LÆKKERT – hjemmelavede knækbrød

Lige siden min dejlige datter flyttede hjemmefra, er det ikke bagning der har stået øverst på udfoldelserne i mit køkken. Sara elskede at bage og hun regnede det ikke for noget særligt. For mig er bagning et kæmpe projekt, jeg gider ikke og vil meget hellere lave mad. Men misforstå mig ikke…..det er ikke det samme som, at man ikke er glad for bagværk og kager, for DET er jeg…..når andre har bagt.

 

Gitte blogfotos aug. 2014 001

Sara sendte mig dette fotos forleden aften, hvor hun jo liiiige havde knaldet nogle skønne knækbrød sammen – og så løb tænderne i vand. Stik mig den opskrift, sagde jeg – den skal mine dejlige blog læsere have glæde af (så tror de nok jeg er fantastisk til bagværk også)!

 

Her er opskriften – meget enkel – ekstremt sundt og meget velsmagende! Velbekomme!

 

KNÆKBRØD – OPSKRIFT
1 dl.  havregryn
1 dl.  sesamfrø
1 dl.  hørfrø
1 dl.  solsikkekerner
1 dl.  græskarkerner
3 1/2 dl. mel
1 tsk.  bagepulver
1 tsk. salt
2 dl.  vand
1 dl.  rapsolie

Rør alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt vand og olie og rør det hele sammen til en jævn dej, der deles i 2 lige store portioner.
Rul hver portion ud til en firkant imellem to stykker bagepapir og læg dejpladerne på en bageplade.

Skær hver portion ud i firkanter og bag dem i ca. 15-20 min. ved 200 grader.

Tak til dejlige Saramus der laver sund og dejligt mad til mine børnebørn…..og kager :)

Sara sammen med mit skønne barnebarn Selina

Sara sammen med mit skønne barnebarn Selina

2 Responses

  1. Christoffer siger:

    Hej Gitte.

    Så har jeg fået afprøvet din opskrift på knækbrød. Den er faktisk ret så god!
    Jeg har dog aldrig før selv prøvet, at lave knækbrød herhjemme – men nu har jeg da et pejlemærke for standarden. En høj standard hvis de fremtidige knækbrøds-opskrifter skal nå samme niveau…
    Denne faldt i god jord og vil helt sikkert blive afprøvet igen!

    • gittemor siger:

      Hej Christoffer -
      Fedt du sprang ud i det – og fik en god oplevelse :) – og tak at du gad at skrive tilbage med dit resultat :)
      KH Gitte

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top