Category : De kære børn

Tilbage på siden….nu med handymand

 

Halløjsa! Ja der gik lige lidt længere end egentlig beregnet. Måske nogen af jer opdagede at jeg pludselig var “pist væk” – Hacket……det er så belastende at nogen finder det morsomt at nedlægge blogge. Men det er hamrende besværligt og en hvis afhængighed af at ytre sig bliver totalt indeklemt :) – Det bedste ved det – eller rettere, det eneste gode ved det er, at jeg fandt ud af hvor meget jeg holder af min lille blog!

 

Siden sidst er der kommer godt gang i kolonihaven – og dermed også godt gang i de manglende rygmuskler der strides på bagsiden af mig AVS! Her kender jeg desværre ikke helt begrænsningen med, hvornår man skal stille spaden fra sig.

 

JEG HAR FUNDET MIN HANDYMAND

IKEA møbler, det er hvad det er – og deres hylder har det med at blive meget trætte i “hullerne” hvor dimsen der holder hylden skal sidde. BANG og så var vaskeskabet altså uden hylde:( – Louie min dejlige dreng på 16 blev lige så irriteret som jeg – og jeg mumlede noget i retning af “at den slags må du sgu da snart være stor nok til at kunne fikse”!

 

andreas 006

 

Så kommer jeg hjem fra arbejdet….skal finde noget i det der dumme skab……og hvad ser jeg HYLDEN ER FIKSET. Drengen er ikke hjemme men jeg smiler henrykt og stolt “HAN KU’ SGU” – YESSS!!!!!

…….Efter lidt tid slår det mig……hvordan mon han egentlig klarede den sag – der ligger ingen savsmuld eller værktøj (det glemmer de jo reglen at rydde op igen, ikk)…….så jeg bukker mig heeeeelt ned i knæhøjde og studerer “håndværket”!

 

andreas 008

SÅDAN….hvor svært kan det være? 2 toiletruller oven på hinanden – perfekt højde. Flot regnet ud min dreng. Jeg tror altså nok at jeg ringer efter en proff næste gang. Men godt initiativ. Hvorfor har børn ikke sløjd i gymnasiet????

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye fredagsvaner

Der er noget med de der fredage – især fredag aften. Det er som om energien i løbet af ugen, bare er suset af, og når man så endelig har fri fra arbejdet, så sænker der sig en ro og fred, som får kroppen til at 0-stille batterierne, – i alt fald hos mig :)

De sidst par fredage, har jeg fået for vane at køre til min datter og børnebørnene efter arbejdet om fredagen. Dels arbejder min svigersøn ofte denne aften, – min dreng er alligevel til fest og gider ikke “lege” med mig – og så får jeg lige hygget lidt med børnebørnene og datteren min.

Så nu har vi vores X-factor aften om fredagen – …….hvad pokker gør vi næste uge igen. Nu slutter denne omgang X-factor jo fredag!

Vi spiser sammen og hygger. Så sætter vi os alle 4 i en bunke i elevationssengen foran fjernsynet med en masse slik og godter. En skal have nusset fødder, en skal kløes på ryggen og der bliver dels rundhåndet ud efter alles behov.

 

Traditionen tro…..glipper vi alle med øjnene og små slumre inden klokken bliver ret meget…….. og traditionen tro, falder lille Sebastian træt i søvn i armene på sin mormor :)

 

10.3 010

Så kommer svigersønnen fra jobbet – og hjem ryger mormor, – haha!!!!

Det er altså ikke altid let at skal skramle sig sammen til at tage hjem i en kold bil når man har slumret med en varm unge på maven – men hyggeligt……DET ER DET!!!

 

 

Fastalavn med “flash-back”

Det er nogle år siden mine poder var små – og jeg stod med det der fastalavns-halløj. Hvert år var det et tilbagevendende problem..”.hvad skal du være i år??” Personligt kan jeg faktisk ikke huske en eneste fastalavn fra min barndom – og dog, tror nok jeg var Ole Lukøje en gang, men jeg var ikke den store fan af det der udklædning, hvilket nok også smittede lidt af, i mit engagement i mine børns udklædninger. Faktisk har jeg som voksen også altid haft en afsky for fester med temaer, hvor man skal klædes ud som et eller andet éx “80′er-tema”. Jeg gider ikke og føler mig yderst utilpas i udklædninger……hvorfor?? – Aner det ikke!!

