Category : Gittemors sure ribs

Var der mon bladselleri i Edens Have

 

Anthony Williams og for den sags skyld også et hav af andre kost apostle kaster bøger og filosofier efter os i stride strømme – og vi er til falds for budskaberne fordi vi føler vi er ladt i stikken i sundhedssystemet.

 

Jeg har, som så vældig mange andre kastet mig over diverse kurer gennem livet – ”Spis efter din blodtype“, ”Kernesund familie” etc. etc. – og senest ”Den medicinske seer”, der oven i købet kalder bogen ”sandheden om sygdom og helbredelse”, store ord. HVER gang har jeg måtte opgive og stille mig undrende overfor, hvorfra forfatterne og personerne bag disse bøger egentligt trækker deres viden. I sidstnævnte bog blev jeg for alvor skeptisk på rigtig mange områder og bliver derfor nød til at skrive om den og ikke mindst om Hr. Anthony Williams.

IMG_1685

DEN MEDICINSKE SEER

Alias Anthony Williams i det følgende kaldet AW, blev vækket som 4-årig af en ånd der præsenterede sig som ånden der sad på Guds finger – altså tættere på Gud end nogen anden ånd. Han fortæller denne 4-årige dreng AW, at han skal lærer ham at kunne vejlede mennesker i sygdomme, helbredelse og forståelse for kost og at han skulle være formidleren for dette her på jorden – kun ham!

Allerede her flygter mit blik fra bogen og mine tanker retter sig imod de 4-årige børn jeg kender og tænker, hvilket barn på 4 år ville kunne huske den slags budskaber – endsige forstå dem, men det påstår han – og en lang historie fortsætter om hans opvækst hvor denne ånd stiller ham større og større opgaver og gør ham til hvad han er i dag ”Den medicinske seer” som har den sande åbenbaring omkring kostens helbredelse – for det meste alt sammen med grundlag i, at vi alle er bærer af Ebson Barr virus……ja, jeg fatter ikke et hat!

Efter lang læsning og mere og mere modvilje kommer man frem til de fødevarer man bør spise ved forskellige lidelser – og der er i særlig grad taget udgangspunkt i udrenselses kure – fastedage etc. etc.

 

1

 

BLADSELLERI ER MIN VÆRSTE FJENDE…..KORIANDER NUMMER 2

….men iflg. bogen er den min lease, min helbredelse, nærmest min eneste overlevelse. Man skal starte dagen på tom mave med at juice et bundt bladselleri og drikke det. I min termollogi er bladselleri noget min mor af en fejl kom i waldorfsalaten i min barndom og alle gæster kæmpede med at få dem skrabet op på kanten af tallerkenen fordi de var en pest i maden.

Mors waldorfsalat grundlagde min selleri skræk

Mors waldorfsalat grundlagde min selleri skræk

Lad mig slå det fast med syvtommer søm JEG HADER SELLERI af en hver form. Jeg har ikke alene svært ved at få det i munden, jeg kan ikke en gang klare lugten under tilberedelsen og alt vender sig i mig…..jeg prøvede rent faktisk (fordi det nu skulle helbrede alt) at juice et par stængler, men inden de kom op til læberne havde jeg brækket mig i stænger.

For at det ikke skal være løgn så er den næste lease for sjælen koriander…behøver jeg at skrive hvordan jeg reagerer på koriander? …..præcis, nøjagtig på samme måde.

 

5

Så er det jeg spørger mig selv, hvordan kan noget som helst føde være SÅ fantastisk for ens krop når ens krop ganske enkelt ikke VIL have det??? Jeg tror ikke på det…..min indre mavegud fortæller mig at Gittemors krop ikke skal lide ved at spise en masse underlige ting og at det umuligt kan være den sande helbredelse hvis ikke kroppen kan optage det!

ER SELLERI SENDT AF GUD…..jeg tænker, at hvis AW har sandheden, var det så alligevel bladselleri der var i edens have og ikke æbler? Okay – æbler må man også godt spise for AW – faktisk skal man primært leve af frugt, grønt og bær i så store mængder at min mave og tænder ville forgå af syreangreb.

Det er egentlig fik mig til at tage fat i denne bog var at jeg længe har haft en del små allergiske situationer med forskellige fødevarer…ikke noget man kan påvise ved test, men måske så nogle krydsallergier. Faktisk ville jeg leve i et glas antihistaminer hvis jeg skulle følge denne AW – af Guds ånd fremsagte kur og levevis…..det giver jo ingen mening OG jeg har ikke Ebson Bar virus!!

Jeg meldte mig kortvarigt ind i en Facebook gruppe ”Den medicinske seer – kostvejledning” – Holy Moly…..det er jo en sekt – det var den mest underholdende læsning i et par aftener, indtil jeg fik nok, jamen det er fuldstændig besatte af AW. Et gennemgående spørgsmål er ”Hvad siger AW om….ex solsikkeolie, er det go eller no go?” De gør intet uden det står i hans bibel…..skræmmende!!

 

DEN BEDSTE KUR ER SUND FORNUFT

Jeg magter ikke disse trends af sundhedsapostle mere – og slet ikke alle dem der har fået budskaberne fra Gud og deres ånder, engle eller hvad der ellers diskes op med. Det ligner i mine øjne en ualmindelig fed fidus – en pengemaskine, en levevej en trist tendens.

Jeg tror personligt på, at man skal spise med sund fornuft. For lidt og for meget af alting skal finde en balance, både mellem ørerne og i maven. Økologi tror jeg på fordi vi skal passe på hvor meget sprøjtestads i fylder i os og vi skal passe på vores jord. Vi skal holde øje med at vi får varieret kost og de grundlæggende vitaminer og mineraler. Om vi er kødspisere eller vegetarer bør stå for egen regning og risiko, men vi bør kunne mærke med vores krop hvad der passer bedst til os hver især.

…….og så er den faktisk ikke meget længere i min verden, men det er jo selvfølgelig bare min holdning.

Jeg vil også have et glas vin og en flødeskumskage…..og det vil vi dybest set alle sammen ind imellem – for vi skal huske at leve, at nyde og mærke efter .Nogle vil nu nok påstå at mine meninger her handler om, at jeg har en rygrad som en kop kakaomælk…det er muligt, men jeg har valgt at vælge mine kampe.

 

Selleri er iflg. Gittemor NO GO…..og det er bogen også, så den blev straks solgt til højeste bud og da jeg puttede den i postkassen, havde jeg det som om jeg var sluppet helskindet ud af en sekt med fornuften i behold. I min verden holder jeg fast i at det var æbler der var i edens have:)

 

September 2016 102

 

KH

Gittemor

 

LINES HPV-VACCINE GIVER STADIG NYE KVALER

Jeg har fulgt Lines historie, siden hun i 2012 fik sin HPV-vaccine. I marts 2015 skrev jeg hendes historie her på bloggen – men hendes kvaler er ikke slut. Det er en endeløs historie af bivirkninger efter vaccinen.

