Min skønne “gamle” far bliver 82 år i morgen – så familien blev samlet til en dejlig søndagsfrokost. Der er altså ikke noget jeg ved bedre, end min mors frokostbord. Hun gør så meget ud af det, har nusset om bordet og alle de små detaljer – og der mangler ALDRIG noget, tvært imod. Jeg sidder nu ved computeren og kan ikke rokke med ørene – skal med garanti ikke have aftensmad i dag!
Og et godt frokostbord indeholdt: rejer, laks, makrelsalat, æg og tomat, lun leverpostej med bacon og rødbeder, kyllingebryst med en skøn rødbedesalat, oste og druer!!! Uhmmmmm – og ja jeg kom det hele igennem.
Den der rødbedesalat var altså ny: æbler, bladselleri, rødbeder i tern og noget dressing af ylette – fantastisk frisk!!!
Da det jo så var farmands fødselsdag, sluttede eftermiddagen naturligvis med boller og en dejlig lagkage. Nu har jeg fået kalorier og sukker nok for den næste måned – men ville ikke have undværet en krumme af det.
Tak for en dejlig familiedag – hvor vi sådan samlet, godt kunne mærke at min kære storebror manglede om bordet – det er nu kun en måned siden vi mistede ham – og savnet er helt ubærligt!!!!
This entry was posted on søndag, april 22nd, 2012 at 4:57 pm
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Tags: boller, borddækning, familiedag, forældre, Gittemor, Gittemors blog, lagkage, laks, lun leverpostej, mors frokostbord, rejer, søndagsfrokost, ubærligt savn
Posted in: Mad og drikke hos Gittemor
Ja, mine tanker gik også til Steen der manglede om bordet i dag. Det blev ikke rigtigt sagt højt, men sådan følte vi vist alle. Kys
Selvfølgelig gjorde vi det min skat – især fordi han ELSKEDE sådan en frokost og familien, ingen som Steen kunne indtage et måltid med begejstring som han!