Category : Lige fra hjertet

JEG HAR FÅET PÅSKEÆG – i lange baner

Og dem har jeg fået af min skønne penneveninde Sonja

Her kommer man hjem fra arbejdet og så står der den mest vidunderlige pose på min dørmåtte!

 

 

Sirligt i posen, med sejlgarn, cellofanpapir og nøjsomt lagt ned – i en proppet pose med goodies. Hold nu op – det er fantastisk at modtage et påskeæg, også når man slet ikke har skrevet et gækkebrev – MEN HELE 7 ÆG – 2 flotte blondebelagte kogler, det yndigste kort og sjove gamle breve og udklip – Det er jo et sandt overflødighedshorn!!!

Jeg er fuld af beundring, over at et menneske man ikke kender særlig godt, har et sådan overskud og kærlighed og energi til at give sådan en dejlig gave væk. Der er ikke tvivl om, at der bag denne poses indhold ligger flere timers arbejde – meget personligt arbejde.

Nu skal min stue pyntes op til påske alligevel og min kreative lyst er blevet vækket op igen. Tak Sonja, – din dejlige kvinde!!!!

 

Er det ikke bare yndigt og hamrende flot?

 

Selv kuverten er sirligt malet så glansbilledet indgår i maleriet

 

 

Begrebet “penneveninder” er måske noget man forbinder med børn – eller i alt fald en ting fra fortiden. Sådan var det også lidt for mig, indtil det jo lige pludseligt opstod i min verden igen. Som ung pige – fra jeg var 12 år til ca. 16 år, havde jeg en penneveninde i Flensburg. Det var noget man fik i skolen blandt andet for at udvide vores tyskkundskaber. Brigitte Schlund, hed hun – og guderne skal vide hvad der egentlig er blevet af hende?

Sonja, mødte jeg sidste sommer til et loppemarked – hvilket jeg vist har fortalt før på bloggen, når jeg er faldet i svime over hendes utallige skønne breve til mig. Vi skriver jævnligt sammen – mest på mails, men hold da op hvor er det altså hyggeligt, langsomt at blive inviteret ind i en andens liv. Som penneven sker det i små bider, – for vi ses ikke (ikke endnu i alt fald) – og langsomt får man så sat brikkerne på plads omkring hinanden. Utroligt som det viser sig, at vi har fælles interesser og haft mange ens bekymringer, sorger og glæder i livet.

 

Ha ha – ja her har Sonja sat Gittemor på kortet!

 

Jeg gemmer alle vores mails, breve og drømmer lidt om, at dette må kunne blive til noget smukt ude i fremtiden. Der er nemlig gode historier gemt i os to kvinder – og tilsammen, kunne det mindst blive en bestseller . Drømme skal man have og det driver værket. Jeg er ikke lige så effektiv til at sende disse små gaver tilbage til Sonja – og hun påpeget i sine skønne breve, at jeg ikke må have dårlig samvittighed (det har jeg dog lidt alligevel)! – Men hvem ved – pludselig kan det være at det er mig der giver hende en på opleveren.

Jeg kan KUN opfordre jer derude, til at finde en lige så skøn penneveninde som jeg har fået. Det er så skønt og dejlig – specielt i disse tider hvor alting går så stærkt på de elektroniske medier. Jeg synes det er skønt at have min særlige æske i fint papir – hvor alle mine “Sonja-breve” ligger fint og venter på noget i fremtiden

TUSINDE TAK SONJA -             S                L

                                                      T  Ø  S       L  E  V

                                                           D                V

nå – bogstaver skrider når jeg lægger dem op – men i forstår sikkert budskabet at sådan skrev man i “gamle dage” i poisibøgerne!

Kærligst

Gittemor

 

 

 

 

 

I DAG ER DET GITTEMORS FØDSELSDAG……..ja altså ikke selve Gittemors, men bloggens fødselsdag!!!