 

download

Man skulle tro, at Sundhedsstyrelsen og regeringen havde reageret til fordel for alle de stakkels piger, der de seneste år har været plaget af temmelig alvorlige bivirkninger efter denne HPV-vaccine. Desværre sker der ikke noget, Sundhedsstyrelsen har meldt klart ud, at de ikke anerkender vaccinens bivirkninger og til dato er der kun 3 personer der har opnået erstatning, på trods af 2000 unge kvinders indberetninger med i alt over 17.000 indberettede bivirkninger.

Hvem er det egentlig der vasker hvis hænder i det her system? Hvordan kan man underkende, at helt igennem raske, unge kvinder – pludselig får yderst alvorlige bivirkninger og nærmest er invaliderede efter de har fået vaccinen? Jeg vælger at tro, at man efterhånden er klar over, at dette kan blive en seriøs dyr affære for Sundheds-systemet hvis de først anerkender vaccinens barske bagside. Penge er som bekendt snart den største magt her på jorden.

Line med sin lille datter Mia

Line med sin lille datter Mia

 

LINES HISTORIE SIDEN 2015

Jeg løftede sløret for, at Line netop havde fået konstateret sin graviditet, trods hendes store bivirkninger, da jeg skrev hendes historie i 2015. Line fik sin vaccine i marts 2012 og blev allerede præsenteret for side første bivirkninger hen over sommeren samme år. Der er muskel og ledsmerter, fibromyalgi, daglige hovedpiner, kvalme og en enorm træthed. Line var uarbejdsdygtig og inden hendes graviditet, var hun i arbejdsprøvning med 16 timer om ugen – hvor omkostningen var, at hun intet var værd når hun kom hjem.

 

MIA KOM TIL VERDEN

Line gik igennem sin graviditet med de sædvanlige smerter, træthed og besvær – og ventetiden var glædelig, men ikke nem. Fødslen ender i et akut kejsersnit. Lille dejlige Mia kom til verden – sund og rask, men Line var længe om at komme sig over kejsersnit – længere end normalt fungerende kvinder er.

Efter at fødslen er overstået og dagligdagen sætter ind, kæmper Line og hendes kæreste med de udfordringer som det er at passe et lille barn, når nu mor konstant har smerter, hovedpine og er meget træt. Det er fantastisk som den lille familie klarer sig – for der er ikke nogen hjælp at hente stadigvæk, når det kommer til anerkendelse af Lines bivirkninger af HPV-vaccinen. Flere opfølgende undersøgelser og lægesamtaler har der været med lægerne på Ålborg Sygehus, – men konklusionen ender ud i, at de mener problemet sidder mellem ørene på Line og at hun bare skulle se at komme i gang med træning og fokuserer på noget andet. Kun et sted, nemlig hos en Professor i reumatologi Bente Samsøe, får hun oprejsning og medhold i, at det kun kan være vaccinen der er årsagen til Lines kvaler…..men det er ikke noget der har haft indflydelse i Lines journaler eller efterspil. Hendes egen praktiserende læge har også været forstående og hjælpsom, men ikke i en grad der hjælper Line til erstatning for hendes tabte ungdom og alle hendes smerter og mangel på arbejdsevne. Man fastholder stædigt, at der ikke er noget i vejen med Line og at det er psykisk.

Line bliver på denne baggrund grundigt undersøgt psykisk af psykolog i Thisted, der kunne konstaterer, at Line ikke fejlede noget som helst “mellem ørene”.

Hvis man ikke føler sig psykisk nede over denne behandling – så kan man da godt forstå hvorfor disse piger måske ender ud med rigtig seriøse psykiske problemer en dag!

 

..det er så ikke lige et budskab der holder helt stik!

..det er så ikke lige et budskab der holder helt stik!

 

CELLEFORANDRINGER TRODS HPV-VACCINEN

8 uger efter at Line har født lille Mia, skal hun til almindelig kontrol. Her konstaterer man, at der er forstadier til celleforandringer. Man prøver forsøgsvis af fjerne disse, men det ender med at Line her i april måtte have en reel operation mod celleforandringer og fik fjernet noget af livmoderen. – Om 3 uger kan hun så forvente svaret på, om de måske er nødsaget til at skulle fjerne hele livmoderen. – Hermed mister Line måske for bestandigt muligheden for at få flere børn. Måske det allerede er en realitet med det de har fjernet.

Lægerne på Thisted sygehus forstod ikke hvorfor Line skulle dette igennem, for som de siger ”det er jo det du er vaccineret imod skulle ske”!! Men hvad gør lægerne herfra…..sidder det overhør, – eller er de mon så venlige at indberette dette faktum til Sundhedsstyrelsen som endnu en bivirkning – der måske også bare sidder mellem ørene på Line????

Line Korsgaard Andersen, 25 år - kæmper sin kamp efter HPV-vaccinen

Line Korsgaard Andersen, 25 år – kæmper sin kamp efter HPV-vaccinen

 

HVAD SKAL DER TIL

Hvordan hulan kan man komme videre i det hierarki af producenter, læger, Sundhedsstyrelse og regering. Hvordan kan de døre være så svære at lukke op – og hvordan kan Kræftens Bekæmpelse blive ved med at underkende, at denne vaccine ikke er så fantastisk. Rent faktisk kan vi nu konstaterer at vi kender en med celleforandringer i livmoderen…….SOM HUN ER VACCINERET IMOD??!!!! Vi hører meget gerne fra andre der har haft lignende oplevelser og som ikke bare fortier, for dette er et alvorligt problem og der er mange piger der skal have erstatning for et ødelagt liv!

LINES UDSIGT TIL FREMTIDEN

Jeg bad Line fortælle mig hvordan hun med få ord ser på fremtiden – ”hård og usikker” – Der er ingen af hendes bivirkninger der har fortaget sig siden 2012 – tvært imod. Et normalt job og et socialt liv på arbejdsmarkedet – eller færdiggørelse af hendes uddannelse for den sags skyld er en saga blot. Lægerne begynder at vende hende ryggen – de har jo afgivet deres dom, så hvordan skal hun dog kunne overbevise dem om den reelle virkelighed.

Line har hørt om diverse alternative behandlinger med homøopati etc. men hun turde ikke under hendes graviditet at eksperimenterer. Nu er det udelukket, for der er ikke penge til de alternative behandlinger. Line sidder med noget der svarer til kontanthjælp efter hendes barsel – Hvordan skal man så kunne se lyst på fremtiden med den økonomi og men daglige smerter og bivirkninger. En erstatning kan selvfølgelig ikke ændre Lines eller andres problemer, – men den kunne i den grad forsøde og lette deres tilværelse. Den kunne måske også få stoppet denne forbandede vaccine. Der er vist ingen tvivl om, at nogle forskere og medicinalfirmaer allerede har tjent kassen på dette projekt. Nu må de betale til alle deres ”forsøgskaniner” som de har ødelagt fremtiden for.

