Et nyt bekendskab indledes…

…og måske med en slet skepsis, en forventning, en lille angst og alligevel et fornyet håb.

 

Mere oktober 2015 030

I dag tager vi fat i et nyt bekendskab – 2016. Nytår!

Og hvad er nu det for en størrelse vi skal angribe og med hvilke redskaber i bagagen? Jeg fejrede nytårsaften i mit eget selskab, helt efter eget ønske. Jeg har aldrig brudt mig om nytårsaften. Jeg bliver lidt melankolsk og reflekterende. Jeg hader fyrværkeri og den larm det medfølger. Når man er single er der sådan lidt “den 13 til bords” over middage og mange mennesker….så det passer mig rigtig fint at være alene. Glædes dog over, at følge husets unge mennesker gøre sig klar til den store aften og høre om deres forventninger til den store aften. Jeg har også været ung og haft de samme lyster…så fred med det.

2015

Det var på mange måder et okay år. I vores egne små cirkler var der store ting der indtraf. Jeg fejrede med min datter min mors 80 års fødselsdag. Et surprise-arrangement med 3 retters menu og en fødselar der trods hun ikke ville fejres, endte med at være glad, lettet og overrasket.

Den fineste surpricefest for min mor hvor Sara og jeg var i køkkenet

Den fineste surpricefest for min mor hvor Sara og jeg var i køkkenet

 

Min dejlige datter og svigersøn fik endeligt det længe ønskede hus og flyttede i sommeren. Hele familien stod på pinde og malede og ordnede, så den lille familie nu er i nye og trygge rammer. De fik oven i hatten her i december deres lille nye hund Cody, så der er lykke under det nye tag.

 

Min datter blev den lykkeligste pige da hun fik sit hus

Min datter blev den lykkeligste pige da hun fik sit hus

Jeg nød min kolonihave til fulde. Nuvel var vejret ikke den bedste sommer, men det betød ikke noget. Have vejr var det til fulde og jeg nød alle de afgrøder jeg fik ud af det. Mange timer blev brugt med rumpen i vejret, hvor der blev luget og ordnet. Haven er eliksir for min sjæl og længtes allerede efter marts og den næste sæson.

 

Kolonihaven gav resultater

Kolonihaven gav resultater

Studenterfest blev der også klaret, da yngstemanden Louie fik sin hue på i sommeren. Det var en usigelig glæde at opleve, at begge ens børn er kommet afsted med en studentereksamen. Selv har jeg aldrig fået en sådan og det har jeg fortrudt mange gange, så glæden er stor når begge børn er kommet det igennem. samtidig har de jo haft en fantastisk periode på de 3 år – mange nye venner og en krop der har ligger i sprit hele vejen igennem.

Bror og søster lige inden vognturen starter

Bror og søster lige inden vognturen starter

 

Stress blev hovedoverskriften i mit liv dette år. Det meste af et halvt år, måtte jeg føle i krop og sjæl hvad stress kan gøre af ondsindet ravage i en krop, ganske uden man lige opdager den sniger sig ind på en. Det var en blanding af frustration over at være arbejdsledig og ikke trods alverdens tiltag kunne finde et job. Alderen har fået en betydning, arbejdspladserne sætter ikke den største pris på en kvinde +55. Det vil min moral bare ikke accepterer. Jeg kan heller ikke accepterer hvordan vores fagforeninger/jobcentre håndterer arbejdsledige i vores situationer. “Systemer” blev noget jeg ikke kunne håndterer.

Ydermere kom der en ubearbejdet sorg i kølvandet af den stress….selvom det er 4 år siden vi måtte tage afsked med min bror, opdagede jeg at jeg nok havde taget mig mere af andres sorg og savn end min egen. Den skulle også bearbejdes – igen!

øv perioden skulle bare overståes

øv perioden skulle bare overståes

 

Mine forældres diamantbryllup i november skulle også fejres. En stor begivenhed og en stolthed over at se hvordan mine forældre klarer sig i hverdagen og hvordan de har holdt sammen i nu over 60 år.

