Hvornår er man for stor til at tro på julemanden?

Vi får vores børn til at tro på mange ting. Tandfeen og julemanden er blandt nogle af de karakterer vi lader børnene tro på eksisterer…men hvor længe kan man bilde dem det ind?

 

Julemarked 2015 017

Jeg har i de 25 år jeg har boet i min ejendom, været sådan en skjult “julemand” for ungerne i opgangen. Jeg har sat små gaver, tegninger og breve fra julemanden på opslagstavlen, og unger har lystigt svaret og tegnet og skrevet til “julemanden” gennem hele december. Det er der kommet mange godt grin ud af – og glade unger for den sags skyld.

Nu er der kun en dreng tilbage i opgangen. Lille Hauk der nu er 7 år, blev også i de tidlige år præsenteret for julemanden, der  har lagt noget i hans sok, der har hængt på deres hoveddør hver december. Hauk har altid boet ved siden af mig, så det har været nemt at lægge i sokken inden sengetid – og jubel, når man om morgenen hørte hans råb på opgangen “se mor, han har været der i nat”. Jeg synes det har været så skønt at følge.

SKULLE DET VÆRE SLUT I ÅR SÅ?

I sommers flyttede Hauks familie så op på kvisten i ejendommen, og en ældre dame kom ind som min nabo. Jeg talte med Hauks mor over sommeren, om det måske så var nu at der var en naturlig afslutning på projekt “julemand”….nu var han jo snart 8 år! Det blev vi til dels enige om.

 

Julemarked 2015 019

I går ringede det på min dør…..det var Hauks mor og den nye ældre nabo! Hun havde fået brev på døren fra Hauk, hvor der udtrykkeligt stod, at brevet ikke var til hende, – men til julemanden. Hauk har på eget initiativ med hjælp fra en faster, skrevet et brev til julemanden og fortalt og tegnet, at han altså er flyttet længere op i opgangen…..så om han lige ville være sød at afleverer det der i stedet for til den gamle dame!!!!

Fine tegninger og klip, vidner om at Hauk endnu ikke er for stor til at tro på julemanden…..så jeg leger naturligvis med endnu et år.

Det sjove er….at børnene gennem årene faktisk aldrig helt har fundet ud af hvem denne “julemand” er – og de voksne har alle spillet med på legen, selv når ungerne er blevet voksne. Så måske der alligevel går nogle unge mennesker rundt derude….som tidligere boede i ejendommen….og som stadig VED….at julemanden findes!

Måske en ide til din ejendom?

 

Kærlig hilsen

Gittemor

2 Responses

  1. Trille siger:

    Sød ide Gitte. Der er nok en del børn der i det skjulte tænker på barndommens “julemand” og tager det med sig til egne børn en dag. God tradition, og hvor er det godt at Hauk fik fortalt at han er flyttet

  2. Sikken et dejligt indlæg, det er lige før barnetroen vender tilbage….Herhjemme elsker vi også julen, og vi ser mange små skygger og røde nissehuer der hurtigt forsvinder bag døre, under møbler og andre mærkelige steder i hele december.
    Dejligt at nogen holder hyggelige traditioner i hævd, og tænk hvad du gør, og har gjort for mange små børns uskyldige tro på noget godt. Dejlig læsning. :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top