Kun er det glædeligt, at Line har en fantastisk kæreste, datter og familie. Uden dem og alle deres gode venner kunne dette slet ikke hænge sammen. Line er trods sine kvaler en fighter. Hun spiser sundt, forsøger at løbetræne, ride lidt igen og passer sin datter og familie – men prisen er så – at der ingen kræfter er tilbage og smerterne til tider tager overhånd. Medicinen Tramadol (hvilket er et syntetisk morfinpræparat) er skrappe sager og er ikke foreneligt med at passe småbørn – så dem vælger Line fra.

 

Line og hendes dejlige kæreste Kristian

Line og hendes dejlige kæreste Kristian

Du er en sej pige Line – men du fortjener, sammen med alle dine medsøstre, i dette HPV-helvede, at blive hørt og i bliver ved med at klage, indberette og forlange erstatning. Line fortjener med sine kun 25 år at få sit liv tilbage på ret køl!

Mit barnebarn er netop 12 år – og jeg er så uendelig lykkelig for, at min datter har valgt IKKE at få hende HPV-vaccineret…….ellers havde jeg også bortført hende…..tror jeg!

Kom gerne med jeres kommentarer her på bloggen, hvis I har nyt i HPV-sagen og hvis i har kendskab til andre der også har fået celleforandringer eller kræft efter vaccinen. Kun med viden og beviser kan vi kæmpe videre for alle de stakkels HPV-piger.

 

Knus Gittemor

 

 

 

 

 

 

Har du styr på dine vitaminer og kosttilskud?

Måske et lidt flabet spørgsmål, men hold nu fest hvor har jeg mødt mange mennesker i min omgangskreds, der slet ikke skæver til hvad de putter i munden. Desuden stopper de anbefalede kosttilskud i munden bare de læser en god artikel om det. Den er helt gal!

 

1

 

Jeg er generelt modstander af piller og ret skeptisk, også inden min læge udskriver et eller andet til mig. Jeg vil vide hvad jeg putter i kroppen og jeg vil kende bivirkningerne. Nu har jeg det efterhånden sådan, at jeg kan få bivirkninger af alt, bare jeg læser indlægssedlen. Men hvor mange læser egentlig de indlægssedler – både når det gælder reelt medicin og i høj grad når det gælder kosttilskud og vitaminer?

VI FÅR GANSKE ENKELT FOR MEGET

Ud over at vi belaster vores krop helt vildt meget, så belaster vi også vores pengepung og pladsen på vores hylder. Når jeg ind imellem gennemgår venner og families hylder med medicin og vitaminer/kosttilskud, bliver jeg ret chokeret. Hver gang en ny artikel dukker op med et vidundermiddel – eller et nyt udsagn om hvad et mineral eller vitamin kan, bliver de indkøbt og lagt oveni alt det andet de tager.

Jeg har faktisk selv lige været forbi lægen og fået taget et hav af blodprøver, da det er vigtigt for mig at kende mit indre “apotek” inden jeg bare tilfører kroppen en masse den ikke har brug for.  Jeg møder mange alternative behandlere i min omgangskreds – og der er altså mange af dem der gør sig lidt for kloge på noget de ikke har styr på. Selv lider jeg af for lavt stofskifte. Det tog mig det meste af 2 år at finde frem til den korrekte medicinering sammen med mine læger. En sygdom der ikke sådan lige er nem at få på plads med det sammen. Nu skal jeg 2 gange om året have målt i blodet om det er på plads, så jeg forbliver i balance. Det er jeg heldigvis!

Jeg fik også målt en lang række andre ting, da jeg konstant får skudt i skoene at behjælpelige personer “hold da op, du skal altså have en masse B-vitamin, jeg kan SE du er i underskud” – og det samme gælder faktisk også D-vitamin og ikke mindst den nye dille magnesium…..den skal vi nemlig alle sammen pludselig overfodres med.

 

2

D-VITAMIN

…eller mangel på samme. Jeg har nogle år haft for lidt D-vitamin i kroppen og det har resulteret i ekstrem træthed, smerter i led og muskler og hårtab. Jeg har sammen med lægens råd taget tilskud – i en periode 50 mg sammen med calcium (calcium er nøglen til at lukke D-vitaminet ind i kroppen). Da jeg var i niveau igen, overgik jeg til 25 mg – som jeg nu tager i vinterhalvåret – og holder pause om sommeren. Mine blodprøver denne måned viste at jeg lå præcis hvor jeg skulle – 30 nmol/L – tallet skal ligge mellem 25 og 50.

Vi får en masse D-vitamin gennem vores kost og solens lys. På den måde kan man aldrig få for meget D-vitamin, – men du kan få alt for meget via piller og kosttilskud. Når man tager D-vitamin, skal man huske at medregne alle de enheder du yderligere får fra andre piller i din hverdag. Ex vitaminpiller og andre kosttilskud. Samlet set skal du ikke overstige 50 mg dagligt.

MATAS i Kolding  vejledte en af mine venner til at tage 90 mg D-vitamin dagligt…..uden hun skævede til at han også fik D-vitamin via andre kosttilskud….det er jo helt hen i vejret. Så høje doser af D-vitamin kan være direkte skadelige. Symptomer som hovedpine, forstoppelse og kvalme er blandt de harmløse, men i dag siger forskningen, at for højt D-vitamin er lige så skadeligt som for lavt, – det kan endda være dødeligt.

 

4

B-VITAMIN

“Er du stresset min ven – så skal du altså tage MEGA B-vitamin stærk – og tag rigeligt” – og rådet kommer også hvis du har hårtab, skrøbelige negle, træthed, lidt bleg etc. etc.  Min læge målte mit samlede B/B12 niveua til fuld stændig i skabet! Hvis din blodprøve viser din værdi er højere end 250 pocomol pr. liter blod er du absolut ikke i mangel – og der er ingen grund til at tage tilskud af B-vitamin. Man kan ikke som sådan overdoserer B-vitamin, tarmen vil bare ikke optage det og så sejler dine dyre vitaminer direkte ud i potten til ingen verdens nytte….med mindre rotterne får gavn af det i det mørke kloarksystem.

Husk igen, – at tager du B-vitamin separat, så skæv lige til hvad der er af B i de andre glas du også fylder dig med – plus det du får ind via din kost.

 

5

MAGNESIUM

Magnesium er den seneste trend – og jeg mener trend! Det er kommet frem, at vi stort set alle sammen skulle være i dyb underskud af dette vidundermiddel og det anbefales af helseguruer konstant, at vi bør indtage 600 mg ved sengetid. Så skulle vi sove fantastisk, ikke få led problemer, forstoppelse. Desuden skulle det forebygge hjerte/kar sygdomme og de fleste kræftsygdomme og være rigtig god mod stress og angst. – Ikke så lidt denne vidunderpille kan klare!

