Forårsfornemmelser hos Gittemor

AIIIIIII, – tænk sig forår lige her i februar måned. Tænkte i morges, hvornår har jeg nogensinde før hængt vasketøj ud i februar måned? Ja, det er sådan en lidt husmoderlig tankegang, – men jeg er da helt høj i hatten over det smukke, skønne solskin. Fuglene der pipper, knopper på buskene og de små vintergækker i erantis der fiser op af jorden og siger “hej”!

hæklerier 018

 

I går en lang gåtur med min elskede datter, hvor jeg endelig fik lov til at have hende et par timer for mig selv. Normalt overskygges vores samvær af (bevares skønne børnebørn), der kræver mest opmærksomhed, – og det er så sjældent man får en god lang snak uden afbrydelser – bare sådan på voksen plan. Her gik vi og fik en god sludder om hendes barndomsminder, vores elskede Diva hund som vi gik samme ture med og det at man egentlig havde det godt, dengang man ikke havde så mange forpligtigelser og bare var ung og fri.

hæklerier 015

NÅR AFTNERNE KOMMER

….så har jeg en forfærdelig dille med at skal vikle noget sammen i garn. Ham det lille Magnebarn har sat gang i hækle og strikkepindene. Det er hyggeligt til lidt TV sådan at sidde at nørkle lidt. Magnes mor har noget med luftballoner – og jeg har noget med “alt kan laves i tråd og garn” – hvis man har viljen. Dermed skulle det prøves….og hvorfor ikke en hæklet luftballon?

 

hæklerier 006

 

…og når man nu er i gang, så kunne man jo lave nogle flere og hænge dem på en elastik….og så har man den sjoveste uro til barnevognen.

 

hæklerier 002

 

Og når man så stadig ikke er blevet træt -og stadig har mere garn i kurven, – så blev der da også lige til en “Sprutte” der er glad i låget. Tænker lille Magne kan få viklet sine små tykke fingre godt ind i de lange sprutte-arme :)

 

hæklerier 028

Nå, afsted mod fitness – jeg er super doven for tiden og det mærkes i lemmerne. Senere må vejret nydes igen i dag – det er det eneste positive ved at være uden arbejde – at man kan nyde vejr og frihed. Jeg ville nu hellere have et job at drage af  til hver morgen….så der søges højt og lavt for tiden. Nogen derude der høre om ledige stillinger i retning af reception eller “blæksprutte” (a propos) – så sig endelig til.

 

Knus og dejlig dag derude

Gittemor

 

 

One Response

  1. Marlene Høj siger:

    Den rangle er da for sød :) Ham Magne er heldig!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top