DANSK blomkålsgratin, uhmmmm sommermad!

Halløj igen – jeg er stadig i mit “KØB DANSK” humør – og som lovet i indlægget i går, kommer der her en let og nem opskrift på Blomkålsgratin. Det er en ret som vi holder meget af i familien – også de små børnebørn. De tror ALDRIG på det imens de dufter blomkålen koger “det lugter af prut mormor, det kan jeg ikke lide” – men når gratinen så står på borden glider den lystigt ned med grøn salat og en klat kold smør på toppen.

blomkål

BLOMKÅLSGRATIN ( ca. 4 personer)

75 gram mel (1 1/4 dl)

2 dl minimælk – eller letmælk

1 ½ dl grøntsags vand – tag det fra blomkålen når den koger

40 gram smør eller Becel

4 æg

ca ½ kg fyld – blomkål, gulerødder, fisk, skinke, skaldyr – kun fantasien sætter grænser – jeg bruger i reglen kun blomkål og skinke.

 

Start med at sætte blomkålshovedet over i en gryde – og kog det al dente……husk at gemme vandet!!!!!

Smør et højt gratinfad med fedtstof. Drys fadet med fint rasp og kør raspen helt op af siderne så gratinen slippet let efter bagning. Tænd din ovn på 180 grader.

gratin

 

Rør melet ud i en tykbundet gryde med mælken. Pisk jævningen klumpfri og tilsæt herefter resten af væsken. Brig jævningen i kog under konstant piskning.

 

almuligt 013

Tilsæt fedtstoffet og rør grundigt til det er smeltet.  Så tager du gryden af varmen. – skil æggene, blommer for sig og hviderne pisker du helt stive. Rør nu æggeblommerne ned i jævningen en ad gangen. Smag til med salt og peber.

 

almuligt 017

Nu vendes fyldet i dejen -herefter vendes de piskede æggehvider forsigtigt i massen – brug dejskraber og vær forsigtig.

 

almuligt 023

 

almuligt 025

 

Fyld dejen over i gratinfadet – fyld kun 3/4 op, da gratinen hæver under bagning.

 

almuligt 033

Så strør du et tyndt lag rasp over toppen af gratinen, inden du bager den i ovnen på næst nederste rille i 50 til 60 minutter. Mærk med kødpind om gratinen slipper – ellers er den ikke færdig.

En gratin skal ALTID serveres med det samme, da den falder hurtigt sammen……men det bliver smagen ikke dårligere af :)

 

Server med en skøn salat – af DANSKE råvarer naturligvis – brug de skønne ting som supermarkeder bugner af pt. fra Dansk Gartneri – så er du sikker på at kvaliteten er i orden. – en salat kan bl.a. indeholde broccoli, asparges, ærter, tomater, agurk, majs og meget andet…..jeg kan godt lide at serverer lidt bacon tern på toppen. Det salte klæder en gratin.

grøn salat

BON APPETIT……

…..desserten i dag…….ja det blev hindbær fra egen avl i kolonihaven, uhmmm.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top