Familietur i Bonbon land – 8 stive timer :)

De der bade, lege, hurlumhej lande er jeg langsomt vokset lidt fra. Har lige som været flere ture igennem med mine børn og tante børn gennem de sidste mange år – og som årene er gået, ja så har jeg i min alder udviklet en desideret skræk for forlystelser der drejer rundt – eller bevæger sig over 30 cm fra jordens overflade…..dermed er der ikke meget jeg personligt prøver.

Men så var det jo, at man som blogger blev inviteret til åbningen af 2014 sæsonen i Bonbon land og havde mulighed for at tage sine børnebørn med…..og de skulle jo ikke lide under at mormor her er blevet gammel og firkantet, vel! – Og det blev faktisk en fantastisk skøn dag….vejret var perfekt – afsted fra kl. 9:00 – og først hjemme kl. 19:00 – Sov godt foran fjernsynet den aften :)

Gittemor blev budt velkommen af hundeprutten

Gittemor blev budt velkommen af hundeprutten

bonbon 085

“Svingarmen” – tror altså, set med mine øjne, at det er den værste maskine man kan udsætte nogen for…..men den var proppet med mennesker hele dagen, der hvinede af fryd….eller frygt. Jeg blev faktisk svimmel bare af at kigge på den. Min datter sagde det samme – men vupti…..så sad Selina på 10 år oppe i dyret, helt alene…..Jeg bad da lige en ekstra bøn fra jorden……tænk hvis hun blev bange deroppe, der var jo ingen vej tilbage….før turen stoppede og det føltes som halve timer :(

Så sad Seline der - næsten alene i "helvedes maskinen"

Så sad Seline der – næsten alene i “helvedes maskinen”

 

..og så hvirvlede hun rundt helt der oppe i luften......åhhhhhh nej da

..og så hvirvlede hun rundt helt der oppe i luften……åhhhhhh nej da

Det skal dog indskydes…..at barnet var meeeeeget stille længe efter landingen – og den vendte hun ikke tilbage til – men indrømme det, næ nej, man er vel sej :)

Jeg synes faktisk der er rigtig mange forlystelser i Bonbon land, der er ret vilde….måske er det netop derfor at de unger synes der er fantastisk. Min datter Sara overgik også sine grænser flere gange……og jeg udnævnte straks mig selv som permanent taske holder og trækvogns-oppasser :) . Vindsvinet var også en udfordring – hold nu op – enten står de på hovedet….eller også går det lodret op eller ned i en susene fart.

Først lodret op - og så lodret ned - derefter på hovedet.....puhhhhhh

Først lodret op – og så lodret ned – derefter på hovedet…..puhhhhhh

DAGENS BEDSTE GRIN BLEV LEVERET AF SEBASTIAN…selvfølgelig!

Efter ufattelig mange overtalelser, lokkede Sebastian sin mor op i Cobraen. Sara var bestemt ikke vild med ideen – men op kom de alle 3 med Sebastian spændt fast i midten. Hele turen tager nøjagtig 45 sek. fra den starter opad….til med et kæmpe fald lander ved jorden igen. Forestillede mig, at morgenmad og frokost ville stå i kø i maven for at komme ud igen – men sådan er det åbenbart ikke.

Cobraen

Cobraen

 

Da familien landede på jorden igen, sagde Sara - “jeg glemte jo helt at nyde udsigten” – i bare skræk for hvornår den gik nedad igen. Så kom det højlydt fra Sebastian ” altså jeg så slet ingenting”!!! – Vi gloede alle på ham samtidigt og brød helt sammen i grin….nej, selvfølgelig så han ingenting – får stolen spærrede for udsynet, haha. Måske vi lige skulle have checket hans højde inden han var kommet med op i den tingest :)

 

Sebastian havde svært ved at nyde udsigten :(

Sebastian havde svært ved at nyde udsigten :(

Næste grin var da Sebastian mødte pressedamen i Bonbon land – Vi havde nemlig fået en lille t-shirt og lidt goodies til ungerne – T-shirten var Sebastian rigtig glad for og ville gerne sige tak – “har du så selv syet dem” spurgte knægten kækt….men det havde hun vist ikke :)

Selina knaldede lige 5 dåser ned i et slag og vandt ham her :)

Selina knaldede lige 5 dåser ned i et slag og vandt ham her :)

 

Bonbon land er et rigtig familiested

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mange af gæsterne på denne åbningsdag var faste gæster i parken. Med et sæsonkort til familien, kan der på en sommer bruges rigtig mange sjove timer – alle forlystelser er gratis efter indgangen er betalt. Der er diverse spise muligheder – både sandwich – og den mere usunde ende, – men det forventer man også som gæst. Der er sat rigtig mange borde og bænke op alle steder, så man kan nyde sin egen medbragte mad. Der er masser af toiletter, så man skal ikke lede længe og rende langt efter dem, det er et kæmpe plus. Forlystelserne er godt fordelt, så der er til alle aldersgrupper og selv om vi var i parken fra 10:00 til 17:30, var der altså stadig mange af forlystelserne som ungerne slet ikke nåede…der er rigeligt at tage sig til.

Selv jeg nød dagen i fulde drag – og jeg prøvede ikke en eneste ting – altså lige med undtagelse af, at jeg blev skydeskive for sjove billeder på ungernes mobiler.

bonbon 097

Når vejret er god…og det var det i sandhed i lørdags, – så er det bare “skide skægt i Bonbon land” - jeg er dog mere usikker på hvor sjovt det ville være i regnvejr…så lad os håbe de får en skøn, varm og solrig sæson. Vi siger i alt fald tak for en rigtig dejlig dag…jeg kommer gerne igen…..men i får mig dæleme aldrig i nærheden af “Svingarmen” – ever, never!!!!!

 

bonbon 096

 

 

One Response

  1. Marlene Høj siger:

    Det lyder til at have været en sjov tur :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top