Dagbøger lyver ikke – det gør hukommelsen til gengæld

Det der med at skrive i hånden er ikke noget ret mange gør mere, hverken når det gælder breve, eller for den sags skyld dagbøger. Derfor var det lidt af en gensynsglæde, da jeg fandt en kasse med dagbøger fra mine teenager år og tidlige ungdom.

 

Medio maj 079

Gitte 15 år

Den unge Gitte begyndte at skrive dagbøger i 1974, hvor hun var 14 år. En alder hvor rigtig mange ting tager fart og alle ens unoder og oplevelser blev sirligt nedskrevet i dagbøger de næste 10 år.  Jeg kan godt huske at jeg gemte disse dagbøger meget forsvarligt, da tanken om at min mor eller far skulle få fingre i dem ville være en katastrofe.

 

Min første dagbog fra 1974

Min første dagbog fra 1974

 

Jeg har egentligt godt vidst, at jeg havde gemt nogle af disse bøger og ved flytninger sporadisk skimmet nogle sider og tænkt, “nå ja, hellere må jeg gemme dem og læse en dag jeg bliver gammel”. Det blev så her i sidste uge jeg fik den trang…..og så var jeg faktisk rigtig glad for at jeg havde disse bøger.

Jeg talte med en gammel ven fra ungdommens tid (fra perioden hvor disse bøger blev skrevet) – og der var nogle minder som vi ikke helt havde samme opfattelse af fra dengang. Det skulle nu vise sig, at tingene i alt fald ikke helt foregik sådan som jeg husker dem. Der er skam stadig episoder fra disse bøger som jeg slet, slet ikke har lyst til at få frem i dagens lys – og som stadig vil forblive dagbogens og min hemmelighed.

JEG LÆSTE HELE NATTEN

Den ene bog tog den anden og jeg grinede og græd på skift. Så mange mennesker er beskrevet med oplevelser – personer der end ikke lever mere. Kærligheds episoder, hvor jeg svor i bogen at jeg ALDRIG ville kunne leve uden vedkommende……det gik så åbenbart alligevel.

 

Maj 2016 145

 

Jeg har belært mine egne unger om, at jeg synes ungdommen i dag drikker alt, alt for meget og de ikke bestiller andet end at feste og rende i byen. Jeg tror endda at jeg har fortalt dem, at sådan var det ikke da jeg var ung………det passer ikke. Jeg festede og drak som et hul i jorden – lige indtil jeg blev gravid som 19 årig……så blev jeg nærmest normal og kedelig :) Jeg har endnu ikke erkendt overfor min søn på 20, at virkeligheden faktisk var slem for mig også – og da jeg ikke tror han læser min blog, så kan jeg stille erkende det her, syshhhh!

SYND DET STOPPEDE MED DAGBØGER

Det blev 1986, hvor jeg skriver den sidste dagbog….og der er siderne ikke særligt udfyldt. Jeg tror hverdagen med job, barn og alt det andet gjorde, at man ikke fandt tiden og overskuddet til det. Det er jeg faktisk ked af. Det har været en sand fest at få opdateret sin ungdom igen – og hvad er bedre end at læse bøger om sig selv.

 

MAN GLEMMER

Der er SÅ mange ting jeg har glemt. Så mange mennesker jeg har glemt – og mange skønne oplevelser man ikke tænker over mere….men det gjorde jeg så igen da jeg læste bøgerne. var noget forskrækket over hvor tit jeg i teenagerårene egentligt forelskede mig – det er jo helt vildt!. Forelskelse dengang var jo ikke noget seksuelt…..men forelskelse….dem var der mange af. Det blev strakt mere bøvlet, det er kærlighed, i takt med at man blev ældre. Der var jalousi, magtkampe, og sågar dramaer……noget værre noget. Sjovt, at man sådan kan sidde og læse om sig selv – og konstaterer at jeg nærmest bliver forarget. Det må betyde, at jeg endelig er blevet voksen….måske endda kedelig.?

Igen må jeg konstaterer, at det ikke altid kun er godt med vores udvikling – ex it, computere, modiler etc. Vi skriver ikke dagbøger mere i hånden og lægger små kærestebreve, bio-biletter og andet fis ind i bøgerne som minder. Vi skriver ikke skønne breve i hånden til hinanden mere og dermed får vi ikke brugt vores håndskrift. Hvos jeg skal skrive mere end 5 linjer i hånden i dag, så ligner det noget en læge engang skrev på en recept. Det er synd!

Har i gemt jeres dagbøger og gamle kærestebreve????

 

Knus Gittemor

 

 

One Response

  1. Trille siger:

    Ha ha Gitte, nu gad man jo godt at du havde løftet sløret lidt for hvad det var for unoder, der stadig kan være så hemnelige….. Var du en værre en?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top