Iflg. de lægelige foreskrifter er behovet for Magnesium dagligt 350 mg for mænd og 280 mg for kvinder. Hvofor vi lige skulle  have glæde af 600 mg dagligt – ud over igen, alt det vi får ind via andre tilskud, det er lidt en gåde. Jeg sprang faktisk på denne “dille”.  Jeg havde søvnproblemer, forstoppelse og havde en periode også gensyn med min gamle angst og stress. Troligt har jeg taget 600 mg ved sengetid – og det har jeg gjort igennem 2 store glas…….har ingen forandring mærket, overhovedet! Nu tager jeg kun 1 pille (300 mg) – men det er min beslutning.

Man kan ikke overdoserer Magnesium, for meget udskilles via nyrene,

 

DEN SUNDE FORNUFT FÅS IKKE I PILLE FORM

Nøj, hvor producenter og behandlere spinder guld på vitaminer, kosttilskud og pæne glas. Vi æder i mængder af disse for at have vores gode samvittighed og sikkerheden for at vi aldrig kommer til at fejle noget som helst. Vi lyver for os selv og bruger formuer på produkterne. Vi skal blive bedre til at sætte os ind i vores egen indre “apotek” – derfor får jeg 2 gange årligt taget mine værdier i blodet og så tilfører jeg kroppen hvad den må mangle. Meget kan du klare ved den daglige kost, luften og lyset – og ikke mindst det at mærke efter.

Mine udsagn herover, er alle med udgangspunkt i et normalt sundt menneske. Der er kategorier af mennesker der virkelig har behov for tilskud. Ex alkoholikere og kræftpatienter kan ikke selv holde sit niveau på B og D-vitamin, så det skal man selvfølgelig have checket. Hvad du tager af tilskud på andre fronter er jeg ikke inde i, men tag dem med fornuft. C-vitamin bl,a, kan du heller ikke få for meget af….højst tynd mave og lidt av, men dette vil blot skylles ud via urinen hvis du får for meget. Høj doser C-vitamin kan være gavnlige for kræftpatienter mener nogle…men igen, skadelige er de ikke.

Det jeg egentlig bare gerne vil med dette budskab er……Lad være med ukritisk at putte en masse piller og tilskud i munden, hvis du reelt ikke har brug for dem. Din krop har også godt af at arbejde lidt for sagen, ved at skulle optage dem fra kosten. Der er så mange mennesker der spinder guld på at kostvejlede ud fra fornemmelser og teorier, uden at bruge egentlige facts.

MATAS har jeg ofte lyst til at give en røffel. Jeg har tit både selv oplevet og hørt fra andre, at de ikke har en dyt forstand på de piller og tilskud de sælger. De er ganske enkelt ikke uddannet godt nok til at vejlede folk, der nogen gange har sygdomme og lidelser hvor det kan gå helt galt. Brug Apoteket eller din egen læge.

I øvrigt skal du huske, når/hvis du indtager ovenstående. Vitaminer skal indtages om morgenen og mineraler om aftenen.

 

Januar 2016 Pennefotos 014

Nu læner jeg mig tilbage og afventer en verbal røvfuld fra en masse alternative behandlere :)

Knus Gittemor

Røvrendt hos tandlægen

Jeg skulle til tandlægen og have, hvad jeg bestilte en helt almindelig undersøgelse og tandrensning….men sådan gik det ikke!

tand

 

Som den fornuftige kvinde man jo er, passer jeg mine bisser med at få regelmæssige tandeftersyn og tandrensning. Det har jeg gjort så langt tilbage jeg husker og har altid ment, at tandlæger er en dyr omgang i forhold til hvad man føler man får med sig ud af døren. Nuvel, det skal gøres. Denne gang gik det bare fuldstændig galt og trods protester og stadig manglende fornuftig forklaring, blev jeg 1716 kr. fattigere på 20 minutter uden forvarsel! Det vil jeg da lige advarer mine læsere om inden du stikker til tandlægen næste gang! Du risikerer en bagholdsangreb som mit.

1716,- kr. - 20 minutter for noget camoufleret behandling!

1716,- kr. – 20 minutter for noget camoufleret behandling!

 

HER ER FORLØBET KORT (næsten)

Træder ind til min søde og dygtige tandlæge og sætter mig i stolen. “Vi skal lige have tager 4 obligatoriske billeder af dine tænder” – “Hvad!! det fik du også sidste gang – som i for 4 måneder siden” – “Jaaaa men jeg kan kun se eventuelle skjulte huller på den måde” – inden jeg fik brokket mig færdig over den udgift, var kæften gennemfotograferet og hang foran mig på en skærm…..sørme godt med den teknologi tænker jeg, det er nok os patienter der betaler det udstyr!

Uden forvarsel, begynder tandlægen at stikke en pind ned i mit tandkød og refererer til klinikassistenten en hel masse numre og tal, som hun så indtaster i min journal. Undervejs får jeg “spyttet hende ud” og spørger “hvad er det egentlig du har gang i, det er da frygtelig ubehageligt at blive stukket igennem på den måde”.  Bliver belært om, at Sygesikringen ved lov pr. 1.4.2015, skal undersøge alle patienter for paradentose og klassificerer dem i en rangorden som grøn, gul eller rød – afhængig af om du har paradentose eller i hvilken kategori. Hvor hulan skulle jeg vide det fra – og hvorfor bliver man ikke informeret inden man sætter sig i stolen, eller endnu bedre, når man bestiller tid. Havde jeg fået den information inden jeg kom, ville jeg vide allerede her, at jeg som dagpengemodtager IKKE har 1700 kr til at blive prikket i fordi en Sygesikring har lavet en “overgrebs-lov”.

Det forlyder således:

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svaret på, næste gang du er til tjek hos tandlægen – hvis det vel at mærke sker efter den 31. marts.
Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det sker ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet

Jeg ender med at få kategori gul – altså forstadiet til paradentose i nogle få tænder. “Det er derfor de bløder når du børster tænder!” – Øh, der er ikke noget der bløder hos mig….men nu stikker jeg jo så heller ikke hul i mit tandkød med en syl, for så kunne jeg da også få alt til at bløde.

SÅ KOMMER DEN STORE BEHANDLING

Behandlingen der på regningen koster 500,50 kr – “Tandrodsrensning/paradentosebehandling”. Tandlægen tager de velkendte piberensere frem, hvilke jeg selv anvender hver eneste dag hjemme. Stikker den ind mellem to tænder imens jeg med et spejl bliver belært om hvordan jeg hård børster mit tandkød med den………………………….DET VAR BEHANDLINGEN!!!!!!!!!!

 

Paradentose våbnet

Paradentose våbnet

Herefter checkede hun mine tænder…..altså det jeg egentlig var kommet efter. De bliver børstet med lidt pimpsten på boremaskinen, og må skylle i et meget lunkent glas vand….argh det var kun et halvt glas vand, faktisk!

“Gitte, jeg må sige at du holder dine tænder meget flot, der er intet at udsætte på det. Du danner i øvrigt slet ikke tandsten (det har jeg aldrig gjort). Hermed konstateret, at jeg måske knapt havde behøver det 1/2 årlige tandeftersyn, når nu jeg er så dygtig.

