Føler mig pludselig sådan lidt “forladt”

Godt nok med sådan ca 24 års forsinkelse, føler jeg mig pludselig sådan lidt “forladt”…..Ja, jeg har faktisk mistet noget, jeg ikke sådan lige i første omgang vidste jeg havde mistet………

I grunden en vanvittig historie, men her i dag har jeg faktisk selv grinet en del af det..

For mange år siden døjede jeg, som så mange andre kvinder med avs i understellet. Dette førte til nogle undersøgelser og en ultralydscanning, der viste, at jeg havde en lille cyste på den ene æggestok. Sjovt nok, fik jeg et billede med hjem fra gynækologen som jeg kunne gå og glo på, indtil jeg blev indkaldt til operation. Selvfølgelig var jeg bange for at det var noget farligt, men det  blev forklaret, at det var det ikke, men ud skulle “trolden”.

Jeg kaldte den en “trold” og værnede om det åndsvage billede, som var det en scanning af min førstefødte…..ja, ja vi kvinder bliver lidt følelsesladede når det kommer til vores ædlere dele…..det er jo ikke meget mere anderledes end med mænd!

 

tvillinge cyste

Synes det ligner en trold med store sorte øjne og skæv mund

 

Nå, – jeg blev opereret, alt var fint…en cyste det opfattede jeg, men hæftede mig nu mest ved, at det ikke var cancer  og jeg stadig kunne få børn. Tak for det og videre jeg gik i mit liv.

 

NU 24 ÅR SENERE INDHENTEDE DET MIG

Jeg var til et rutinecheck hos gynækologen forleden…det gør man jo, – og den flinke mand gik lige min underlivs historie igennem med mig. “Nå, du havde jo den der tvillinge cyste som du fik fjernet” – “Tvillinge cyste??? jeg gjorde store øjne, hvad for noget, det har man da ikke fortalt mig” Roligt forklarede den flinke mand mig, “det var en cyste, pæn stor, som indeholdt både tænder, hår og knogle”.……så holdt jeg op med at høre ret meget efter, da mine tanker allerede var på himmelflugt. Tror faktisk nok, at han prøvede at forklarer mig, at der ikke var tale om en reel tvilling, men at man blot kaldte disse cyster tvillinge cyster pga. deres indhold.

Til almen orientering var Gittemor tip top i den “anden” afdeling og hjem jeg drog……men tankerne kredsede i min almene uvidenhed fordi jeg ikke hører ordentligt efter. Hmmmmm en tvilling…..tænk om jeg måske kunne have haft en søster eller bror der var lige så lækker som mig??

Hvis du skulle være i tvivl om indholdet af en sådan bandit….så får du da lige lov til at se sådan et bæst (ikke min trods alt)!

ikke lækkert, vel?

ikke lækkert, vel?

…..I mine tanker kommer jeg på et sidespor. Kunne denne tingest så være årsagen til, at jeg faktisk ikke har ret meget hår på hovedet og egentlig aldrig har haft hår under armene??? Måske den simpelthen har stjålet mine hårsække og bare opbevaret dem i en sæk gemt inde i mig?? Og hvad med alle de tænder…kunne jeg have haft bedre tænder…..og måske den havde stjålet min hofteskål – for jeg var nemlig født uden min højre. ?????? Og hvorfor har jeg så store fødder (bruger str. 43) – skulle den “trold” i virkeligheden have haft lidt af min skostørrelse…..for de fandt ingen ben i “sækken”……..Uhhhhhh det er en gyser!

 

Ja, så var det jeg følte mig helt frarøvet min tvilling – de havde bare puttet den i skraldespanden, kasseret den uden jeg lærte den at kende….men heldigvis har jeg da en “familieportræt” i scanningform. Deraf min forladthedfølelse….de kunne da have spurgt om jeg ville have ham/hende med hjem i en glas!

Nå, jeg er over det igen…og må lige understrege igen……En tvillinge cyste er IKKE et foster eller en reel underudviklet tvilling der bor i dig.

Der er den helt lægelige forklaring på fænomenet:

 

Dermoidcyste

Kan forekomme i barnealderen, men er hyppigst i 20-30 års alderen. Svulsten er ofte mindre end 10 cm, men optræder i begge æggestokkene i en fjerdedel af tilfældene. Det karakteristiske ved denne type svulst er, at den kan indeholde hud, hår, svedkirtler, talgkirtler, tænder, knoglevæv og andet. Deraf har den fået den misvisende betegnelse “en tvilling”. Men forekomsten af de forskellige typer væv skyldes kun at enkelte cellelinjer lokalt har færdigudviklet eksempelvis tandanlæg. Langt de fleste af disse cyster (ca. 98 %) er godartede.

 

Det var dagens godnathistorie……..Godnat og sov godt

Gittemor

 

One Response

  1. Hanne siger:

    hahahaha jeg elsker dine ord :) to af din slags kunne kun have været godt

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top