Category : Familieliv på kryds og tværs
Kolonihaven foldede sig ud med alle generationer. Nu skulle vi i gang. Min dejlige gamle far, kan ikke helt så meget mere som han har kunnet – men han kunne sidde og holde øje med, at alt gik for sig i den rigtige ånd. Min far har altid været en rigtig handymand. Hvad den mand ikke har bygget, malet, repareret og skruet sammen, det kan ikke tælles. Så må det altså være svært, når man i en alder af 83 år, ikke lige kan få alle lemmerne til at gøre som man gerne ville. Jeg kan se i hans øjne at der er så meget han gerne ville have fat i selv – nu må han nøjes med at give os andre alle sine gode råd og vejledninger – og det er guld værd.
Mit kreative barnebarn Sebastian på 5 år er ikke blevet mindre kreativ siden sidste sæson – i år mente han uden frygt, at en svævebane var vejen frem (han har noget med snore i almindelighed:) ) – Så en anordning fra gyngestativet over til fodboldmålet måtte du!
Tyngdekraften var dog ikke indregnet – så han røg til jorden med et brag………
Så kan man vel dyrke rapalle fra teressen – bare man har snore nok???
Så dinglede han rundt der i en rum tid……og vi andre havde vældig mange snore og ledninger at rydde op på efterfølgende 
Men ungen……han var beskæftiget.
Lidt frokost skulle også indtages…….
og så blev græsset slået for aller første gang i år…..Sebastian kunne heldigvis hjælpe sin mormor
SÅ er kolonihaven endelig ved at tage form efter et koldt forår. HURRA
GITTEMOR BLEV VÆK
Vores blogger forum Selectedbloggers, blev desværre udsat for et ret alvorligt hacker angreb for 14 dage siden – det betød at alle vores blogge var nede. Det er altså frygteligt at opleve, da man får et meget nært forhold til sin blog og ikke mindst til sine dejlige læsere.
Nu håber jeg at i stille og roligt kommer tilbage – og at vi én gang for alle har sikret os mod den slags ubehageligheder.
Kærlig hilsen
Gittemor
Kobberbryllup……..det smager altså mærkeligt det ord. Min lille datter har nu været gift i 12½ år med sin dejlige mand og fået deres 2 vidunderlige unger. Men det er altså ved den slags milepæle, at man som mor lige mærker de 4 ekstra grå hår “bing” stikker ud fra tindingen – og opdager at årene skrider i hast. Kobberbryllup – hm, – jeg har ikke en gang selv været gift!
Men som mormor trådte jeg naturligvis til, da de unge mennesker selvfølgelig skulle fejre begivenheden med en lang weekend i Paris – kærlighedens by. Børnebørnene og jeg, havde over længere tid lagt vilde planer om hvad vi skulle nå sådan en weekend og hvad vi kunne overraske deres forældre med. – Jeg skal hilse og fortælle, – det er den travleste weekend jeg længe har haft – men også den dejligste
Der skulle laves livretter – hver måtte de vælge deres en dag – så det blev hakkebøf med bearnaise – og makaroni med kødsovs. Der skulle laves slikdag – for det har man om fredagen hos os. Vi skulle på legeplads, købe blomster og jord til deres altan, rydde hele hytten, vaske, skure, skrubbe, bygge LEGO, lave racerbane gennem hele huset, spille matador, spille 500, i gården og lege etc. etc. Der var faktisk ikke et stille øjeblik – andet end om aftenen efter 21:00 – og der var jeg godt brugt
Så oprandt søndag – den dag de virkelig havde kobberbryllup – og de unge mennesker ville komme hjem kl. 00:30. Selina holdt sig stædigt vågen sammen med mig og vi gik i gang med at lave æresport, skilt og fine tegninger og gaver.
Ja, vi havde ikke lige nogle grene og gran, så æresporten blev en anelse alternativ – men vi var vældig stolte, Selina og jeg
Endelig kom de hjem og Selina hoppede og dansede af fryd over alle gaverne hendes mor og far havde med hjem fra Paris. Selvfølgelig blev de overraskede og glade over alt det vi havde fået lavet i huset……men lille Sebastian bare sov fra det hele – han var ikke helt på toppen denne søndag 
.
Kl. 02:00 lå jeg endelig hjemme i min egen seng – kunne så lige nå at “sove ud” til kl. 6:15 inden en mandag morgen og job kaldte igen.
