Historien om det at få en ny hofte

Februar 2015 001

Man tror jo ikke lige, at man i min alder pludselig skal forholde sig til en ny hofte

Det startede egentligt med, at jeg for 3½ måneder siden, begyndte at få nogle stærke smerter på ydersiden af låret og i løbet af dagen gik smerterne også ned mod lægmusklen. Tænkte selvfølgelig “hvad hulan har jeg lavet, siden jeg har de muskelsmerter”. Kunne det være noget nyt fodtøj, havde jeg gået mere end jeg plejede, havde jeg spændinger??? Der var egentlig ikke nogen åbenlys årsag til smerterne, så jeg fik massage, spiste et par panodiler og dagene gik, men smerten tog til.

Efter 14 dage blev det værre og nu havde jeg voldsomme smerter i lysken. Kunne ikke bevæge min hofte ud til siden og også smerter i sædemuskelen kom til. Nu begyndte jeg faktisk selv at få en fornemmelse af, at dette måtte komme fra hoften.

Held i uheld, så låste min hofte en aften og jeg måtte på akut-klinikken, da jeg ikke anede mine levende råd. Her blev jeg fotograferet og man ville så indkalde mig på deres afdeling for nærmere undersøgelser.

SÅ GIK DET STÆRKT

Hurtigt kom jeg til CT-scanning og undersøgelser og man vurderede at den kalvehofte jeg havde fået ind som barn nu var smuldret væk, så mine smerter undrede dem ikke og der var ikke noget valg. Jeg skulle have en ny hofte og det blev fastsat til 14 dage efter.

Den 14. marts blev jeg indlagt på Gentofte Hospital og en ny hofte blev indsat på omkring en times tid. Jeg har lidt trauma omkring vågen operation, så jeg fik en fuld bedøvelse. Ret glad for ikke at deltage i banke og skrabe lyde, det er en rimelig voldsom operation.

Se hvor fint min nye hofte sidder

Se hvor fint min nye hofte sidder

Det skal ikke være nogen hemmelighed, – at jeg var ret smerteplaget efter operationen. Jeg kan ikke tåle hverken morfin eller kemisk morfin, så at smertedække et sådan indgreb med Ipren og panodiler er selvklart ikke den optimale løsning. Jeg vil sparer jer for nærmere detaljer for de næste 2 døgn – men jeg var millimetre fra at fortryde hvad jeg var gået ind til.

Sebastian muntre sin mormor op efter operationen

Sebastian muntre sin mormor op efter operationen

At blive sendt hjem 1½ døgn efter sådan en operation med et meget lavt blodtryk, mange smerter og ikke særlig frisk, var lige i overkanten af hvad jeg fandt rimeligt. Det var ikke sjovt at komme hjem på 2 krykker, skulle være alene det meste af tiden, ikke kunne bære sin egen mad og knap sidde på toilettet pga arret. Jeg var pivset, pjevset og faktisk ret umulig. Hospitalet er en fabrik – når operatøren har gjort sit – så er det ud af bageriet. Her skal man virkelig have et netværk for ikke at opgive!

Operationsfeltet da jeg kom hjem

Operations feltet da jeg kom hjem

De første 14 dage var ikke sjove…så er det sagt. Med 22 kramper i rumpen er det som at have en bidsk terrier siddende fast i kødet på en. Strakt da disse kramper kom ud efter 14 dage, kom den første positive aha oplevelse….det gjorde virkelig en forskel.

Genoptræning startede efter 3½ uge – det burde også være sket noget før. Konstant var jeg bange for at gøre forkerte bevægelser så min hofte ville hoppe ud af skålen. Der var personer der havde fortalt mig nogle gruopvækkende historier om de fænomen, så jeg fokuserede næsten ikke på andet, end skrækken for at jeg skulle dette helvede igennem igen. Lægerne fortalte mig gentagne gange, at jeg var sendt hjem uden nogle restriktioner og jeg måtte gøre alt hvad jeg følte var ok……tror faktisk ikke jeg overhovedet troede på dem den første måned.

Som overlægen sagde til mig under vores sidste møde “jeg er kirurg – ikke psykolog”……det sagde han sgu, – da jeg forklarede ham at jeg faktisk var lidt nervøs for operationen. Ja, så var tonen jo lagt!

7 UGER EFTER OPERATIONEN

NU går det fremad – og det har jeg følt den sidste uge. Genoptræningen 2 gange om ugen er super vigtig og gør virkelig en forskel. Jeg har stadig ømhed på ydersiden af låret – men tager ikke smertestillende mere. Kan da godt mærke at musklerne skal trænes gevaldigt op igen og flere uger på fortrinsvis sofa og 2 krykker har svækket kroppen.

Marts 2014 093

 Begynder at kunne køre små ture i min bil igen og går nu uden krykker. Distancerne bliver længere og længere og jeg laver alle dagligdags sysler igen – støvsuger, vasker, laver mad og kan selv klare bad etc. Det eneste jeg bøvler med er at ordne mine fødder/negle – der er lidt for langt ned endnu :)

Alle jeg har mødt med nye hofter har sagt ” du bliver SÅ glad for den hofte” - det tror jeg også på jeg kommer til at synes – for smerten inden var ulidelig. De fleste siger også “det er piece of cake med den operation og hurtigt overstået” – den er jeg så ikke enig i. Jeg synes det var smertefuldt, jeg synes man kommer for hurtigt hjem og der bliver ikke fulgt op på en før efter 3 måneder, med mindre man ringer afdelingen i sænk som jeg gjorde. Jeg håber ikke at jeg skal have flere nye hofter i mit liv……så den jeg har fået skal bare blive der hvor den er placeret, tak!

Det kan godt være at jeg er en pivskid…..men processen hev mig i den grad ud af min comfortzone. Nu er jeg ved at være mit gamle jeg igen – og så skal vi ikke tæske mere rundt i Gittemors hofteparti.

Tak til alle jer, der støttede, passede mig, opvartede mig, kom med mad, købte ind, sendte blomster og hilsner, badede mig og ikke mindst………………tak for jeres “øre” når jeg hylede, havde angst, var ked, smertearrig og helt umulig.

2 Responses

  1. Kirsten B siger:

    Det er godt du nu er på rette vej, og der skal trænes meget, og jeg mener meget for at få styrke igen i det ben. 2 ting er grebet helt forkert an. Du skulle have haft en rygmarvsbedøvelse og for at slippe for lyde beder du om at sove, alting går 200 procent lettere efter det. Jeg kan heller ikke tåle morfin, men fik Ketogan som jeg tåler og har ikke på noget tidspunkt følt smerte, og så kan du pludselig meget mere, og meget hurtigere. Jeg ved godt det er bagklogt, men så kan du jo give det videre til nogen der skal igennem det samme. Der skal spørges meget mere end du måske har gjort. Hilsen

  2. Susanne siger:

    Tak for din historie. Jeg fik ny hofte 4. juli i år og kan genkende meget af det, du skriver

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top