Hvordan hulen klarede de det – dengang i 70′erne

Ja, så har vi igen tilbageblik på Gittemors blog :) – er vist i den tid af mit liv, hvor jeg sætter spørgsmålstegn ved mange ting når jeg sammenligner barndom med nutid. Denne gang udløste mine tankers vandring sig ved, at en veninde ytrede, at hun var helt afskåret fra omverdenen fordi hendes netværk var nede – i næsten et døgn! – Vi kender det godt, den totale afhængighed, at være totalt online med IPhone, Ipad, mobillos, computere, kabel-tv, nyheds kanaler etc. etc. – Vi ved alt om alle i hele verden, nærmest i samme sekund det sker.

Alene min egen evige jagt på min teenagersøn når han er i byen med SMS “hvor er du”? – “Hvornår tager i derfra”?, “Følges du med nogen”? “Er du beruset”?...og ve ham, – hvis han ikke svarer eller telefonen er gået ud for strøm…..så jagter jeg nemlig hans venners telefoner :) (kan ikke gøre for det – er evigt bekymret).

 

MEN HVORDAN “OVERLEVEDE” FORÆLDRENE I MIN BARNDOM

Jeg er født i 1960 – så jeg udlevede mine vildeste teenager år i 70′erne. Når jeg forlod hjemmet og man gik i klubben eller andet, så lavede man en aftale om hvornår man var hjemme..og væk var jeg. Dybest set anede mine forældre jo ikke om jeg virkelig var der hvor jeg sagde, – eller om jeg skiftede destination undervejs. Jeg var bestemt ikke god til at være hjemme til tiden, – og de gamle blev rasende når jeg så endelig kom sjoskene hjem, måske en time senere end aftalt. Selvfølgelig var de syge af bekymring…men vi havde jo ikke lige de der mobiler i lommen. Det var heller ikke altid nemt at finde en telefonboks – og så havde man ikke lige de der 25 ører der skulle i apparatet. Havde man dengang fortalt os, at vi i denne tidsalder ville sidde totalt online med alle disse apparater, havde jeg nægtet at tro det var sandt. Kan også huske, at når man var hos en veninde, måtte man pænt ind i stuen og spørge om man lige måtte ringe hjem – så sad forældrene der og overhørte ens beden om at måtte komme senere hjem. Så ringede man til centralen Hellerup – “Hellerup…..ja må jeg bede om 42xx….” tihi.

Sådan så vores telefon ud

Sådan så vores telefon ud

 

og sådan så centralerne ud

og sådan så centralerne ud

FØR VI FIK TELEFON

Vi var faktisk en af de første familier i vores ejendom der fik telefon. Det betød også, at nogle andre i opgangene kom og lånte den når de skulle ringe til læge…..eller hvis nogen ventede et opkald fra familie i Jylland. Så havde vi en lille dåse ved siden af telefonen hvor de lagde lidt penge. Telefoner brugte man når det var nødvendigt..…og hvad ville vi sige i dag? – Hvornår er det nu, ikke nødvendigt, på den måde vi lever:). I opgangen ved siden af os, boede min moster og onkel – da vi talte med dem dagligt og vi børn blev passet på kryds og tværs, installerede min far et samtaleanlæg, med en ledning der snoede sig fra altan til vinduet på 4 sal. “Dyyiiiit” - sagde den når man ville have kontakt – og så sludrede vi ad den kanal. Det sjoveste var, når de glemte at slå den fra, – så kunne vi underholdes det meste af aftenen med hvad der foregik på 4 sal – haha. Så blev vi unger sendt op og ned af trappen for at bede dem afbryde…helt molbo agtigt, ville vi jo mene i dag – men det fungerede.

SÅ KOM FJERNSYNET

Og her var vi faktisk også nogle af de første i ejendommen der fik sådan en fin sag. Jeg synes dengang alene prøvebilledet var fascinerende. Men den ene kanal DR vi kunne se, blev verden godt nok stor. Jeg så børnetime med Ingvar Liberkin der fortalte om dyr….prøvede at Google ham – der findes end ikke et foto af ham……så følte jeg mig lige gammel.

Sådan en fin sag fik vi, med indbygget gramofon

Sådan en fin sag fik vi, med indbygget grammofon

Det var dengang der var Ingrid og Lillebror, Sonja fra Saxogade og andre skønne ting. Ikke alle de der larmene tegneserier i 800 afsnit der kører døgnet rundt. Der var børnetime kl. 17:00 – Nyheder kl. 19:00 og så noget røvsygt noget der hed Horisont :) Når man havde set sit program…så slukkede man fjernsynet! Og der var KUN et fjernsyn – og det var i Sort/hvid!….Den gik nok ikke i dag :)

Det program blev vist mest i de år :)

Det program blev vist mest i de år :)

 

Ingrid og Lillebror var genialt børne TV

Ingrid og Lillebror var genialt børne TV

Sonja fra Saxogade var også vidunderlig

Sonja fra Saxogade var også vidunderlig

 

VORES ANDRE TEKNISKE TING I 70′ERNE

I vores reolsystem i stuen, havde min far et ordentligt “lokum” af en SONY spolebåndoptager….på den blev der optager fra radioen alverdens Dansk Top numre…..der blev godt nok spillet meget Dansk Top…..men vi lavede også vores egne “radioprogrammer” som vi optog og havde en masse sjov med, vi var nemlig meget tekniske og moderne, synes vi selv!

images (5)

På mit værelse fik jeg anskaffet mig en rejsegrammofon – og så var jeg medlem af Pladeringen, – herfra fik jeg månedens plade billigt ind af døren…så her kørte en strøm af ABBA, Niel Diamond, Carpenters, Gasolin og meget andet…plader jeg faktisk stadig har i gemmerne i dag – blot nu uden grammofon.

Min elskede grammofon var godt nok bordeaux men ellers meget lig denne

Min elskede grammofon var godt nok bordeaux men ellers meget lig denne

 

…..besynderligt at tænke på, – at man kun er 53 år – grammofoner er udgået af markedet, erstattet af musik vi downloader og har på telefoner, computere etc. – for så igen at være på vej tilbage igen…..sammen med vinyl pladerne. Det går altså liiiige stærkt nok for Fru Christensen.

Jeg vil stadig mene, at vores hastige udvikling er en indvikling…..og jeg tror slet, slet ikke den er hverken sund eller nødvendig. Vi “skyder” os selv i foden med den udvikling, der først og fremmest er styret af penge, magt og bekvemmelighed. Der ville være langt gladere mennesker, mere sammenhold og sammenkomst, langt flere jobs, bedre økonomi og med sikkerhed knap så mange sygdomme og psykiske lidelser, – hvis denne udvikling ikke havde fundet sted! Ja jeg benytter selv både IPhone, computer etc. for ellers kan man jo slet ikke “være med på vognen”…..men jeg synes stadig det er forkert og det er en helt gal udvikling! – Sorry.

På den måde savner jeg sgu 70′erne…….dengang der var sund opfindsomhed og nærvær!

 

 

2 Responses

  1. Inge siger:

    Det er da vel nok den skønneste og mest nostalgiske blok, jeg længe har læst.
    Sidder jo her og falder helt i staver og bliver vel nærmest grebet af et kilo vemod over en herlig, svunden tid :)
    Dejlig læsning. Og ja, jeg savner ve’gud også 70′ernes ubekymrede tidsånd :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top