Da Louiedrengen var 4 år og gik i børnehave, var han lidt speciel, mente pædagoerne. Måske han var en kende farvet af hans mor kreative talenter. Når de skulle have krea-dage i børnehaven, sad pædagoerne nemlig altid omkring bordet med alle pigerne – OG LOUIE! Han elskede at dimse, hvilket vi også gjorde hjemme. For 10 år siden var jeg helt høj over materialer som knapper og blonder, jeg draperede alt med dette dims, hvilket ungen naturligvis havde fanget – men ikke talte om.

En dag kom Louie hjem fra børnehaven og var trist i sindet – Han ville ikke rigtig ud med, hvad der trykkede ham, men han havde diskuteret med nogle af pigerne, der mente at han havde været for grådig i “knappekassen”.  “Jamen Louie, har du taget nogle knapper du ikke måtte tage?” – “Ja, for jeg SKAL bruge de rigtige kapper mor” (han kunne ikke sige knapper)! Kunne godt fornemme om fredagen, at han havde en hemmelighed med hjem i tasken, men tænkte egentlig ikke over det.

Søndag morgen, hvor det så var morsdag , hvilket jeg totalt havde glemt alt om. Ind kom den lille skønne dreng så, med en skøn lille krøllet pakke, hvor båndet havde svært ved at siddde fast (det er dæleme ikke let at pakke ind når man er 4 år).  “Tillykke med morsdag moar”!

Den bedste morsdagsgave ever!

Til alle mødre derude – glædelig morsdag i morgen, lad os håbe nogle søde børn betænker os med knus og kram <3