Tænk sig en gang – er der allerede gået et år. Det er da blevet til en del skriverier, både i den tungsindige ende, den humoriskiste, den kreative og den mor-moderlige vinkel. Jeg har en fest med min blog og er så SUPER taknemmelig for at i er nogle der gider at læse med.

Nogle gange bliver det ikke til så meget i perioder – og andre gange har man mere på hjertet – sådan er det både i livet og med blogs

 

MIT NAVN HAR FÅET EN BETYDNING

I min barndom blev jeg altid kaldt “Gittepige” – og ellers har jeg egentlig aldrig haft kælenavne som sådan. Da bloggen blev til skulle den jo have et navn og Jackie Navarro som er igangsætteren at det bloggerforum, Selectedbloggers,  jeg er en del af, fik hurtigt ideen til “Gittemor”. Sjovt nok, bliver jeg næsten aldrig kaldt andet nu. Selv de unge mennesker der kommer i huset her, kollegaer, gamle venner etc. kalder mig “Gittemor”. Det er et navn jeg sådan bare er gledet ind i som den største selvfølgelighed.

 

DER KOMMER EN FØDSELSDAGS-KONKURRENCE

En af mine yndlinge har skippet noget afsted i posten, som bliver udloddet her på bloggen i denne uge – noget rigtig mums – så når posten kommer – er jeg fluks tilbage med en konkurrence. ……tror godt jeg kan røbe, at det er noget Origins!!!

 

Tak til alle mine læsere for det første år – håber i vil følge med de næste lange tider. Jeg giver da lige en lille kage i dagens anledning.

 

De kærligste hilsner

Gittemor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FARVEL DU FORFÆRDELIGE 2012

Det var bestemt ikke et år jeg blev ven med. Det blev heller ikke et år jeg nogensinde kommer til at glemme, desværre!!! Jeg synes faktisk at det var et rigtig svært år. Vi mistede min vidunderlige bror i marts. Han døde af modermærkekræft kun 56 år gammel. Familien har været i stor sorg resten af året og jeg ved at smerten ikke går væk nogensinde, men den bliver forhåbentlig lettere at leve med. Heldigvis efterlader han sig enormt mange skønne minder og dem tygger jeg på jævnligt. Vi mistede også en tante – underligt nok lignede hendes forløb meget min brors, med at dø af en tumor i hjernen – kun 3 måneder efter min bror – rystende at opleve noget så ens 2 gange inden for så kort tid!!

Jeg var også indblandet i en voldsom trafikulykke i maj – hvor jeg stadig døjer med piskesmæld og en lidt overdrevet respekt for modkørende biler – heldigvis skete der mest materielle skader – men det var grimt at blive klippe ud af en bil og lagt på spine-board!

Jeg bøvlede i mange måneder med det fæle a-kasse system og økonomien var sgu ikke den bedste som arbejdsløs. Så var der alle de virusser man baskede ind i – senest i ugen op til jul. aldrig har man raget så meget fis til sig – men det er jo nok fordi man hænger lidt med næbbet i forvejen.

Slutteligt på bøvlelisten var min højre fod. Jeg har i 5 måneder humpet rundt med hævet og smertelig fod. Endelig ser det lysere ud på den front også!

 

Savner min bror og hans musik…….!

 

MEN 2012 HAVDE OGSÅ SINE FORDELE OG GLÆDER….

Det var 1. marts, at Gittemors blog så dagens lys første gang. Jeg er super glad for at være en del af bloggerforummet Selectedbloggers og har via denne blog “mødt” så mange sjove mennesker. Skønt at have en slags offentlig dagbog (jeg er jo ikke særlig privat indrettet) – og det fastholder mig i at mærke efter og føle mine oplevelser, når man også skal skrive om dem. SÅ – Tak til alle jer det følger min blog!!!! Jeg er blevet rigtig dus med mit nye kaldenavn “Gittemor”!

