De gode og gamle venskaber er guld værd

Det er ikke alle beskåret, at kunne fortælle om venskaber der går mange år tilbage i tiden. Jeg kan her berette om, at jeg faktisk blandt flere har et dejligt venskab og et bånd der går 42 år tilbage på nuværende tidspunkt.

december 2015 038

Jeg var 13 år og Charlotte 14, da vi mødtes på Hellerup strand i 1973. Vi gik på samme skole og Charlotte gik en klasse over mig. Det var først den dag på stranden, at vi begyndte at tale sammen og det var hendes hund Viggo der ligesom blev indledningen. Charlotte og jeg blev meget hurtigt ret tætte veninder og det blev hende der var i inderkredsen, da vi begyndte at interesserer os for drenge, bylivet, tøsesludder og det at erobre 70′ernes stormfulde teenagerliv.

Vi har grinet og grædt, været totalt uenige og meget sammentømret. Vi kommer fra to vidt forskellige baggrunde og er også endt op med, på mange måder at være gået hver vores retning i livet og have forskelige værdier……og alligevel ikke.  Vi har i nogle år ind imellem ikke set så voldsomt meget til hinanden, men vi har hele tiden vidst hvor vi hver især var….nogen gange mere intenst end andre gange. Charlotte var hende der var der, da jeg som 19 årig fødte min datter Sara og hun blev fadder til Sara. Jeg blev senere fadder til Charlottes datter …..og så igen gik der en masse år.

Det der nogen gange har gjort vi ikke har set så meget til hinanden er mændene i vores liv….når man stifter familie, får et forhold, et hektisk arbejde eller man flytter geografisk meget væk fra hinanden ……men igen, vi vidste hvor vi hver især var….historien der blev bundet imellem os i de vigtige ungdomsår vægter tungt. Det er nogle betydningsfulde år for et fasttømret venskab.

 

ATTER FORENET

….eller rettere, vi tog os lige gevaldigt sammen igen. Jeg drog forleden til Fakse for at besøge Charlotte i hendes lille bondehus ude på landet. Jeg vidste det ville blive nogle betydningsfulde dage, for det er SÅ længe siden at alle tråde er blevet bundet op igen..

Det tog mindre en 1 minut, – så var snakken igang, gensynsglæden var gensidig og stor og vi var begge i hopla til nogle “intime” dage bare Charlotte og jeg.

En kop kaffe i Charlottes hyggelige landkøkken ….på med gummistøvler og sweater og så afsted. Vi nåede at besøge de lokale værksteder og kreative personer i Fakse og omegn. Vi spiste skøn frokost i St. Heddinge, tog til Stevns Klint og fik historien med derfra…..der havde jeg nemlig aldrig været. Vi fik shoppet og oset i de lokale forretninger og snakket, snakket og snakket….konstant.

 

Besøgte Susanne der laver kurser i pileflet og fiberbeton...

Besøgte Susanne der laver kurser i pileflet og fiberbeton…

 

Lækker frokost i Algade i de fineste saloner....ren "Matador"

Lækker frokost i Algade i de fineste saloner….ren “Matador”

 

Stevns Klint i blæsevejr med højt hår

Stevns Klint i blæsevejr med højt hår

VORES FORSKELLIGE LIV

Jeg kom på landet – med alle mine bylivs problemer. Jeg er hamrende natteblind – og egentlig ikke så vant med dyr mere……men hos Charlotte er der 4 hunde, 2 store katte og flere heste. Dyrene er Charlottes et og alt og de får hendes ubetingede opmærksomhed og kærlighed. Derfor skulle hundene selvfølgelig luftes om aftenen med en ordentlig luftetur. “Jamen jeg kan ikke se i mørke, jeg er bange i mørke”…..”visse vasse, vi går bare et par kilometer” !!??!! På med refleks vesten, både os og hundene, lommelygte og hundelygter…..afsted med os. Måtte tage mig selv i, at det faktisk var vildt hyggeligt og fedt at gå i mørket….endnu en overvindelse besejret med Charlotte.

Gittemor beredt til natløb

Gittemor beredt til natløb

Hjemme igen efter luftetur, kørte vi afsted efter mad…..Hakkedrenge med kartofler og den vildeste sovs….ris a la mandel til dessert og rigeligt med vino…..store sutsko, sweaters, ingen make-up…..bare hygge i trygge rammer, ahhh!

december 2015 050

Der blev sludret i et væk….lige til klokken 2 om natten…..en talestrøm, som havde vi set hinanden i sidste uge. Vi blev virkeligt opdateret på, hvor meget vi egentlig havde oplevet sammen gennem årene og hvor skide sjovt det var at være unge i 70′erne.

 

En dejlig nattesøvn, på landet hvor der ikke er en lyd eller andre forstyrrende elementer.

Næste morgen dejlig morgenmad…..og endnu et par opdateringer om hvor vi er i livet og hvor vi er på vej hen. Så afsted til Fakseladeplads strand og gå en lang tur med alle hundene i silende regn og blæst…..masser af luft, dejligt samvær.

 

Dejlig morgenmad med det hele i det lille landkøkken

Dejlig morgenmad med det hele i det lille landkøkken

 

Stranden med Charlotte og alle hundene

Stranden med Charlotte og alle hundene

Den dejligste mini ferie med min dejlig Charlotte

Den dejligste mini ferie med min dejlig Charlotte

 

…..og så skulle jeg hjemad, men kunne snildt være blevet en uge……hold fest hvor har vi hygget os og nået meget. Tak for den skønneste opvartning og forkælelse i det lille gule bondehus

 

december 2015 047

VENSKABER

Hvor ER venskaber vigtige for os mennesker. Også selv om man med årene bliver bedre til at nyde sit eget selskab og man fordyber sig i forskellige ting, så blev Charlotte og jeg enige om, at så mange år på bagen sammen har en stor betydning….og sikkert også når vi bliver endnu ældre. Vi har kende hinandens venner, forældre, søskende, kærester, børn, hemmeligheder og glæder……Nu er vi granvoksne og deler nu erfaringer omkring briller, ondt i leddene, hedeture, bøvlede børn, savnet af afdøde og meget mere. En vigtig historier….en historie vi er enige om der skal skrives mange flere kapitler i.

Skal selvfølgelig lige huske at indskyde, at jeg har mange flere dejlige og nære venskaber der også har enorm stor betydning for mit liv og min trivsel. Både andre gamle venskaber med også nogle af nyere dato der er blevet lige så vigtige for mig. Det er bare noget særligt, når man har en man har kendt i så mange år….og forhåbentlig resten af livet.

Knus Gittemor

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top