Rigtig dejlig weekend – og skønt at være så tæt med ungerne så længe og vide deres forældre bare havde haft en skøn tur. Men……jeg priser mig nu også lykkelig for, at jeg i min alder ikke længere er mor til 2 små rollinger og har fuldtidsjob ved siden af, pyyyy!
Tillykke Sara og Luan – og tak for lån af poderne!’
Mor havde indbudt til “rigtig” fødselsdag!
Min skønne mor er af den gamle skole – og det man lærte dengang, det er sådan man gør! – Så hendes fuldstændig, fantastiske fødselsdagsboller, er naturligvis meget bløde, og meget små – hips haps, så mundrette størrelse (så man spiser en del)!
Mors fine små fødselsdagsboller
Og vi får ikke kakao, næ nej – Vi får chokolade!!!! Den gode gammeldags version lavet på ægte chokolade og godt med flødeskum. Det smager herligt – men falder vel tungt i mavesækken
Bum – Chokolade…..ikke kakao!!!
Slutteligt sprang min mor heldigvis lagkage-versionen over, men kom så ind med hendes hofnummer! Kræmmerhuse, hjemmebagte naturligvis. Og i dem putter vi naturligvis flødeskum og syltetøj, hjemmelavet selvfølgelig!!!! Hvor tit har i fået den slags smovs????
Hjemmelavede kræmmerhuse – tynde og fine!
og så lige lidt flødeskum og syltetøj
Super hyggelig eftermiddag og godt lige at få fejret lillemor. Det er altid så hyggeligt og omhyggeligt at komme hjem til mine forældre. Selv om de er gamle efterhånden, så bliver der disket op med de samme lækre ting som altid og der er altid et stort hjerterum. Jeg sætter enormt pris på, at kunne komme hjem og se, hvor godt og fint de klarer sig. Det kan godt være, at man ikke har så mange kræfter når man bliver gammel. Og det kan godt være at man ikke har det samme overskud. Men, at se sine forældre NÆGTE at forfalde, at der er så rent og pænt, at de er så fine i tøjet og håret og det fine porcelæn og sølvtøjet kommer frem – DET sætter vi bare SÅ stor pris på. Tak far og mor!!!!
Skulle lige forbi til en kaffetår her søndag eftermiddag. På bordet står deres mælkekande til kaffetåren. Jeg får selvfølgelig øje på den sirligt udklippede køkkenrulledims der ligger under kanden – på en i øvrigt pæn lille bakke.
køkkenrulle-udklippet-dims til mælkekande bakke!!!
Altså lillemor – “hvorfor filan sætter du ikke bare kanden på bakken – og vasker den af????” – “Nej det skal være sådan!!!!”
Hmm -” Hvor længe holder så den lille lap?” – “ja den kan da holde 1 til 2 dage!!!” (siger hun vældig tilfreds)
Men så kom det sjove…….”Jeg har altså set sådan en tang i et blad, som kan lave sådan nogle cirkler, af sig selv!!! (hun mener vist en slags udstandsnings-apparat) (sikker fra BR legetøj eller Panduro hobby) !!!
Jeg er ret imponeret over, at hun bruger så meget tid og energi på dette lille projekt – for man kan heller ikke “bare” lægge et lille stykke køkkenrulle – der måske var firkantet! - “NEJ, for bakken er rund!!!!”
Således dejlig underholdt under kaffetåren – jo, der er meget at se til som pensionist. Dejlige lille mor – nu vil jeg farte byen rundt for at finde dit udstandsnings-apparat – det kan du altså ikke leve foruden. (kys).
Jeg foreslog ellers lige på vejen ud af døren, – at et ammeindlæg havde den rette størrelse
God søndag aften derude!!!
Gittemor
…..og undskyld lille mor…..det er skam kærligt ment!!!
Jeg skulle ingen steder i år – netop bare lave ikke en skid – ingen planer, bare føle for hvad dagen skulle bringe stor set hver eneste morgen i 14 dage. Troede ikke jeg “toptunede planlægningskvinde” kunne den slags – men det har været en øvelse, en øvelse der virkede.
Jeg så rigtig meget til mine børn og børnebørn. Tog på ture i det Nordsjællandske, på stranden på gammeldags maner med picknikkurv etc., købte bær hos bondemanden, boltrede os i kolonihaven, spiste middag med god veninde i Nyhavn, spiste en masse is, gik i seng klokken røv, – stod tidligt op (for sådan gør man når man bliver ældre) – var praktisk og en helt masse andre ting.