Lille Louie var glad for fastalavn og han var da også top nuser, i børnehaven som klovn da han var 4 år – selv om han havde 40 i feber – men afsted VILLE han – og blev også kattekonge!

 

IMG

Louie med Jakob…som han han sjovt nok går i klasse med i gymnasiet i dag :)

 

FASTALAVN KOM BAG PÅ MIG I ÅR

Havde glemt alt om, at det var i dag, at alle forældre til småfolk skulle tidligt op og gøre en masse anstrengelser for at gøre ungerne fine og glade, så de kunne udleve sine drømme og fantasier som prinsesser, løver, Batman, køleskabe, – eller hvad man nu ellers har fundet på!

Jeg startede dagen kl. 7:20, med at koste bilen ren for nattens snefald. Ud kommer genboen med sin 3 årige datter der stiller sig i snedyngen foran mig. “Ve do hvad jeg er i dag”?? – Hmmmm, “tænker at du er en meget fin snegl?” – “NAJJJJII” siger hun og krøller ansigtet i foragt!!

Åhhh, hjælp mig min Gud – aner ikke hvad hun skal forestille med sin kæmpe overfrakke og røde prikker i hele trynen! – Jeg gætter – heldigvis rigtigt denne gang “Er du måske Mariehønen Evigglad?”“IHJAAAAA” siger hun henrykt – og så håber man jo, at den lille prinsesse får en sjov dag og bliver Kattedronning!!!

På jobbet blev man mødt af kollegaer og skønne mødre, der med ildhu havde sendt deres poder afsted til fastalavn i dag. Birgit kom med rette, stolt og viste mig billeder af sine drenge i deres udklædninger – og DET MÅ JEG SIGE……her var jeg altså imponeret!!!!!!

 

Den ene var udklædt som Harry Potter….

Philip

Check lige vindstødet….slipset med ståltråd, den omvendte paraply og strithåret….. Utrolig godt tænkt!!!!

 

Den anden søn, kan man godt sige, de havde stået på hovedet for……

foto

HA – “Hej hej Nicolai…hoved den forkerte vej” – Super sjov udklædning!!!! – Godt gået Birgit, – håber dine drenge gjorde lykke med deres udklædninger, det ville være fortjent!!

 

Sidste gang jeg husker at min dreng (nu 16 år) ville have udklædning, var han 10 år. Jeg var ved at være træt af det, specielt fordi udklædningerne altid skulle være så dyste. Han ville være morder, monster etc. – Således, så jeg mig selv stå i BR legetøj og bede ekspedienten om at finde “døden” i str. 10 år! – Det var godt nok en underlig replik i en børneforretning!

Jeg må se at komme ind i kampen med det der fastalavn mht. børnebørnene – et fastalavsris må hellere blive indkøbt i morgen!!!

God weekend derude

Knus Gittemor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når Sebastian hygger med mormor

Det er altid skønt at have børnene og passe dem. Men jeg nyder faktisk mest at have dem hver for sig, så bliver der lidt mere kvalitetstid for dem hver især – og når jeg passer er det oftest ungerne der ubetinget styrer slagets gang. Således skulle jeg være et par timer hos Sebastian sidste weekend – og det var skam ikke småting vi lige fik klaret på de par timer :)

 

Der skal altid tegnes…….i har vist hørt om det før. Mormor tegner og Sebastian dikterer hver en streg jeg skal lave – incl. HVAD jeg skal tegne. Denne gang var det så et Biblioket…….tak for det!!!!

weekend 006

…og alle bøgerne skal have hver sin farve mormor!!!!  Naturligvis min dreng!

Så blev det snevejr – det fedeste tøsne og gården vrimlede med unger…incl. os

weekend 010

En kold med sjov omgang……så det krævede altså lidt varmt hygge da vi kom indenfor igen :) Sara havde bagt kanelsnegle til os, uhmmm!

weekend 003

 

…og så lige lidt underholdning. Jow, – Sebastian på 5 år har naturligvis et rigtigt trommesæt og går til undervisning. Et sæt fra BR som jeg gav ham forrige år i julegave…..ikke godt nok mormor. Så nu fylder dette sæt hele hans værelse……og jeg skal hilse og fortælle, at man kan høre det!!!