Tænker også…jeg er kommet til tandlæge jævnligt, først nu når Sygesikringen har stillet lovkrav om undersøgelse af Paradentose finder hun at jeg er i kategorien gul – hvorfor har man ikke opdaget det før???

GRÆNSER FOR LOVGIVNINGER

Jeg er faktisk temmelig irriteret over, at den slags lovgivninger bliver trukket ned over borgerne og at man rent faktisk ikke kan komme til tandlæge første gang efter lovgivningen trådte i kraft, uden at skulle gennemgå den undersøgelse. I forvejen koster tandlæger spidsen af en jetjager og der er ingen tilskud…….og dog!! Fandt dette på nettet:

Fra 2012 har regeringen vedtaget, at patienter med 39 udvalgte medfødte tand-sygdomme som giver alvorlige problemer med tænderne får et loft på 1.725 kr./år som deres egen maksimale andel af tandlægeregningen. Udgifter til tandlæge over 1.725 kroner/år betales efter nærmere regler af det offentlige. Dermed vil der fremover være sat en grænse for, hvor stor tandlægeregningen kan blive, som følge af disse 39 udvalgte sygdomme. En alvorlig tandsygdom som aggressiv paradentose, er dog ikke dækket af ordningen

……synes jo så faktisk det er lidt sjovt at min regning liiiiige er på 1716,58 kr

 

Anyway……jeg føler mig røvrendt!!!! Jeg forstår ikke tandlægeregninger. Undersøgelse og diagnostik af paradentose koster 445,75 kr.

Behandlingen for det (altså oplæring i at bruge noget jeg bruger i forvejen vist foran spejl) 500,50 kr.

??????????????????????????????????????????????????????

Statusundersøgelse 154,56 kr – øhm det var altså billigt for at få børstet tænder med boremaskine – set i forhold til vejledning i piberenser.

“Farvel og tak for i dag Gitte, husk du er kategori GUL, så du bør komme hver 1/2 år til paradentosecheck!!!!

 

Det tror jeg så nok ikke lige jeg har råd til. Nu skal jeg hjem og lave en indsamling på nettet til opretholdelse af Gittemors tandlæge og hendes fine udstyr. Hmphfff!

 

 (billedet af tandlægen med boremaskinen er “lånt” af BT via google)

 

 

 

Selv store faste klipper falder sammen

Jeg har brugt den sidste måneds tid på at finde min egen kerne igen. På denne tænksomme vej har jeg mødt flere kvinder i min alder – i samme situation, der også er gået ned med flaget……….hvordan hejser man lige det igen?

 

images

Vi er mødre, vi er ekstroverte, vi har meninger og skarpe tunger, vi arrangerer, vi hjælper, vi støtter, vi fikser, vi elsker, vi er flittige, arbejdsomme….vi er enlige (ikke ensomme), vi er klipperne i vores familie og omgangskreds!

Sådan vil jeg beskrive mig selv og flere af mine veninder på egen alder eller lidt ældre. Fælles for os er hvad jeg beskriver ovenfor – og fælles for os lige nu er, at vi af flere forskellige årsager er endt i ledighed på arbejdsmarkedet.

Når den situation opstår, bliver man lige handlingslammet et øjeblik, man hvirvles ind i fagforeninger, dagpengesystemet, jobcenter, regler, love og gejsten over at “jeg skal fandme vise dem at jeg lige finder et nyt job og kommer igen”! Det gør vi så bare ikke……vi er ramt…..af alderen!

Efter at have gået ledig i snart halvandet år, – skrevet et utal af ansøgninger, tæsket sit netværk – og andres igennem på kryds og tværs, fået langt flere afslag, stillet op til fluebensmøder på kommune, jobcenter og fagforeninger, været på kurser, søgt praktikpladser etc. etc. – så rammer man altså muren. Vi skønne kvinder….os der normalt er familiens og vennernes faste klipper….vi smuldre, stykker af klippen river sig løs og styrter i havet. Selvtilliden svinder, økonomien skrider helt, fysikken bliver ramt, tankerne bliver mørkere……og lige pludseligt er nok bare nok!

 

STRESS  KALDER DE DET

……efter at man i en periode oplever at man bliver sprød og har let til gråd, at selv et bad kan virke som en præstation, at computeren begynder at bide efter en og den eneste post man ser i postkassen er regninger og breve fra jobcentre og fagforeninger. Når man ikke kontakter venner eller familie fordi man ikke synes man kan bidrage med noget humørfyldt og ens eget selskab pludseligt er alt rigeligt, SÅ er der fandme noget galt!!

Så er det “klippen” begynder at svare på “Hvordan går det Gitte ?” – “Jo tak, det går ad helvede til….nu skal du høre………” – så sker der noget i den anden ende af røret. Samtalen drejer rundt til “Det skal nok gå…du har jo så mange ressourcer, op på hesten igen, – har du prøvet…?” og så lige til sidst “sig til hvis vi kan gøre noget”…….og så går der pludseligt rigtig, rigtig lang tid før man hører fra dem igen. Det er der ikke noget galt i….jeg forstår dem godt….for hvordan pokker hjælper man en “klippe” der er ved at skride i vandet?

 

Juli 2015 025

 

Jeg gik til lægen….hmmm depression er det nok ikke…“du står jo op, kan smile og synes jo også solen skinner lidt” – “du er ramt af stress”!

Så taler man lidt om hvad vi kan gøre ved det og det eneste en læge egentlig kan gøre her er at lægge hovedet på sned og sygemelde en og tilbyde lidt samtaler – evt. psykolog, men det har man altså ikke råd til på dagpenge!

SÅ STARTER LAVINEN DER VIRKELIG GIVER STRESS

Da jeg blev sygemeldt tænkte jeg “pyhhhh, endelig et frirum, tid til at samle tanker uden at skal registrerer mig selv konstant og stå til regnskab” jeg var ikke i tvivl om, at det der var bedst for mig var FRED….fuldstændig fred!!

Den “medicin” kan man så ikke få…..nu hvirvles man ind i sygemeldinger, Sygedagpengekontoret, samtaler og møder om hvorfor man er syg, hvor længe man er syg, hvad man har tænkt sig når man bliver rask, om man kunne forestille sig at søge eller uddanne sig i anden retning etc. etc. Nu blev jeg for alvor stresset, humørforladt, grådlabil og rasende…….så lyt dog til hvad jeg siger. Giv mig fred….bare lige lidt fred!!!!!

Jeg kan da ikke svare på om jeg er rask før 8 uger – eller efter 8 uger (det skal man) – så jeg satte kryds i begge rubrikker!“Kunne du tænle dig en stress coach eller måske en sorgruppe” – Neeeej, bare fred…helt fred! - Efter lang tids snak og ævl blev jeg så lovet “fred” i en måned…….men det holder slet ikke. Aldrig var jeg kommet ud af døren før det tikker breve ind fra kommunen om den nye plan. Flere opringninger fra andre personer der lige vil spørge om jeg har det bedre, om jeg er klar til at melde mig rask. Jeg ender med at sige “for hver gang i kontakter mig kan i lægge en uge ekstra på min sygemelding” – i presser mig i en sådan grad, at jeg slet ikke kan se noget lys forude……SÅ HOLD DA OP!!!!!