Jeg griner fantastisk godt med min datter Sara
Louiedrengen gør sig klar til gymnasiet
Og børnebørnene er blevet møg forkælede
Dejlig, dejlig sommerferie – og i morgen tidlig er det slut. Skønt, at man har et arbejde at vende tilbage til. Den første har jeg været der i 3 måneder – er super glad for det – og nyder, at man ikke længere hænger i arbejdsløsheds-køen, det var et helvede.
Bloggen har været lidt forsømt de sidste dage – nærmest en uge. Vi har i vores bloggerfamilie været ramt af hackere – og også en mærkelig form for virus, hvilket har gjort det svært at linke mine indslag på facebook uden at give jer virus. Skulle nogle have oplevet dette, er jeg DYBT ked af det – men det har ikke været muligt at vide det, før det var for sent. Disse ting skulle gerne være rettet og ændret i købet af ugen…….så må jeg jo håbe, at mine skønne læsere ikke er helt er forsvundet inden – STAY ON FOLKS!!!!!!
Håber også i har haft en forrygende ferie.
Bruschetta – med tomat, basilikum!
– Men det var Roastbeef med Rösti, Bernaise og grønne ærter.
Til dessert prøvede vi at lave Jamie Olivers dessert. Masser af friske bær, iturevne mynteblade og overhældt med Hyldeblomst saft. Dertil fik vi flødeskum rørt med lidt vanillepasta og de engelske Shortbread-småkager. Det smagte himmelsk og var en succes for alle generationer.
Fødselsdagsbarnet Sara
Sebastian 5 år
Gittemor med svigersøn Luan
Mine forældre og Louie
….så er det lige før der tændes
. Heldigvis for børnenenes skyld blev den traditionelle “luftballon” sat op.
…….og fløj ad H…. til før vi rigtig fik nydt den, haha.
Sidder i skrivende stund og kigger ud af vinduet, – det vil sige, jeg kan ikke se en fis – så meget regn er der på ruden. Det står ned i stænger. Således kan man jo så trods alt glæde sig over, at det ikke var i går vejret var sådan.
Jeg blev forresten også begavet i går – så mit hus ligner en hel planteskole. Jeg ELSKER blomster !!!
Blomster fra datter og svigersøn
og skønne Pæoner fra mine dejlige forældre!
.
Juni måned er en måned der er yderst belastet af fødelsdage i vores familie . På tirsdag er det barnebarnet Selina der bliver 9 år, men det var i dag søndag at familiedelen skulle holdes. Min datter havde vist i løbet af lørdagen gabt over lidt rigeligt med opgaver til dette arrangement, så jeg trådte beredvilligt til og hjalp om lørdagen. Jeg er imponeret over hvad Sara når i hverdagen med fuldtidsjob, 2 børn, kat, mand og alt det der følger med. Men det der med at organiserer hjemmet op til familiebesøg, det er ikke nogen nem opgave.:)
Gittemor i aktion hos datteren – bordforlængelse
Søndag oprandt og Selinas fødselsdagsfest var så hyggelig. Vi er flere generationer der er med, mine forældrer der jo således er deres oldeforældre deltager gerne i den slags arrangementer. Dejlige boller og kager havde Sara også fået lavet og det var alt sammen så fint og hyggeligt.
Fødselsdagsbarnet Selina 9 år
Fineste frugtlagkage
SNørebåndsleg blandt børn og voksne
olsemor i aktion….hun tabte
Kolonihaven stod for skud, vi knoklede, nød vejret, hinanden og der blev så fint.
Farmand lavede bænken og mor stod på hovedet i bedene
Louie malede gyngestativ og flashede 6-packen
Gittemor fik malet huset over
Og selvfølgelig fik vi en dejlig Pinsefrokost
Lige her på den smukke plæne hviler Steen.
– Selina er som altid en spasmager og skulle lige vise sin mormor det nyeste “ansigt” – scary – haha.
Fjollede Selina…
Jeg har en urimelig stor familie. På min fars side er der alene 14 søskende, der alle er kommet godt i vej og fået en del børn. Min mors side repræsenterer tilsammen 5 søskende, der også alle har fået børn. En gang talte min bror og jeg, at vi tilsammen måtte have omkring 155 fætre og kusiner – og vi kender ikke engang halvdelen.
