1 pind ret

1 ret, 2 ret sammen – omgangen ud – heefter en pind ret

2 ret sammen omgangen ud.

Bryd tråden og træk den igennem maskerne – træk til! Hæft ender.

 

Nu er huen så stor så den dækker hele hovedet ned til skulderne :)

Nu er huen så stor så den dækker hele hovedet ned til skulderne :)

Vask herefter huen på 60 grader sammen med evt. et håndklæde. Efter vask tager du den på hovedet og sætter den i den form du ønsker for din hat. Lad den herefter hvile på et paryk hoved eller skål til den er tør. Nu kan du dekorerer hatten som du lyster, voila!

 

hatte 009

Nu er strukturen helt tæt, tyk og vamset :)

Nu er strukturen helt tæt, tyk og vamset :)

 

Rigtig god fornøjelse

Knus Gittemor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top