 

weekend 007

 

…og så var de timer væk. Skønne unge. Synes altså bare lige de vokser lidt for hurtigt – og til sommer skal også Bassen i skole :( Det er bare med at nyde alle de små stunder man kan med dem, – så længe de gider :)

Kan i have en dejlig uge 6 derude

 

Knus Gittemor

 

 

 

 

 

Kunsten at passe børnebørn!

Det er jo ikke så meget det, at man en gang imellem skal passe børnebørn – det er vanvittig hyggeligt og faktisk temmelig enkelt. Men jeg vil helst ikke bare “passe” – jeg vil så gerne lave noget med dem, der gør at de føler jeg virkelig har været der – noget der er lidt anderledes end når det bare er en almindelig dag med det de plejer. – Men hold da fest hvor har jeg altså fået konkurrence. Ungerne er 5 og 9 år – og det er altså ikke legetøj der vægter stort i deres fritid. Det er computere, spil, telefoner og den slags. Jeg bliver lidt ked af, at man ikke som sådan leger mere når man ikke er ældre. Stædigt holder jeg fast i mine “mormor-regler” – vi skal gøre noget SAMMEN!!!!!

Sebastian er ret glad for at tegne …….men det betyder ikke at han skal tegne. Han skal dikterer mormor hvad hun skal tegne og hvordan!!! Så kommenterer og retter han under vejs. Sidst jeg passede ungerne, var der kommet nyt akvarie ind i huset. DET skal du tegne mormor!!!!

Det fik vi faktisk ret meget sjov ud af og nogle gode snakke om fisk og planter og grønne alger :)

 

17.11. privat 024

Sebastian og jeg blev enige om, at det da lignede nogenlunde – han blev tilfreds og det var det vigtigste.

 

17.11. privat 021

Sådan ser virkelighedens akvarie ud!

 

Selinamusen på 9 – hun spiller gerne et slag kort med sin mormor – det er altså uhyggeligt så god hun er til at “tæve” mig ! Når jeg tænker på hvad jeg havde af muligheder da jeg var 9 år – Da legede jeg da med dukker især Barbie. Jeg legede købmandsforretning, posthus, hønseringe osv. osv. – det er længe siden Selina lagde de ting på hylden……jeg synes altså det er trist.  Der er nogle værdier hos børn i dag som forsvinder hvis vi ikke prøver at holde bare lidt fast…….eller er det mig der er helt gal på den????

 

17.11. privat 026

 

Efterårsglæder som mormor

 

Jeg har en facination for efterårsblade. Det farvespil og den glæde de giver, når så vejret samtidig giver os en masse solstråler – ja så bliver det altså ikke kønnere, i mine øjne!

De sidste dage er gået med at have et af mine børnebørn på en lille ferie. Det har været tradition siden hun var helt lille, at vi lige skulle have vores dimse-dage. Der er klare regler for hvad der skal ske – og sådan skal det være.

 

Der skal morgenmad på sengen

 

 

Og i biffen og se “Far til 4 til søs”

 

 

og på cafe, naturligvis!

Og så havde Selina opdaget et nyt stykke legetøj – ja som jeg allerede har glemt navnet på igen. Selina forvissede mig dog om, at man ikke kunne leve foruden…..så den skulle da købes. – Denne legetøjs-ting af træ, med en kugle man så skal jonglerer på plads på stangen – helst uden at slå alle sine knoer i stykker :)

 

Det nye hit blandt ungerne

……og her er jeg nok lidt mærkelig. Tænk sig – 225,- kr. for sådan en dims – Ikke at jeg ikke under hende den – men det er sgu da mange penge, bare fordi, det lige nu er hittet!! – Om en måned kan man sikkert få den til ngen penge i en eller anden pirat-udgave i Netto :)

Jeg har syltet bloggen nogle dage – sådan er det når feriestemningen kommer over en. Håber dog at flere af Jer har gjort brug at Origins tilbuddet i Magasin?????

Håber søndagen bliver lige så varm og solrig som denne fantastiske lørdag – tænk sig 19 grader målte jeg i haven!!! – SKØNT!

