Her fandt jeg vildt meget inspiration

Det blev en dejlig weekend, – igen i Loppehumør. I Forum var der faktisk et ret godt loppemarked også i denne weekend, hvor jeg og min skønne Penneveninde fik temmelig mange timer til at gå. Vi tænker ikke så meget i køb at noget specielt, men går lidt efter skægge og skæve ting, som kan inddrages i de kreative ting vi gerne selv vil lave, blandt andet til vores julepynt etc. til slutningen af året.

Hvis du er til den slags og i øvrigt er kreativ selv, vil jeg gerne fremhæve en stand/firma, som jeg er stødt på nogle gange. Her køber jeg blandt andet selv perler, bånd, vedhæng og andre mystiske ting. “PERLEN/M.E.ANTIK” - de har også en facebook side under samme navn hvor du kan holde dig opdateret. Det er fedt på disse loppemarkeder, at opleve nogle gør særligt meget ud af sin stand, så den er indbydende og lækker….og ikke bare en masse ragelse sat op på et bord. Prøv lige at checke disse billeder jeg tog.

loppe 11.1 012

loppe 11.1 014

 

Eva, der har firmaet, tager til Indien flere gange om året og får sin inspiration og materialer. Noget hun er ret kendt for er hendes fuldstændig fantastiske pandebånd/hårbånd………jeg bliver helt elendig over, at jeg selv ligner en komplet idiot med den slags, men for skønne piger med langt hår…er de altså så skønne. De er i læder, så de er rigtig holdbare og lækre med alt deres pynt.

loppe 11.1 007

loppe 11.1 006

og så laver hun foruden de velkendte Samer armbånd og de her flotte nogle

loppe 11.1 008

 

ALT BLIVER IN IGEN….BARE JEG DOG HAVDE TÆNKT PÅ DET

Nu har jeg i årevis kigget skævt til døde og udstoppede dyr. Der er noget grumt over, at de sidder der på en pind med glasøjne og glor ud i horisonten….og jeg tænker altid over hvad der mon gror i pels og fjerpragt efter en årrække på Amagerhylden. Jeg tager det fuldstændigt i mig igen….zipppp….ærger mig bare over at jeg ikke har taget imod nogle af dem jeg med tiden er blevet tilbudt. Se lige hvad hende Eva gør ved dem…..DET ER GOD GAS og SÅ flot!

loppe 11.1 002

Så fik hermelinen borgmesterkæde og fjerhat på…..hvilket absolut gør den mere attraktiv.

 

loppe 11.1 004

..tihi og Fru “Pip” her fik sådan et skønt storsnudet blik efter hun blev dresset op.

Nuvel…..man skal være hurtig med disse dyr og fugle….2 minutter efter jeg havde fotograferet dem røg de alle sammen på een gang :( de er i høj kurs.

Hvis du er blevet inspireret, så kan du finde standen også på Carlsberg Tap 1 Hallerne i næste weekend. Her kan du vist også finde Gittemor trave rundt igen, igen :) – elsker den stemning og inspiration.

Jeg lægger et indlæg ud kort efter dette…..da Eva fra denne stand har været så sød at sponserer et af hendes fine hårbånd til en konkurrence….så følg med.

 

Dejlig uge til alle derude…….og hvis nogle har nogle dyr og fugle stående på pind de ikke ved hvad de skal stille op med – så sig lige til, nu vil jeg nemlig godt have en enkelt pipfugl – tror jeg nok!

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top