Farvel min elskede bror

I næsten et døgn sad vi hos dig elskede Steen. Hold dig i hånden, kyssede dig, talte til dig, sang for dig og fortalte hinanden historier fra hele det liv vi har haft sammen med dig.

Jeg troede jeg gik i stykker i morges kl. 5:30, da det sidste livstegn forlod din krop og vi håbede til det sidste at du ville åbne øjnene og sige – “hvad laver i her” – men det gjorde du ikke. Din operation i hjernen blev desværre ikke så succesfuld som vi havde håbet og forventet. Komplikationerne tog til, og så må jeg jo erkende, at du aldrig ville være blevet dig selv igen og at du ikke ville have ønsket at fortsætte livet som en grøntsag.

Tak for alle de dejlige år, alle vores oplevelser, alle dine sange og stunder. en barndom hvor du altid beskyttede mig og passede på mig – en ungdom hvor du lærte mig kunsten at leve de unges liv. Et familieliv med tryghed og sammenhold på godt og ondt.

Jeg havde altid troet, at vi skulle blive gamle sammen……nu har du forladt mig og jeg ved godt det ikke er med din gode vilje!

Gitte og Steen sommeren 2010

 

Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, at jeg ikke mere skal høre dig spille og synge – det er noget der har fyldt SÅ meget i vores

liv sammen. Lov mig du sender mig strofer fra himlen…….Hvil i fred min skat.

Lillesøster Gitte

 

16 Responses

  1. Leise siger:

    <3
    Kender dig ikke, men det rør mig dybt!
    Åh altså. Sikke noget. Sikke et smukt farvel du har skrevet her og et lige så smuk farvel I gav ham.

    Mange tanker herfra.
    Også selv om jeg bare er en fremmed.

    • gittemor siger:

      TAK – også selv om du er ukendt. Du er jo læser af min blog, så et tilhørs forhold er der vel på en måde.:)
      Tak for dine varme ord – det luner at nogen derude sender gode tanker i en svær tid.
      Knus Gittemor

  2. Sara siger:

    Ååhr ja kære Steen, det skulle ikke have været din tur nu….Det er for tidligt – alt for tidligt. Du efterlader børn, forældre, søster, kone, familie, venner, kollegaer og bekendte. Det er så uretfærdigt og så meningsløst.

    Kære mor, jeg græder med dig. Har svært ved at stoppe. Du ved hvor jeg er – lige her – men jeg ved godt det er en ringe trøst, når du bare gerne vil have din bror tilbage. Jeg tror nu på at han er hos dig – stryger dine kinder når du græder og våger over dig når du sover.

    De kærligste hilsner
    din datter

  3. Hej Gitte

    Det er jeg rigtig ked af at læse.

    Jeg plejer at sige, at vi alle skal herfra, men nogle gange tager han altså os i lidt forkert rækkefølge.

    Men der går varme tanker herfra.

    Mvh

    Kasper

  4. Bibi siger:

    En varm og kærlig tekst – som kun du kan skrive den! Tænker på dig…

  5. M siger:

    Det gør mig ondt at du har mistet din bror. Jeg mistede min far da han var langt fra færdig med at leve. Man kommer sig aldrig over at miste dem man holder allermest af – men man lærer med tiden, at håndtere og leve med savnet! Håber din bror sender dig masser af strofer fra himlen! Alle gode tanker til dig!
    M

    • gittemor siger:

      Tak M – ved det er så rigtigt hvad du skriver…….men i nuet tror man aldrig man kommer videre.
      Tak for søde ord – det varmer
      Knus Gittemor

  6. Anders siger:

    Kondolere – og sender en varm tanke afsted til Steen i vidunderlighedens uendelighed..

    Sorg er tabet af gengældt kærlighed – og det er smukkeste eftermæle man kan få – og det har du givet ham.

    kæmpe knus A

  7. Anna siger:

    Puha Gitte, det er jeg ked af at høre.. Svært ikke at få tårer i øjnene, så smukt skrevet
    Knus Anna

  8. Annette Berendtsen siger:

    Kære Gitte
    Smukt skrevet. <3<3<3 kærlig hilsen Annette

  9. Bolette Dam siger:

    Kære Gitte, hvor jeg forstår din bundløse sorg, og hvor jeg beundrer dig i dit dybe, nænsomme og generøse farvel til din elskede brormand.
    Jeg har næret mig ved Steens vidunderlige tankekraft, hans ænsende væsen og hans inspirerende drivkræfter, musiske som humoristiske og ikke midst humanistiske – gennem snart mange års chat on/of … osse sunget sammen med ham i Køge et par gange. Osse hans stærke engagement for og med jer, hans kære familiære medlevende, har han givet masser af vidnesbyrd om. ‘Se’ mig gerne som en medsøster, som ingen trøst har, men som har brugt og modtaget så megen sympatisk energi, at taknemmeligheden står øverst tilbage, over det umulige …som.stadig ikke står til troende, men til trods.Bolette

    • gittemor siger:

      Kære Bolette,
      Af hjertet TAK, for dine fantastisk ord og beskrivelse af min elskede bror. Glæder mig at også du har oplevet hans mangfoldige talenter.
      Tabet af Steen erfarer jeg i disse dage, breder sig som ringe i vandet…..hans berøringsflade var enorm!
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top