Det var også i år, at jeg fik et rigtig skønt job igen. Var ved at opgive troen på det, da det pludselig lykkedes at blive receptionist i GEO. Her kan jeg bruge min udadvendthed og mine mange forskellige interesser og evner. Ingen dag er ens og mine nye kollegaer er SUPER søde. Jeg sender tit tanker til alle dem der stadig hænger i køen efter et job – Tro mig, jeg VED hvor frusterrende det er! – Håber i alle kommer i gang snarest!

Min søn startede en ny epoke med gymnasiet – og resten af familien og venner har det heldigvis godt og er raske!!! Takker mine guder for det

 

FORVENTNINGERNE TIL 2013

Tja, hvad tør man at forvente. Synes ikke at regeringen giver mig den største tryghedsfornemmelse – og det gør verdenssituationen faktisk heller ikke. Jeg tænker nogle gange, at må der dog for HELVEDE må ske et kæmpe mirakel – et der kan få os alle til at leve sammen uden al den vold og egendømme. Hvad skal alt den vold og fornedrelse af hinanden dog til for. Hvorfor vægter vi ikke vores liv og gaver højere. Der er så mange sygdomme og naturkatastrofer der kan gøre det af med os – hvorfor pokker skal vi så bruge så mange kræfter på at gøre det af med hinanden bare fordi vi ikke kan vinde vores egocentriske magtkampe om totalt ligegyldige ting.??? Mennesker er sgu mærkelige!!!!

Jeg er ikke specielt begejstert for nummer “13″ – men vælger alligevel at håbe og tro, at 2013 bliver et forrygende år. At man kan få fred for sygdom, død og ulykker. At man kan bibeholde sit job og have en fornuftig økonomi. At man får set mere til sine venner, – for det har jeg dæleme ikke været god til i det forgangne år. At der må komme fornyet overskud og energi og glæden vil vende tilbage i min hverdag – og sorgen blot bliver til tålelige minder og glæden over at have haft brormand i mit liv så mange år.

 

NYTÅRSFORSÆT…..

Det er en underlig opfindelse – det er sjældent nogle holder dem. Jeg har egentlig ikke nogle. Skulle jeg dog tvinges til at støve et frem, så må det være:

Jeg skal blive bedre til at pudse mine briller

Jeg skal have fjernet magneterne fra min sofa og ud af røret lidt mere

Jeg blev god til at sige fra i 2012…..nu vil jeg øve mig i, at sige til!

Jeg vil finde humoren frem i mine skriverier igen!!!

 

Herfra skal lyde et inderligt ønske til alle - OM ET FANTASTISK GOD NYTÅR

 

 

De kærligste hilsner

Gittemor

 

 

 

 

 

 

 

DA ENDEN PÅ DATING MÅSKE BLEV EN BEGYNDELSE

Ja, jo, – Det der dating – det spillede ikke rigtig. Måske det ikke var tiden, måske jeg ikke gik til det, helt så helhjertet som jeg troede. Dog skal det siges, at jeg i den grad har fået mig nogle gode grin og temmelig morsomme debatter med venner og familie, der godt ved hvordan jeg er skruet sammen. Det er lidt som om, at dem der står mig nærmest ikke lige tror på at dating-sider er der jeg finder min tilkommende

Forleden til et selskab, underholdt jeg lystigt om min vej gennem dating-systemet. Der blev grinet højlydt – for jeg kan ved gud komme med mange grumme oplevelser på dem der har kontaktet mig. Så begyndte min elskede (nok ældste veninde) at gennemgå mine mande bekendskabet sådan fra en ende af. Ja, det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg i mine yngre dage tog lidt for mig af retterne – så opremsningen var lang. Da vi nåede et godt stykke igennem, gik det nok op for selskabet – altså sådan før det egentlig gik op for mig – at jeg vist ikke har haft de mest heldige bekendskaber – og ej heller de mest langvarige af slagsen. Så gad jeg ikke rigtig følge samtalen til ende…….hold nu lige op……jeg må da være helt umulig at holde ud i længere tid,-……eller også er jeg virkelig faldet for nogle forkerte typer

Måske ikke så underligt man har været alene så længe!

