Er man gammel fordi man er midt halvtreds?

Tiden går…klokken slår og på tirsdag skal jeg stå skoleret….forventningen om at NU må jeg efter en sygemelding være rask og klar til at møde karrusellen af jobcenter, fagforening og fluebensmøder igen….

 

download (1)

…..Stress lyder min sygemelding på og som jeg skrev i tidligere indlæg, var det eneste jeg havde brug for var FRED, fred til at indse at jeg er blevet ældre siden jeg sidst søgte job,fred til at indse at jobmarkedet i de mellemliggende år har ændret sig gevaldigt og os +50 er noget man ikke lige gider at ansætte. Fred til at indse, – at man måske aldrig kommer til at få det job hvor man i jubel og fryd tager på job og laver det man bare ved man er skide god til, – og fred til at indse at du i midten af halvtredserne måske på mange plan tvinges til nogle nye veje – veje man faktisk slet ikke har lyst til at gå.

Jeg har trods sygemelding, søgt flere jobs – men da jeg er sygemeldt har jeg kunnet favoriserer jobs der tiltalte mit hjerte, min kunnen og mine ambitioner – ikke søgt fordi man pine død skal søge 4 jobs om ugen uanset om de er der eller ej. Er resultaterne blevet bedre af det?? – Ja….og nej!

Det ene job var virkelig lige i øjet, netop med den alder jeg har (det er så første gang det er sket i 2 år) – skrev en ansøgning og røg faktisk direkte til samtale…..en fantastisk god samtale….et job jeg ville “slå ihjel” for at få, – men desværre var der lige en der havde de 10 års erfaring indenfor lige den organisation jeg søgte. Fair nok – men pisse irriterende!!!!

Det næste var en stilling hvor jeg søgte uopfordret…..brugte lang tid på ansøgningen og vidste at der ville blive en ledig stilling på mit felt…. sender ansøgningen kl. 14:40…..14:49 modtager jeg mail:

“Hej Gitte – tak for din ansøgning. Jeg har nu været rundt i hele firmaet og talt med de forskellige afdelinger. Desværre har vi ikke pt nogen stilling der matcher dit ønske om job. Held og lykke”

SÅ LAD DA VÆR’……. Gud har han da ej været et firma rundt på 9 minutter incl. tiden det tog at svare på mailen. Slår manden op på fb og erfarer at jeg har fat i en ca 28 knægt med frisuren “taberøen” og 14 guldkæder og en “high-five” attitude. Så er det man erfarer, at man er oppe imod sådan en ung karl – jeg vil da ALDRIG have en chance med min alder i den slags firma……..godt det samme. Jeg synes firmaer svarer uprofessionelt, uden omtanke og jeg er træt af det. Jeg er også træt af, at sådan en knægt ikke har celler nok i knolden, til at afvente et svar til evt. næste dag…..så havde jeg måske taget hans svar alvorligt og følt han havde læst det jeg skrev. Båtnakke!

 

DET DER COACH NOGET GIVER MIG MYLDER

Måske i husker jeg beskrev den coach (mindjuice coach, i guder) som jeg blev udsat for. Hende der fik mit selvværd helt i knæ og gjorde mig klart at mit CV og ansøgninger var totalt ubrugelige. Hende der så skrev nogle nye hvor jeg græd af opgivelse da jeg så dem. Hende jeg så har klaget over til Kommunen der betaler hende boksen for at coache os stakler – og som ikke kan en SKID selv. Der hvor jeg nu har rykket 2 gange for svar på min klage til Kommunen – og endelig modtager et svar:

“Kære Birgitte, – tak for din henvendelse vedr. xxxxxx. Det er beklageligt at du har den oplevelse med xxxxxx, da vi jo synes at have gode erfaringer med xxxxxxx.

Med venlig hilsen

HVAD FANDEN SKAL JEG BRUGE DET SVAR TIL???????

For at være sikker på at jeg ikke bare er negativ, og at der måske bare var noget med vore kemi, at jeg er bedre videnden etc. har jeg  rundsendt mine ansøgninger, og mit CV – samt hendes (coachen) til flere af mine kontakter. Her i blandt journalister, HR-chefer og en der arbejder med – og underviser i kommunikation, som blandt andet skriver kloge bøger om emnet. Resultatet af deres konklusioner er ret ensartet. De synes uafhængig af hinanden, at mine ansøgninger er gode, – spiller op til stillings-opslagene og det firma det drejer sig om, at det er sagligt, uden floskler og meget velformuleret. Ydermere ville en af dem meget gerne have lov til at bruge mine ansøgninger i sin undervisning som eksempel på en god og overskuelig ansøgning BUM!!!

Kommentarene til den “dygtige” coach var også entydige ” Jeg er i CHOK – det er spækket med stavefejl og har mangler på alle niveauer. Indhold, opbygning, sprog for slet ikke at nævne, at den er ALT ALT for lang. Det er et problem at hun får penge for noget hun så åbenlyst og helt igennem er elendig til. Kan virkelig godt forstå du banker i bordet”

 

images

 

HVAD SÅ NU

Jeg aner det ikke….sygemelding er jo ikke et holdbart “helle” – slet ikke når man alligevel ikke kan få det rum man har brug for til at få det bedre. Jeg skal nok til at finde alternative veje hvor alder ikke har den store betydning – men hvor er det? – Utroligt man ikke kan få job med de ressourcer, erfaringer og viden man trods mange hektiske arbejdsår ligger inde med. Men det kan da tænkes at Kommunen kan tilbyde endnu en coach i nytænkning som jeg kan muntre mig med.

 

VELMENTE FORSLAG KOMMER IND

Der er flere der har læst mine indslag og hyppige frustrationer og i forlængelse af det kommer der mange forskellige tilbud.  Jeg kan sælge smerteplastre, Aloe Vera, slankeforbindinger, Feng-shui, tage mit gamle firma op igen med alternativ behandling etc. etc.

Tusinde tak – sødt tænkt, – men det er slet, slet ikke der jeg er. Jeg skal ikke være selvstændig igen og rodes ud i momsnumre, ondt i maven og uens økonomi. Jeg ønsker mig et 9 – 17 job, …nå ja 8 – 16 går da også, – søde kollegaer, fast løn på kontoen, 5 ugers ferie, en julefrokost og resten af tiden…..ro i maven!

Synes egentlig ikke det er så meget jeg forlanger…..men vores velfungerende system kan ikke håndterer det. De VIL ikke erkende at tiderne har ændret sig og der er meget, meget få…..og næsten ingen jobs i en kvinde midt i halvtredserne. Udsigten er så om nogen tid kontakthjælp…….!

Så ja, stresset det bliver jeg …..men synes da stadig der et et lille lys mellem skyerne!

 

skyer

 

ER MAN GAMMEL NÅR MAN ER MIDT I HALVTREDSERNE

Gu’ er man da ej, – man er uden mindre børn, har en masse skønne erfaringer i bagagen, stadig med på noderne, har været med til at bygge alt det op som de unge i dag sidder på tronen af, vi har en høj arbejdsmoral, kan lytte, yde service og ansvar som mange unge ikke kan – og vi er stabile. Desuden er der stadig ca 15 gode arbejdsår tilbage i  os.

……….og så slipper i for at høre mere om det emne fremover!

 

Gittemor

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top