Er du til råhygge og god dansk mad

Er der noget jeg holder af, så er det den danske hygge og ærligt dansk mad. Hvis omgivelserne for disse to ting så også er perfekte, så bliver det ikke meget bedre. Derfor skal du høre om Esthers Spisehus

Esthers Spisehus på Hellerupvej 39 i Hellerup

Esthers Spisehus på Hellerupvej 39 i Hellerup

Da jeg var barn i Hellerup, lå Rekord Rens her på hjørnet af Esthersvej og Hellerupvej. Alle årene fik vi renset tøj der , i lokalerne der havde den der besynderlige kemiske duft af rensevæskerne. Husker knapt hvornår renseriet drejede nøglen omkring, men erindre at der var en del postyr omkring, hvor meget nedlagte renserier forurenede grundvandet. Anyway – der er for længst renset op på adressen og nu ligger der simpelthen det skønneste spisehus. “Spisehus” – et ord der klinger godt i min øresnegl, det har den der folkelige klang af, at alle er velkomne og der er plads til alle.

 

IMG_5429

SOM AT TRÆDE IND I MATADOR

Her er hjemlig hygge. Hvide duge på bordene, levende lys og den skønneste atmosfære. Masser af gamle møbler stillet op som var du på besøg i nogle private gamle stuer. Rundt omkring ligger der gamle poesibøger, fotoalbums og glansbilledalbums som du gerne må bladre i. Som sagt, lidt som at være på besøg i et privat hjem. Biblen i reolen, klædebørsten på kommoden etc. etc.

Servicen er også hentet fra 50′erne og 60′erne – de gamle stel bliver der dækket op med og der er forskellige stel overalt på bordene. Man kan med sikkerhed finde et par tallerkener  eller fade som man nikker genkendende til fra sin barndom . Ren nostalgi og hygge.

 

IMG_5433

Jeg har efterhånden spist på Esthers Spisehus nogle gange nu, og både prøvet deres middag og frokost menu flere gange. Jeg er vild med det og har aldrig fået noget jeg ikke var top tilfreds med.

 

Mere januar 002

Til frokost kører de med den gode gamle smørrebrødsseddel du krydser af på og her er alle de traditionelle muligheder, lige fra sild, tartar, mørbradbøffer etc. – alt er hjemmelavet og pandestegt  og portionerne er yderst fornuftige.

 

Mere januar 006

Jeg spiste der en aften med min søn, – han var vildt fornøjet over et rigtigt herremåltid. Hakkedreng med spejlæg, smørstegte kartofler og godt med bearnaise. Jeg selv fik en gang flæskesteg med mele molevitten.  Selv de små sovsekander af forskellige stel giver lige den sidste hygge omkring måltidet.

Vupti - Esthers hakkedreng med hele molivitten

Vupti – Esthers hakkedreng med hele molevitten

 

...og Gittemors flæskesteg med det hele - uh, det var godt.

…og Gittemors flæskesteg med det hele – uh, det var godt.

 

….selv om man er prop mæt efter et måltid hos Esthers,  så skal du unde dig selv en “lille” dessert – argh lille er nok en underdrivelse. Der er fyldt godt op i glasset – fx med deres super skønne æblekage. Kaffen dertil er også i mormors kopper, serveret fra den gode gamle kaffekande. Det er ikke et sted hvor de fancy kaffer serveres – her er det kaffe som hos mormor. Ikke latte, espresso etc. Stilen holdes hele vejen igennem, og lige præcis sådan skal det være. Esthers er tro mod tiden de “lever” i.

 

Mere januar 007

Mere januar 005

Esthers Spisehus er klassisk dansk frokost og aftensmad. De holder også selskaber og leverer mad ud af huset. De har åben alle dage undtagen søndag. Gør dig selv den tjeneste at reserverer bord, der er meget ofte fuldstændigt fyldt op både til frokoster og aften – på helt almindelige hverdage. Et rigtig populært sted, hvor også børn er velkomne.

……..var der forresten også lige i tirsdags med en veninde til dagens ret – “stegt flæsk med persillesovs” ….og æblekage :)

Nå, jeg er jo ikke madanmelder og dette indlæg er lavet helt af egen lyst uden sponsorering. Jeg vil bare gerne prise et godt og hyggeligt sted med nogle mennesker der knokler for deres sted og skaber den skønneste stemning og service. Har tidligere spist meget på Sankt Peder hvor maden også er god – men hos Esther synes jeg bare at der er mere ro og rum og er mere restaurant end værtshus……det kan jeg godt  lidt….og så, at det er lokalt!

Du finder Esthers Spisehus på Hellerupvej 39 – hjørnet af Hellerupvej/Esthersvej. Tlf. 39 62 13 60

Bon appetite

 

Knus Gittemor

 

 

 

 

2 Responses

  1. Trille siger:

    Det skal da prøves, elsker den slags steder!
    God weekend Gittemor

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top