For en del år siden blev min bror og jeg inviteret til fætter/kusine fest i Vindblæs – ja det er der noget der hedder, langt oppe i Jylland :) Festen blev holdt på Vindblæs Kro hvor mine forældre vist også havde ”møsset” lidt i deres unge dage. Der var mange fætre og kusiner! – halvdelen havde jeg overhovedet ikke styr på – og har det desværre stadig ikke, – men festen var sjov og vi fik en masse historier fra familietræet. Der blev ikke knyttet nævneværdige bånd denne aften – men dog alligevel sået nogle frø.
Kusine Susan fra Skarp Salling
For nogle år siden blev jeg så ”venner” med Susan på Facebook. Langsomt begyndte jeg at læse om hendes liv, da hun lige som jeg er meget lidt privat og gerne deler ud af meninger og følelser i offentligheden. Vi fulgte med i en spirende forelskelse i hendes Morten og senere også bryllup, husflytning, kampen med Kommunen om plejebørn etc. etc. og jeg blev grebet at den der ”familiefølelse” – Hun er sgu en gæv pige har jeg tit tænkt.
Første personlige møde mellem Susan og jeg
Endelig kom Susan og Morten til København – og det blev vores første private møde i mit hjem, hvor de kom til kaffetår. Vi fik for første gang, rigtig opbygget en personlig relation og det var sindssygt hyggeligt. Senere inviterede jeg dem til min 50 års fødselsdag og siden har kontakten – igen via Facebook været daglig. Nu følger jeg min kusines liv hele tiden – også selv om vi ikke ses ret tit.
Susan og Morten til min 50 års fødselsdag -LOVE LOVE
Jeg har fra den gren af familien hørt, at de synes vi ”kjøbenhavnere” lever i sus og dus. De har været forundret over at jeg havde venskaber på Facebook og privat med nogle kendte mennesker og synes nogen gange, – at jeg måske var vældig interessant eller måske lige lidt i overkanten! En ting er sikkert, vi lever nogle ret forskellige liv. Men trods forskellighed så ligger der en nedarvet humor og overlevelsestrang som er meget genkendelig fra vores familie.
MEN DET ER JO FOR FILAN DET DER ER CHARMEN
Senest dukker der få en ny gruppe op på Facebook ”Aaens Shop” – og det vælter ud med billeder af alle mulige smykker, vedhæng, bling bling og sjove sager. Jeg melder mig ind i gruppen og tænker ”hvad har hun nu gang i den lille husmor” – og dæleme om hun ikke på mindre end et splitsekund har sin lille køkkenbords-virksomhed med totalt styr på forretningssystemet. Hendes medlemsregler er enkle og ret morsomme:
- Du ryger ud hvis jeg ikke kan li dig
- Medlemmer uden humor ryger også ud
- Det er forbudt at være sur herinde
- Lad være med at reserverer varer hvis du ikke kan betale
- Mænd er velkomne, hvis de er søde
Jeg fandt selv nogle søde små smykker til mit barnebarn og bestilte, overførte penge, fik en hilsen på Facebook og besked om at pakken var på vej. Dagen efter kom en lille fin pakke ind af døren, sirligt indpakket med en lille hilsen fra “Aaen Shop”. Så fint!!!
Hendes forretnings-systemer er helt åbenlyse – lige fra hvordan hun håndterer sine bestillinger i små reservations-kurve til hvem der endnu ikke har betalt. Der er en umiddelbart åbenhed i den gruppe, så jeg ofte jubler af grin og forundring. Det er så enkelt, lavpraktisk (på den fede måde), og vidunderligt jysk!
Det er da fedt at se sin kusine, der ikke længere har små børn om benene finde en måde at få tiden til at gå med noget sjovt og samtidig tjene lidt penge. Hurra for det.
Tag du lige at checke ind på Facebook ”Aaen Shop” – måske der er nogle herligheder du kan bruge – og priserne……jamen det er en gavebod i mere end en forstand. Om ikke andet så får du en på opleveren og mødet med en skøn kvinde fra Skarp Salling – en by vi Københavnere end ikke aner hvor ligger
Godt gået søde kusine – og HURRA for familiebåndet. Så glad for at vi fandt hinanden og det ved jeg vores gamle forældre også er glade for.
(indlægget er ikke sponseret – blot en hyldest til en gæv kusine)
