Hvorfor kan man ikke få “kvindebiler” til rigtige kvinder!

Når jeg skal bestemme mig for en ny bil, har jeg 3 enkle krav!

1. Den skal være billig – og ikke mindst i drift

2. Den skal være sikker

3. Den skal være praktisk og man skal sidde godt – ja så er det vel 4 ting, faktisk!!

Jeg er stadig i fasen hvor jeg skal have købt mig en ny bil, da en “klovn” pottede ind i mig og totaltskadede min dejlige og meget grønne Suzuki Splash.

Okay – min bil var MEGET grøn!!!

 
 
Jeg husker pludselig igen, hvor besværligt det var at finde frem til den bil, jeg troede jeg skulle have de næste 15 år. Som et helt lavpraktisk kvindekøn, går jeg mere op i komfort, udseende og pris end omdrejningstællere, dippedutter og dingenoter. Jeg er faktisk MEGET overrasket over, hvor lidt hygge-hejs man kan få til en “kvindebil” – modsat hvor meget “mandehørm man kan få til dem. Jeg vil tage mig den frihed, at mene bilproducenterne er yderst diskriminerende. Biler er lavet af mænd – til mænd!!!! Det bør vi altså lave om på.
 
Mændene kan få de vildeste fælge, ekstra udstødningsrør, spoilere, fartstriber, besynderlige lygter, underlige dimser til gearstangen,
højtalere på størrelse med Råshuspladsen etc. etc.
 
Det vildeste jeg har mødt i “dametilbehør” er en broderet pude med trafikskskilte, spraglet sædeindtræk og en solbrille-holder.
 
Sælgeren af min nye Splash, for jeg har valgt sådan en igen, dog i grå for at være lidt mindre synlig :) – synes jeg er temmelig underlig.
Fx. er der den grimmeste dingenot i instrumentbrættet som han kalder en omdrejningstæller. Den ligner sådan en teletoppi-antenne og jeg bliver vildt distraheret af den dims. Jeg fik den fjernet på min første Splash – og vil gerne have den fjerne på denne også. Det begriber Hr. sælger simpelthen ikke. “Jamen, jeg aner ikke hvad jeg skal brugen den til” – Til gengæld kunne jeg godt tænke mig en kop-holder. – Den stakkels mand kiggede længe og meget lidende på mig. Tror faktisk han havde lidt ondt af  mig.
 
 

Se lige den grimme dims på instrumentbrættet

 
 
Jeg gider ikke at glo på nogle visere der fiser rundt lige foran mig, de næste 15 år. Jeg aner ikke hvad jeg skal bruge en omdrejningstæller til og jeg gider faktisk heller ikke sætte mig ind i det.  Nu får jeg pludselig air-condition og sædevarme – jamen det er da fint, flot – men jeg har da klaret mig udemærket uden faktisk. Til gengæld skal man slås med dem i flere minutter, for at få et par måtter med til bilen – for det er åbentbart ikke standard tilbehør ??!!  Da samtalen så falder på “hygge-tilbehør” – da rynkede Hr. sælger brynene en anelse. “Ja, kan man fx få altankasser til sin bil”, forsøgte jeg mig med. Jeg holdt masken, men kunne simpelthen ikke dy mig for at køre den helt ud over kanten. “Njarrrr, det tror jeg ikke” – hvor skulle man dog hænge dem, spurgte han.
 
Herefter gled min tanke på altankasser til biler over og blev lidt mere alvorlig end først antaget. Jeg har aldrig set en bil med altankasser – hvorfor ikke???? Man kan sende folk til månen, lave robotstøvsugere og klone dyr. Hvorfor kan man så ikke lave altankasser til biler???? Jeg googlede “biler med altankasser” – det eksisterer ikke!!! Det eneste billede jeg kunne fremskaffe i den genre var Innocent bilen med græs :)
 

Fin ikke!

 
 
Foreløbigt må jeg så afvente min bestilte grå Splash og lægge hjernen i blød. Jeg bliver nød til at få kvindeliggjort den bil. Så hvis nogen derude ser en udfordring i, at opfylde mit inderlige ønske om altankasser på biler, hører jeg meget gerne fra jer.
 
De eneste blomster jeg kan finde mht. biler er dem der er dekoreret til et bryllup, begravelse eller malet på, fra de søde hippietider.
 
Det vil jeg altså gerne klage over !!!!!
 
 

En altankasse ville gøre underværker her !!!

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top