Pigerne blev herefter enige om, at nu skulle jeg dæleme snart luftes på et disko dasko i de bedre kredse – det måtte være bedre end det det dating! Ja, så nu vener jeg på invitationen !?

MEN SÅ SKETE NOGET UVENTET!

Jeg gik ind for at lukke mine dating sider ned her forleden aften. Så var der post igen, – og den skulle lige checkes, – man er vel nysgerrig.

Den første var en mand på 65 år der synes jeg lignede en engel. Han var i dialyse 3 dage om ugen og så altså ikke helt rask ud. Han mente han kunne matche alt hvad jeg ønskede. Come on – det er da sødt, og man skal ikke være perfid eller nedladende – men helt ærligt!!! Jeg skal da ikke være sygeplejerske eller indgå i et medlidenhedsforhold !

Det næste brev var fra en rimelig pæn fyr – der skrev 28 linjer på græsk. Han var nemlig græker og i øvrigt blevet enkemand for ganske nylig. Han havde såmænd kun et enkelt krav – at jeg skulle lære græsk på et splitsekund. Så kunne jeg til gengæld blive forkælet rigtig meget…..og han var ganske velhavende og generøs, skrev han. Fedt – delete!!!!!!!!!

……….så kom den tredie……. der pludselig omtalte min datter…….at han var usikker på om jeg ville have kontakt…….han vendte siden lidt til på billedet……men der var et eller andet. FOR SATEN DA……Det var min gode gamle kæreste fra for hvad,- 22 år siden tror jeg. Han var sjovt nok ikke en af de 800 som selskabet forleden fik remset op.

Man føler sig enormt boostet, når der dukker en op på ens profil som man kender – Det er lidt som at stå nøgen på Strandvejen, uafhentet! Øh jo, skrev jeg vist tilbage – hyggeligt, lad os da lige ringes ved og samle op siden sidst. Jeg skrev mit nummer – og BINGO – 3 minutter efter var han i røret…..det har han så også været siden HÆ!

Se piger, – normalt er jeg jo ikke særlig privat…..men jeg må lige (trods jeg har advaret folk omkring mig, om udstilling på bloggen) give ham en chance inden han ryger til storvask i dette forum.

Se hvor ung og tynd man var dengang. Ak ja – men han (altså ham den stadig unavngivne) synes jeg er blevet pænere med årene (iflg. mit datingbillede) – så må man jo tro på det – han har jo endnu ikke set resten af pakken anno 2012

Jeg har da ikke den fjerneste ide om, hvorvidt der opstår sød musik igen – eller om man bare får en god ven tilbage i folden. Vi duede ikke sammen sidst, da vores børn ikke fungerede godt imellem os i forholdet. Nu er vi vel blevet voksne – det er ungerne i alt fald og vi er begge blevet bedsteforældre, en del kilo tungere og en helvedes masse erfaringer rigere. Der er i alt fald en eller anden spire i mig, der siger mig,  at det skal ses an, at jeg har en pokkers lyst til at se ham, spise en middag og se hvad det gør i mellemgulvet. Den største fordel er, at jeg føler mig tryg, han ved hvor skingrende vanvittig jeg er, at jeg fylder enormt meget og kalder en skov for en skovl.

Jeps – så der er vi lige nu…….middag aftalt medio næste uge…..og måske jeg opdaterer jer med resultatet!!!!

 

 

 

 

 

 

 

I skrevne stund, er det et halv år siden, vi sad ved din side på Rigshospitalet og mærkede dit liv glide ud af vores hænder. En smuk, smuk tidlig morgen den 28.3. hvor du fredsfyldt blev ”hentet” til et sted, kun Guderne ved.