VI ER MANGE

….og specielt os der er 50+ – vi er faldet for aldersgrænsen på arbejdsmarkedet. Lad være med at fortælle mig at det “grå guld” er der masser af plads til og selvfølgelig kommer der gode jobs til jer også….det hele er ved at vende. Det er ikke sandheden. Vi bliver sorteret fra….”Til ungt team søges…” – søgemaskinerne (for det der med at søge job er absolut ikke et sted man møder mennesker, kun frasorteringsmaskiner) sorterer os fra. Det der med at være autodidakt og faktisk har bestridt nogle fede og gode jobs tæller ikke. Hvis ikke du kan “hakke af” i kolonnen med “uddannelser” – så kan du end ikke komme videre på søgemaskinen i en jobsøgning.

Jeg blev på et tidspunkt sendt til en coach der skulle se på mine ansøgninger med “nye øjne” – det endte med at hun trak den sidste selvtillid ud af mig – magen til inkompetent båtnakke skal man lede længe efter. Samme coach har flere af mine bekendte været hos…..med nøjagtig samme resultat, så det er altså ikke bare mig der er negativ her……har klaget over hende…..intet svar. Kommunerne hælder gerne 60.000 i sådan en kvinde pr “tilfælde” – de lytter ikke til klagerne…de “parkerer” os! Måske man skulle blive selvlært coach og tjene fede penge på at være negativ og vælte folks humør?

 

EN LYSNING ANES VEL FORUDE

…for sådan er jeg heldigvis indrettet. Nej, jeg er ikke helt på mit gamle niveau, “klippen” har mistet lidt af styrken, men skal nok finde en lysning.

 

images (1)

Har talt med flere af mine lidelsesfæller….nogle har det langt værre end jeg – nogle er ved at komme sig lidt igen, men det er ved egen hjælp……der er ikke hjælp eller forståelse at hente. Man ved simpelthen ikke hvordan man håndterer personer i systemet med stress. Tro mig, det ligger i luften, at vi bare sygemelder os og får sygedagpenge, mens vi går og “lopper” den. Stress kan ikke forklares med en røntgenfoto der beviser et brud, stress er noget man får når man har travlt og for meget at se til…….Øh nej, det er det så ikke. Stress er en symptom på at man er drattet ned af hylden hvor man hørte hjemme…..at “trøjen” ikke passer – og at det ikke går væk ved at man presses yderligere eller får piller.

HVORDAN KOMMER MAN VIDERE – ELLER TILBAGE

Lige nu ved jeg det ikke…..jeg kan ikke ændre på mit CV og at jeg ikke fik en stor fin uddannelse for 40 år siden, jeg kan ikke ændre på min indtægt så længe jeg er ledig, jeg kan ikke lave om på min alder og jeg kan ikke købe et nyt netværk. På et tidspunkt bliver man presset nok igen af systemet til at raskmelde sig – og så får man nok tildelt en eller anden “lam” praktikplads i Brugsen hvor man kan fylde hylder op i 3 måneder, for så har man berettiget sig til et flueben og lidt fred igen.

….og måske holder min vrede og frustration op igen som et trylleslag – og så er jeg den gode gamle klippe igen!

Man har jo lov til at håbe…….

Knus

Gittemor

 

 

 

 

 

Gittemor brokrøv!

Ja, jeg brokker mig…især når jeg bliver irriteret over noget som jeg synes kunne være foruden. Denne gang gik det ud over alle billisterne i Gentofte Kommune og Borgmesteren.

Jeg bor i en Kommune, hvor det er almindeligt kendt, at Parkeringsvagter er en mangelvarer. Det er også almindeligt kendt, at Borgmesteren har en lille “finger” med i spillet…noget med at han godt ved at vejene i Gentofte ikke lige er lavet parkerings venlige……at han har fået en del modstand på dette, og i den forbindelse har valgt at “se igennem fingrene” med at billisterne parkerer på fortovene og andre besynderlige steder.

Nu gik det så ud over en af familiens biler….fordi udsynet ved udkørsel af vej ikke var sigtbar, da bil parkerede midt i en højresvings bane og tog udsynet.

Jeg fløj i blækhuset i denne uge med et læserbrev i Villabyerne – og hvorfor ikke slå 2 fluer med et smæk og søge et job som parkeringsvagt, når nu man går her og er ledig. Tvivler nu stærkt på om jeg får svar fra Borgmesteren Hans Toft.

midt april 2015 008

Jeg tror faktisk mere, at læserne anser mig for at blande mig i noget der ikke rager mig….for her i Kommunen parkerer man uden hensyn til om børnene kan komme sikkert rundt på cykelstierne, over vejene og om man kan komme rundt om hjørnerne. Skulle man være helt i bekneb med parkering..hvorfor så ikke nappe busstoppestedet…..der holder jo en i forvejen, så den er nok god nok.

Jeg talte faktisk med en medarbejder på Kommunen og spurgte ind til dette problem. Hun påstod at der rent faktisk er Kommunale P-vagter – men at de ikke giver bøder, da Borgmesteren havde sine egne lempelige ideer omkring dette. Jeg kan kun konstatere, jeg har boer i Kommunen denne gang i 22 år – jeg har ALDRIG mødt eller set en Parkeringsvagt!!!

 

Hvorfor ikke udnytte pladsen og holde helt ud til hjørnerne

Hvorfor ikke udnytte pladsen og holde helt ud til hjørnerne

 

Der er også god plads til parkering i højresvingsbanerne

Der er også god plads til parkering i højresvings banerne

 

Eller i busstoppestedet...

Eller i busstoppestedet…

…..så jeg brokker mig – og det bliver jeg ved med, til jeg har fået et fornuftigt svar af Borgmesteren….eller har fået et job som Parkeringsvagt…..nøj hvor kunne jeg tjene mange penge ind på sådan et job. Men Kommunens Borgmester ser hellere på sit ry og rygte end på lov, orden og sikkerhed….og Kommunen mangler jo ikke pengene.

 

Ingen parkerings regler i Hellerup

….og for den sags skyld heller ingen Parkeringsvagter i Hellerup. Hellerup er blevet et slaraffenland for egoistiske og selvcentrerede bilejere, der smider sine biler nøjagtigt hvor det passer dem. Det kan jo være meget praktisk når man ikke lige kan finde en “rigtig” parkeringsplads – for dem er der ikke mange af i Hellerup efterhånden – man får nemlig ingen bøder……men hold fest hvor gør i livet bøvlet og farligt for alle andre bilister.

Der parkeres på hjørner, i højresvingsbaner, uden for p-bokse, i indkørsler etc. og man har ikke en jordisk chance for at komme om hjørnerne på villavejene uden der er farer for at man får en bil kørt ind i sig eller “klipper” en cyklist.

