Gode neglelakker er en jungle

Jeg ved ikke hvordan i har det med neglelakker – faktisk havde jeg det i mange år sådan, at der skulle bare noget lak på…det skulle ikke koste for meget – og gerne farveskift hyppigt. Med årene har jeg ændret min holdning en del – for hold da op, hvor findes der mange mærker med fancy navne på kendisser – og godt nok mange forskellige prisklasser. Men er priser og fede mærkenavne så også et udtryk for kvalitet?

NÅR jeg endelig er heldig, at have 10 lige lange negle, så synes jeg det er SUPER flot med lakerede negle, til gengæld er jeg af “old school” og synes det er SÅ grimt med mørk lak på nedbidte og kort negle – og særlig grimt når lakken er delvist er skallet af – så virker neglelak nærmest utiltalende på mig. Jeg er heller aldrig personligt faldet for de lakker med glimmer, krakkelering, marmorering etc. – men igen, hun er “old school” hende Gittemor.

Som blogger, har man nogle gange den fantastiske mulighed, at få lov til at teste forskellige ting og sager – lige fra underlige grydeskeer til – ja nu neglelak. Med posten kom der faktisk en lak – helt ukendt for mig.

MICHAEL KORS VAR NY FOR MIG

 

11.12.13 004

Rigtig fin æske og ditto flaske – farven jeg modtog, er måske nok lige en anelse fersk til julenegle – men pyt, – det er jo kvaliteten og evnen der skulle testes. Jeg blev faktisk rigtig positivt overrasket – når jeg normalt har brugt en meget lys lak, skal der 3 – og nogen gange 4 lag på, før den har en jævn og mæt dækning – det skulle jeg ikke her. 2 lag – så dækkede lakken fuldt – og tørrede faktisk forbavsende hurtigt.

Lige noget der passer til mit tempo :)

 

11.12.13 003

God børste – og nem at arbejde med.

Som sagt har jeg endnu ikke det store kendskab til MICHAEL KORS – og jeg ved at mærket er rimeligt nylanceret. Du kan udelukkende købe produkterne i Magasin i hele landet. Lakkerne her koster 180 kr. – og fås i 6 forskellige farver. Så jeg skal lige forbi standen i Magasin når jeg skal købe julegaver – jeg har faktisk allerede ytret overfor ungerne at jeg ønsker mig en i mørkere brunlig nuance i julegave. Dette er et mærke jeg godt vil ofre penge på….for” kors” ( :) ) hvor har jeg mange umulige neglelakker i skuffen!

11.12.13 015

En hurtig gennemgang og hermed  Gittemors kommentarer til dem der allerede er i skuffen – hvis du kan bruge min erfaring til noget. :)

NILENS JORD – Den flyder rundt på neglen og giver et meget uens lag – opgav den efter første forsøg!

MAX FACTOR – der skulle enormt mange lag på for at få en ens og pæn negn

O.P.I - har hidtil været en af mine favoritter – dem har jeg flere af. Nem at lægge på, men skal have 3 lag og synes ikke den holder så længe – men kan godt lige deres farver og udvalg.

CHRISTIAN DIOR – Okay lak – men igen 3 lag før dækning…det synes jeg er irriterende, heller ikke så holdbar som den var for nogle år siden – kvaliteten har ændret sig – siger en gammel Dior forbruger gennem 35 år.

DEFECT – de små billige….meget sjove på tæerne om sommeren og perfekt til unge mennesker – jeg får fis af størrelsen og kvaliteten er ikke den bedste

ESSIE – Ved godt at alle forherliger denne lak – jeg har givet den nogle chancer, for nu HELT at opgive den – den har i mine oplevelser den værste dækevne af dem alle – SORRY – jeg har slet ikke tålmodighed til alle de lag – uanset hvad skønhedsguruer måtte mene.

 

SÅ – nu har jeg ryddet op i skuffen med et utal af neglelakker og sendt videre til barnebarnet der elsker mormors aflagte skønhedsprodukter :) Dermed er der nu plads til MICHAEL KORS…..den skal have en rigtig god chance i lidt mørkere farver hos mig!!!

 

God dag derude

Gittemor

 

 

 

 

One Response

  1. Bibi siger:

    Jeg er stor Essie-fan! Men jeg vil sige, at hvis de Essie-lakker, du har prøvet, er med den tynde pensel, så giver jeg dig ret. Men der er sket rigtig meget med både brugervenlighed, dækkeevne og holdbarhed, siden L’oreal købte brandtet for et par år siden :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top