Aldrig har jeg oplevet så voldsom en smerte, aldrig har jeg mistet så stort, aldrig har jeg savnet så meget, som efter du blev taget fra os.

Et halvt år er gået, – ved knapt hvor det blev af, tiden har været en besynderlig tingest lige siden. På en måde så længe siden, – på andre måder var det lige før.

Vi taler med dig hver eneste dag, vi længes og savner – hver eneste dag. Jeg kan stadig i fuld erindring huske din stemme (næsten høre den) og alt din mimik står heldigvis så soleklar for mig. Heldigvis har jeg kendt dig indgående og intenst i 51 år, det sætter sine spor. Så mange minder, oplevelser, erfaringer, glæder og sorger har vi gået igennem sammen, det kan ingen tage fra mig.

Den morgen på Riget, – og længe efter, kæmpede jeg med de billeder jeg fik af dig i dine sidste timer. Var så bange for at det var sådan jeg ville skulle huske dig. Heldigvis har tiden slettet dette. Nu er det kun dejlige dig, som du var, jeg ser for mig.

Tror ikke der har været en eneste dag siden du forlod os, hvor vi ikke har fældet tårer i savn og afmagt. Hver morgen på vej til arbejdet hører jeg radio – og der er aldrig en melodi eller sang, der ikke lige minder om dig. Du sang og spillede alt. Der er ikke tal på de timer hvor du har spillet til mig, for mig, med mig – og din musikglæde kom til at fylde meget mere i mit liv end jeg egentlig vidste. Nu spilles der ikke mere på samme måde. Du tog på mange måder musikken med dig – og jeg håber du stadig kan frydes med den hvor end du er.

Vi kæmper alle for at holde modet oppe, – hver på vores måder. Jeg ved med sikkerhed, at hvis du kunne give os et godt råd, ville du sige ” giv slip” – og det gør vi også, lidt efter lidt – det er bare endnu så kort tid siden. Vi er ikke igennem første års mærkedage og højtider og alle frygter vi den nærstående jul. Jul er SÅ meget forbundet med dig her i mit hjem og jeg er så lykkelig for, at også vores sidste jul blev så fantastisk skøn, trods du faktisk lige var blevet opereret. Alvoren kendte vi ikke helt på det tidspunkt.

Der er så meget jeg gerne ville fortælle dig og drøfte med dig, – men igen satser jeg på at du ”derfra” ved det hele og er opdateret.

 

Jeg tænder lys for dig i dag – for du var i sandhed et lys i mit liv og det vil jeg bevare.

I kærlighed

søster

Kort efter min brors død, sendte en rigtig god veninde dette digt til mig. Tingene faldt så godt på plads i min afmagt og måske der er andre derude der kunne have glæde af netop disse ord:

 

 

……og dermed mener jeg, DER SKER IKKE EN SKID!

Nu har jeg haft profilen kørende med foto og hele balladen i en lille uges tid. Det har ikke skortet på ungersvende, der har tilbudt sig ud i seksuelle ydelser. Demed sagt, at ikke EN af dem har “læst” min profil, for så ville de hurtigt sande at det ikke er dem jeg søger.

På min dating side får man løbene tilvalgt nogle match som man kan forholde sig til – da systemet mener, at man så men sine oplysninger skulle være et nogenlunde par. NOT – dem der tilbydes er langt fra den alder jeg har tilvalgt. De passer skidt i højde og især i drøjde. Interessemæssigt og geografisk ser det også ringe ud. Systemet fungerer i alt fald ikke efter hensigten, skulle jeg hilse at sige.

Så jeg må nok sande…….at jeg må spejde langt efter min “tilkommende”

 

NOGET DER VIRKELIG KON BAG PÅ MIG

Jeg blev i weekenden præsenteret for nogle nye begreber, jeg ALDRIG havde hørt om. De kom op, fordi jeg selvfølgelig skulle underholde med mit dating-projekt til en middag blandt venner. ” Du er jo en GILTF Gitte” - øh en hvad – “GILTF (granny i would like to fuck)!!!! – Nå ja, man kunne jo også have været en “MILTF” - (Mother i would like to fuck) – Aldrig hørt om de begreber – men finder dem faktisk ikke særlig charmerende.