 

 

Gang i dimsekasserne

Det er nu så hyggeligt når de små børnebørn kommer på besøg – og faktisk nyder jeg nok mest, når jeg har dem hver for sig. Der bliver lidt mere tid til fordybelse med dem. De er også på forskellige stadier nu med henholdsvis 5 og 9 år – så det er ikke altid det lige er det samme de gider.

Således var det lille Sebastian på 5 år, der kom på besøg et par timer. “Hvad skal vi så lave…..” er det første han spørger om – og så skal der kigges i alle mine skuffer. Han er pjanket med dims, klistermærker og lignende. Så det var projekt “Tegning til mors køleskab” der gik i gang.

 

Små ispinde blev til stakitter og pludselig havde vi lavet et hus i flere etager, hvor bamsefamilien (klistermærker) flyttede ind. Når vi tegner og dimser sammen, skal jeg helst fortælle en opfunden historier – som så bliver til tegningen – ret sjovt. Det er sådan en “leg” der bare er opstået, men det er en favorit og absolut en genganger under visitter :)

En hel time sad han på stolen (det er altså pænt meget for Sebastian) – og gik op i det med liv og sjæl – og mor, hun blev naturligvis meget glad for  tegningen, der nærmest fyldte et halvt køleskab :)

Fin ikke!!!

Okay, proportionerne mellem familien Bamse og deres jordbær/flagstang etc. er måske lidt underlige……men det virker!!

 

Mors dreng i 1. klasse, igen!

 

Louiedrengen august 2002 – klar til 1. klasse

Har alle vi stolte mødre ikke sådan et foto liggende – fra vores poders første skoledag??? – Jeg husker følelsen så tydeligt “tænk, at han er blevet så stor – nu venter 9 lange skoleår forude” – man synes at folkeskolens afslutning lå lysår fremme. Sådan var det bare ikke, – jeg lukkede øjnene i et splitsekund – og vupti var de år væk!

I morgen fik jeg så lov til at tage et nyt foto af Louie – nu på vej til 1.G – Forventningsfuld var han, ligesom dengang i 1. klasse – men denne gang ville han altså ikke have sin mor med sig – ellers tak.

Louiedrengen – nu på vej i 1.G

De unge mennesker har haft en festlig start på 1. g – fået sludret på kryds og tværs – blev smidt i havnen af 3.g’erne og malet med tush over hele kroppen. I skrevne stund sidder de vist alle på Bellebue Strand og lærer hinanden at kende. Uhh, hvor må det være skønt at se frem til 3 fede år, masser af party, masser af nye venner, det voksne liv tager form……forhåbentlig bliver der også lyst og tid til lærdom :( .

Jeg føler mig lidt “gammmel” sådan en dag…..tidligere følte man, at man fyldte deres hverdag…nu kan man nøjes med at fylde deres køleskab :)

Ej, spøg til side – de har jo bare (heldigvis) ikke helt så meget brug for en hele tiden som da de var små…..men jeg kan nu godt savne det – ret meget faktisk, agtigt!!!!

 

 

 

 

Underlige sovevaner….altså VIRKELIG underlige!!

  Ingen her, er vel i tvivl om, at Gittemors hjerte bobler over, når det kommer til at fortælle historier om børn og børnebørn. Men eventyrene med børn er jo også uendelige. For nogen tid siden lavede jeg et indlæg her, om barnebarnet Sebastians yderst besynderlige steder han faldt i søvn. I dag fik jeg [...]

Min lille guitar-hero – dagens smil !!

 

Jeg fik denne lille video sendt fra min datter. Sebastian på snart 5 år,  ser meget op til onkel Louie der er ferm på sin guitar.

Og når man nu ikke sætter sit eget lys under en skæppe – så er han altså ikke bleg for at køre et lille one-man show.

Bemærk lige takten med den lille fod og tatoo på armene – jow, jow – En ægte guitar-hero!!!

 

Jeg er en båtnakke til det med teknik – så beklager, at jeg ikke kan få vendt filmen rigtigt – læg hovedet lidt på skrå og nyd forestillingen!

 

IMG_0078

 

 

Mormors lille pop-stjerne !!!!

 

 

Top