Mine forældre ved diamantbryllup...godt nok et flot par <3

Mine forældre ved diamantbryllup…godt nok et flot par <3

Jeg fralagde mig julen i år. For første gang i 25 år blev der ikke jul på sædvanligvis hos Gittemor. Da jeg endelig havde taget beslutningen viste det sig at være en større lettelse end jeg egentlig anede. I stedet blev den nu overdraget til min datter og svigersøn i deres nye hus…og selvfølgelig blev det en fantastisk og dejlig aften. Den lille familie var glade for “stafetten” og jeg var lykkelig over bare at kunne være til stede uden at stå for andet end desserten.

 

2016

Jeg har ingen nytårforsæt…..de holder alligevel aldrig. MEN…jeg har planer, ønsker, håb og bekymringer!

Det bliver året hvor jeg SKAL i arbejde…..Gud forbyde at jeg ikke kan få lov til at arbejde i et firma der værdsætter alt det jeg kan! Jeg skal blive bedre til at skubbe alle mine bekymringer fra mig og leve mere i nuet….men med alt det der sker i verden omkring os – og det vi skal rumme i vores land i kølvandet af det, bliver det med en bekymring som følgesvend. Vi har en regering der ikke magter konsekvenserne af det og jeg tror desværre ikke det bliver bedre. Vi har terrortruslerne over hovedet og jeg er desværre temmelig sikker på at Danmark smager dem i større grad i fremtiden. Der er mange onde mennesker i verden og deres grådighed og magtliderlighed vil også strømme over vores grænser – både de geografiske, men i sandhed også de religiøse, politiske og ikke mindst de moralske. I det forum er Danmark et meget lille land….med meget lille forstand!

Jeg er et rigt menneske når det kommer til familie, børn, bolig og venner, men et fattigt menneske i formåen af at kunne gøre ret meget ved alt det der sker omkring os. Jeg synes at vores ældre og vores børn bliver svigtet. Vores sociale status med et  godt sundhedsystem, tryghed i alderdom og hjælp til børn og unge i et stresset skolesystem bliver negligeret. Med vores klima styrter vores regering i stik modsatte retning af hvad der er godt for vores miljø og tidligere planer og resultaterne ses allerede tydeligt med vores vejr, storme og vandmasser.

Det er det glade vanvid at tro, vi kan redde en masse flygtninge her i landet. Pengene skulle bruges på at hjælpe dem der hvor de kommer fra. De kommer kun til at føle sig hjemme her, hvis de får lov til at ændre vores land i retning af deres tro og kultur…..og hvad bliver der så af Danmark? De er fra meget fremmede lande og deres kultur er så fremmed og anderledes. Nej, – jeg er ikke racist, men jeg er bekymret og ikke begejstret over at se hvordan mange af vores migranter og flygtninge er landet her. Vi kan ikke rumme det antal af nye mennesker i vores land…..og det kan vores nabolande jo for den sags skyld heller ikke!

 

GODT ORD IGEN

Det er svært at diskuterer disse emner og på de sociale medier er vi nærmest opdelt i 2 grupper. Man kan ikke bevæge sig nogen steder hen uden der indsamles til folk i nød og hvis man ikke bidrager er man nærmest sat i bås som racist, kynisk eller nærig.

Hvis man ikke har samlet et flygtning op af vandet i Grækenland, haft en fremmed familie til juleaften, doneret halvdelen af sin garderobe og sendt 25 girokort afsted, så har man ingen status som et godt menneske. Det er jo stukket helt af!!!

Nå, jeg trasker nu ind i det nye år som alle i andre. Håber det bedste, frygter der værste men ruller ærmerne op. Det kan kun blive bedre! Det SKAL blive bedre.

 

Godt nytår og tak til alle jer der læser med….uanset hvilket humør Gittemor byder jer.

 

 

 

 

2 Responses

  1. Trille siger:

    Kære Gittemor, sikke et år… Men din kærlighed til børn og familie skinner så klart igennem. Selv om du var nede så mærkes dit gåpåmod også selv om du er bekymret. Det er vi jo alle i disse tider.
    Jeg håber for dig at du kommer i job meget snart og komme ud af systemet.
    Rigtig godt nytår og tak for fin dejlige blog.
    Kærlig hilsen Trille

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top