Der er ikke,  endnu – kommet et seriøst, velmenende og interessant bud på siden – og jeg har ikke fundet nogle kandidater jeg havde lyst til at “byde op til dans” – endnu. Jeg giver lige projektet lidt mere tid – men ærligt talt…..jeg tror sgu ikke på det!!!!

 

 

Ja ja, – måske det ikke er særlig venligt at “udstille” mine dating-venner på bloggen, men jeg har fjernet navne. Dog synes jeg lige at i skal følge med i en dialog med en ung mand på 35 år, der blev ved med at angribe mig på chatten. – meget vedholdende – og fortalte meget om hans enorme trang til damer med MEGET brede hofter. Undre mig lidt han sprang på min profil, der kun viser mig ansigt, måske han forvekslede mine kinder med min bagdel??

Prøv lige at se sidste kvarter af vores dialog, inden jeg opgav og smed ham af. ” Hvad sagde jeg” – følelsen sidder jeg nu med!!!

	12:48
Var jeg for meget?

 

	12:49
Nej, der skal mere til at vælte mig –   lidt overrasket over din ærlighed, men fint nok.

 

	12:52
hvad tænke du?

 

	12:53
Jeg tænkte ” hvorfor er du landet   på min profil” ??

 

	12:55
Og hvilken følelse gav det?

 

	12:58
…at jeg IGEN fik ret i min antagelse   af disse dating sider. Det er ikke kærlighed/forhold mænd søger – det er sex.   At mit fjæs, af en eller anden årsag tiltrækker unge mænd jeg ender i lange   sjove dialoger med, men aldrig i et forhold jeg går efter…….ja nu er jeg   meget ærlig, men det er den følelse jeg sidder med. Misforstå mig ikke, det   er super hyggeligt at “tale” med dig….men jeg gad godt vide   hvorfor ex du henvendte dig til mig?
	13:00
Jeg håbede på et inderligt blowjob:-)

 

	13:01
Ha ha, ja – så var min antagelse jo rigtig nok. Men her må jeg nok skuffe dig
	13:03 For det kan jeg ikke bidrage med ….det er ligesom noget lidt andet jeg havde i  tankerne med denne profil   13:03 kan man ikke få to ting?   13:03 Ikke når man kun vil have en ting   13:06 Nu hopper jeg af – dejlig dag til dig – og held og lykke med “jobbbet”

Det er nok ikke ret længe jeg holder til det her eksperiment !!!!!!

 

Ha ha, takker for alle Jeres indslag om min nye trang, til at prøve en noget anderledes profil af. Lige nu står jeg med næste problem, – ER I KLAR OVER HVOR MANGE DATING SIDER DER FINDES!!???

Men jeg er overbevist efter Jeres kommentarer – den profil skal da prøves af  jeg mener , hvad er det værste der kan ske ?, Ja, at der ikke sker noget – og her er jeg jo i forvejen – Modig må jeg være…..og i skal nok komme med på turen

En anden ting der skal følges op på er møblerne – hold nu fest hvor jeg flytter rundt og maler etc.

 

Jeg købte jo overdelen af en vitrine – og satte den tilfældigt ovenpå en gammel kommode som jeg har været ved at skille mig af med flere gange. – Pludselig faldt brikkerne på plads – de 2 ting skulle da føres sammen – og så fik jeg i øvrigt solgt mit grønne karlekammerskab.