 

Jeg skal til højre....men har INTET udsyn!

Jeg skal til venstre….men har INTET udsyn!

 

Jeg skal til højre...men skal en bue uden om en parkeret bil!

Jeg skal til højre…men skal en bue uden om en parkeret bil..der både har taget hjørnet og halvdelen af fortorvet!

Jeg har prøvet de sidste morgener at tælle vildt ulovlige parkeringer bare på de nærmeste 4 villaveje. Antallet er 18 til 24 stk. – og det er de samme biler, hver dag!!

Det er ikke pænt at være “stikker” – og det er heller ikke det jeg kaster mig ud i, men jeg undres over den ligegyldighed der er omkring emnet i nabolaget – ja i hele Kommunen.

 

Jeg skal krydse stor vej og til højre...men parkeret bil tager udsynet

Jeg skal krydse stor vej og til højre…men parkeret bil tager udsynet han holder i højresvingsbanen.

Har forsøgt, venlig….meget venligt, at tale med en bilist der smed sin bil i sådan en situation. Jeg var sgu nær blevet overfaldet “hvad fanden blander du dig i det for….bland dig udenom”, var beskeden! Øhm, – jeg blander mig fordi jeg ikke har mulighed for at se…og måske næste gang er det dit barn jeg “klipper” på cykelstien! – Men sådan tænker man ikke…man laver sine egne regler og skider på de regler der er lavet. Sådan er tendensen og det er der så ikke nogen der skal blande sig i!

INGEN PARKERINGS VAGTER I HELLERUP

Det er et velkendt fænomen….ingen får bøder, ingen gør noget – og som nabo gør man heller ikke noget, får man risikerer en på skrinet! Der er ingen parkeringsvagter i Hellerup. Jeg har boet på vejen her i 22 år……ALDRIG set en eneste parkeringsvagt og aldrig hørt om at nogen har fået en bøde!

Foruden de manglende Parkerings vagter, så har man i Gentofte Kommune nogle veje der er totalt ufremkommelige. Eivindsvej og Adolphsvej ex. er meget, meget smalle…..der er nemlig lavet gode brede cykelstier – og så kører der også busser. Samtidig må man parkerer på begge sider af vejen…..ergo, – der er ingen vej tilbage. Det er et fast slalom løb hver dag at få biler, busser etv. igennem…..Hvem i alverden har regnet den løsning ud?????

Det er også meget svært at ramme de båse der er tegnet til P-formålet...så jeg napper da en indkørsel!

Det er også meget svært at ramme de båse der er tegnet til P-formålet…så jeg napper da en indkørsel!

Jeg er SÅ træt af det…..og Kommunen gør intet!!!!!

 

KÆRE BORGMESTER, HANS TOFT

I lyset af at være arbejdsledig – og under Kommunens Jobcenter – søger jeg hermed en alternativ stilling på et område du ikke selv lige magter at få styr på.

Hvis jeg nu bliver ansat som Parkeringsvagt – og du stikker mig 30% af bøderne jeg inddriver…..så kan jeg få et job med udsigt til frisk luft. Jeg kan tilsyneladende tjene kassen…..dermed betale god skat til Kommunen, få ryddet lidt op på vejene og hjælpe dig af med et af de problemer, som du overhovedet ikke tager dig af!

Dog vil jeg gerne have et risiko tillæg…..for med de hidsige bilister vi har i Kommunen får jeg nok brug for at få forsikret kæben og tænderne ekstra godt.!

Du ringer bare Hans Toft……så fikser vi den!

 

Hvorfor bliver man egentlig så hidsig,  når man bliver anmærket med en forseelse som man jo godt ved er hamrende ulovlig?? Jeg kan forstå hvis man bliver flov, undskyldende eller bare kommer med en lam forklaring……NÆ, man skal dæleme ikke irettesætte en smart Hellerup mand i hans ultra brede bil!!!!!

Vi ytre vores meninger og krav i alle retninger, både hvad angår politik, religion, regler og love, fremmedarbejdere etc. men når fingeren peger mod os selv……så gælder reglerne altså ikke lige, vel!

Smid nu de biler der hvor de må være…….og vogt dig, – pludselig er der måske Parkeringsvagter i Hellerup….jeg ville hilse dem velkommen for problemet er stort!

Hvor mange meter fra hjørnet er nu liiiiiige man må holde do!!!

Hvor mange meter fra hjørnet er nu liiiiiige man må holde do!!!

 

Gittemor

 

 

 

Vi er nogle store svin i egen stald

Forleden havde jeg en dejlig tur til København med min dejlige penneveninde. Sådan en rigtig tøsetur, hvor skosålerne bliver slidt halvt ned, alle butikker bliver endevendt, skøn frokost indtaget på RizRaz, kaffen i Torvehallerne – ja, rigtig tøsetur.

Elsker stræderne i København

Elsker stræderne i København

Det slog mig bare gentagne gange på vores vandring langs gader og stræder, at København er offer for et forbandet svineri. Hvad sker der i hovedet på os mennesker. Vi skal selv nyde byen, der er skraldespande sat op stort set pr. 10 meter du når frem. Vi er nogle rigtige svin…!

Der er cigaretskod smidt overalt, tyggegummi flyder, grafitti på alle de pæne gamle bygninger. Hver en port man passerer giver en melding om nattens byliv i form af en ram lugt af pis. Hvorfor skal mænd altid svinge “kødfløjten” uhæmmet når de har tissetrang….vi kvinder formår trods alt i de fleste situationer, enten at tilrettelægge når vi skal tisse, at tisse af hjemmefra, eller finde et toilet. Den del af hjernen fungerer ikke hos mænd.

 

Mandetraf

Mandetraf

Min egen søn måtte selv komme hjem (skide sur) da han en nat blev taget af politiet for at tisse i en port i København. Bare ærgerligt Sonny Boy – den måtte han selv betale….og forhåbentligt lærte han hvad han er opdraget til, at finde et toilet næste gang! – Ingen medlidenhed hos Gittemor.

Når de kære mænd så har tisse af, – så kvitterer de også gerne med at sende en gedigen snotklat afsted – helst op af muren, på bænken eller midt på fortorvet. Det er sådan en hel rituel handling der foregår pr. automatik – plask, imens de lige tørrer hånden af i bukserne (sådan efter både den ene eller anden levering til gadebilledet).

Skrald er meget tungt

….det er i alt fald en belastning af bære det fra bænken og en halv meter hen til skraldespanden der er opsat ved siden af bænken!!!

Da min veninde og jeg havde indtaget en stor og dejlig frokost – og var temmelig mætte, passerede vi det  fine lille tårn (der en gang var en kiosk) ved Nørreport ud for Fiolstræde…….. troede næsten butikken var åben igen, – der var i alt fald buffet til fri afbenyttelse……

Værs'go frit valg på alle hylder!