Nu ser der sådan ud. Det hele blev malet cremehvidt. Nye knopper, lidt beslag bagpå (så skidtet ikke vælter). Det er jeg faktisk blevet vældig tilfreds med

Nu kommer næste opgave – slagbænken, – det bliver weekendens projekt!!!! – Bare vendt

 

Vi går efteråret i møde med raske skridt. Træls er det at tænke på, at man måske igen skal gå en vinter, eller for den sags skyld resten af livet igennem uden en skøn kæreste og en at dele glæder og sorger med. Jeg har været alene i rigtig mange år, så mange, at jeg med garanti er blevet enormt sær, enerådig, kedelig, uinteressant og måske endda helt mistet evnen til at tro på den der kærlighed.

“Visse vasse” siger de skønne veninder, du skal da bare ud og date – lav nu en profil og se at komme afsted! Det er helt angstprovokerende at tænke på, bare sætningen “lav en profil”. Når jeg smugkigger på datingsiderne er jeg ved at falde om af kedsomhed og halvdelen af siderne oser langt væk af, at man KUN fokuserer på side gode sider og måske endda lige giver den en tand mere end, hvad virkeligheden egentlig byder sig.

Snart 52 år (meget snart) lå jeg der i mit soveværelse i går aftes og fik nogle grumme tanker. Havde netop sænket mit trætte hovede på min ergonomisk korekte hovedpude (da man jo lider af piskesmæld). På gulvet stod mine sko (diskret str. 44) med de nyindkøbte indlæg, som bliver mine følgesvende resten af livet, da jeg jo har vundet den sexede diagnose “forfodsplatfod”. På stolen ligger BH’en, det er jo også en slags ophæng. Anti-age natcremen på natbordet og skønne billeder af børnebørnene – JAMEN JAMEN – det er sgu da et soveværelse der OSER af sex og en “her kommer jeg atitude”. Spekulerer på, om min krop overhovedet længere kan lægges i nogle stillinger der minder om samleje, uden at jeg skal have kiropraktisk behandling dagen efter.

Men, hvis man nu alligevel skulle give det der Dating en chance – hvad er det så for nogle sider man skulle vælge. Hvordan laver man så den der skide profil – så den både er indbydende, ærlig, nede på jorden, interessant og samtidig noget man selv kan genkende????

Sidst jeg prøvede, for et par år siden endte jeg med at få de mærkeligste tilbud fra nogle MEGET unge mænd – det var dog skræmmende. Anede ikke om jeg skulle blive feteret eller virkelig bange. En ting er sikkert – min profil må have udsendt nogle signaler som end ikke jeg kunne gennemskue

Så, hvad om jeg forsøgte den hudløse ærlige profil, med fare for at der virkelig var et match derude:

52 årig kvinde med ualmindelig god humor. Har temmelig store fødder og optræder på  grund af nedsukket forfod aldrig i stiletter. Jeg har ikke været i et forhold i mange år og er nok efterhånden ret selvstændig og enerådig, men mener at have plads til et begyndende forhold de fleste weekender og et par aftener om ugen. Holder af naturen, holde i hånd, kissemisse, god mad, dejlig vin, musik, teater og elsker at blive forkælet. Jeg er gået i overgangalderen så sex er ikke det jeg behøver 3 gange dagligt.  Jeg er et dimsehovede og har altid gang i et eller andet. Er ikke særlig privat og ynder at smide mit privatliv ud på min blog, hvor du også kan risikerer at blive hængt ud. Jeg har 2 skønne unger hvoraf den ene er hjemmeboende, men gerne så at hans mor blev aktiveret så han kunne få sit liv i fred. Jeg har et stort hjerte og er et udpræget familiemenneske, en masse skønne venner og  for det meste et godt humør. Jeg er ingen vårharer med holder mig vist meget godt. Måske 3 kilo for meget…….men nægter at lægge chokoladen på hylden.

Jeg skal have en mand der er fri af tidligere forhold, orden i sin økonomi, ingen misbrug – og så skal du altså være pæn, højere end mig, rimelig slank, bare nogenlunde smart og gerne omkring min alder.

 

Så vil jeg gerne vide kære blog-læsere – Det kan man da ikke skrive i en profil, vel?????????