Værs’go frit valg på alle hylder!

Jeg synes godt nok vi skal tage os sammen…..det er fandme dårlig stil!!!

 

 

Der er grænser for gru

Så blev Halloween afviklet fredag…..det har vi også kun lagt op til i 1½ måned nu og man må jo tro at der er mange der har tjent kassen på dette, i mine øjne besynderlige fænomen. Jeg har aldrig helt forstået at man skal fejrer det mørke – mumier, død, uhygge og gru, – synes at verden er grum nok i sig selv. Men skal jeg alligevel tage “ja hatten” på, – så er alle de smukke græskar og lygterne fantastisk smukke. Jeg ser det mere som en hyldest til efterårets komme og kan godt undværer alt det andet halløj. Selvfølgelig er det vanvittig sjovt for børnene, at klæde sig ud og rende rundt og rasle ved dørene…..det var det vi andre gjorde til fastelavn, men well….tiderne forandrer sig hurtigere end Gittemors hoved.

Mine børnebørn var også udklædt i går – og det er sandelig nogle skrækindjagende masker de kan stille op i.

Halloween 2013

I oktober var jeg med familien i Tivoli til Halloween og de gjorde sandelig noget ud af det. Jeg fandt en lidelsesfælle på bænken imens jeg ventede på ungerne i forlystelserne…..han havde også ventet længe tror jeg.

oktober 2014 040

Jeg var nu mere til den smukke side af festen

oktober 2014 030

 

oktober 2014 032

 

MEN NÅR UHYGGE BLIVER FOR MEGET

Min kreative datter, havde i går bagt disse modbydelige, – og meget vellignende kager. Der var masser af børn der skulle hjem og hygge og rasle – og så skulle der være noget til de unger der kom og raslede……..

 

slut okt 14 009

Det blev alligevel for meget af det gode….ingen af ungerne ville have dem, – hverken hendes egne eller dem der raslede. Så selv om de små poder på ca. 7 år gerne vil have masser af spas og uhygge, – så sætter de trods alt sine grænser……tror også jeg ville springe over :)

Så skal vi i gang med næste omgang…..julen står for døren. Vi har jo også, kun kunne købe julepynt etc. i 1½ måned nu…..bare vi når det hele inden jul om næsten 2 måneder:)

 

God weekend

Gittemor

 

Smilet sidder fast efter sådan en weekend

Der er så mange skønne måder at bruge weekenderne på….og igen har jeg bare haft en sådan weekend, hvor der kun er skabt glæde, set dejlige mennesker og grinet. Har skam også været lidt praktisk – men selv det var nu behageligt med den sol vi har haft.

Fredagen startede dog med lidt dårlige nerver – 6 årige Sebastian skulle sidde bag på min svigersøns motorcykel og åbne Bakken…GISP – 6 år – motorcykel, – klokken sent! – Sara kom og spiste her hos mig med Selina og Louie og så stillede vi op på Strandvejen og heppede da de 7000 motorcykler passerede. Hold nu op hvor var den lille dreng sej og meget stolt!!

marts 14 002

 

Lørdag var en fantastisk dag. Solen bragede ned fra morgenstunden, hvor min skønne veninde Sonja (Penne) kom kl. 9 – sammen drog vi Nordsjælland tynd, for at udforske alle de der såkaldte FANTASTISKE loppemarkeder og “antik”-markeder der skulle være. Vi startede i høj forventning på Blistrup Kræmmermarked. Aldrig i mine dage har vi oplevet nogen lignende. Her vil jeg godt lige indsparke en fodnote – vi er altså nogle temmelig garvede tanter ud i loppemarkeder og det er ikke så få vi får nedlagt på en sæson. Det var i sandhed det arveste lort. 800 m2 skrammel fra guld til loft – også udendørs. Når det så var sagt, så var det så dyrt og ublu i priser og der var ikke den store kræmmer stemning – der var ikke forhandlings villighed overhovedet.

 

marts 14 009

 

marts 14 011

Der var godt nok en fed kirkebænk fra Norge – 4 meter lang til 4000 kr. – Men både lejligheden og min Suziki Splash kunne ikke rumme den :( – Videre gik det til Græsted Loppeparked – endnu værre end det første. Dernæst den Røde Hal i Horserød. Her var der rigtig mange skønne ting – fantastiske borde, lysestager, møbler og flot sat op……men priserne var sky høje….nærmest utilnærmelige. Der var ikke nogen “loppestemning” der. Vi slutter i Helsingør på Industrivej……jamen, jamen…….Container loppemarked vil jeg kalde det. Igen vanvittige priser på ting der havde ingen værdi – alt sammen 80′er lort, der var så tarveligt sat op, at man undre sig over at de overhovedet kan sælge så meget som en knappenål.

Det sjoveste var en udstoppet papegøje (de er ret populært med udstoppede fugle for tiden) – Den var så mølædt og “levende” og i øvrigt sat sammen om vingerne med en elastik…..!!! Hvem er det lige man tror køber sådan en sag?

HUMØRET STADIG I TOP

Nu er Penne og jeg jo ikke sådan nogle damer man lige slår ud…..vi er såmænd glade, bare vi har hinandens selskab. En hel lørdag i Nordsjælland – incl. gåtur, brunch og almen hygge – så går sådan 9 timer temmelig hurtigt.

Rundede lige vores gamle sommerhus i Smidstrup – denne prydhave som mine forældre fik præmier for. Et sommerhus med så mange dejlige minder og hvor der blev lagt så mange timer og penge i jord og hus, for at danne de skønneste rammer. Da det blev solgt, ville vi sikre os at det gik til en køber der ville sætte pris på dette skønne sted og ikke mindst haven – det garanterede han os!!!!!!

 

marts 14 023

Nu ligner det en slagmark. Alt er nedbrudt, intet er gjort siden vi forlod stedet – det er til at tude over. Dette var den smukkeste og mest plane græsplæne man kunne tænke sig – med flere velafrettede bede alle steder.

 

marts 14 024

Her sov vi alle middagssøvn på de fineste havehynder under det skønne træ!! Jeg var grædefærdig og jeg er fly forbandet. Hvorfor køber et menneske et smukt og veltrimmet sommerhus med alle faciliteter til 1 mill. – for så at gøre INTET – kommer der ikke, – lader alt stå til???? Nej han er ikke død, – nej han er ikke syg (kun lidt i hovedet måske) – der er tilsyneladende ingen forklaring!!

 

SØNDAG – strøg jeg i kolonihaven….her kunne jeg endelig sammen med ungerne og forældre komme i vores fine bede og få lavet lidt havearbejde. Sikken dog et vejr. Jeg tør ALDRIG sælge dette kolonihavehus……tænk hvis det skulle overgå samme skæbne som vores sommerhus, hulk!!

 

marts 14 035

 

Gittemor og Sara på havearbejde i høj sol.

Gittemor og Sara på havearbejde i høj sol.

 

Kan i have en forrygende uge alle sammen.

Kys fra Gittemor

Top